SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2588/00

af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen

(1. august 2000)

Om: Stabile valutamarkeder

Hvilke planer har Den Europæiske Union om at stabilisere valutamarkederne og drage dem til ansvar for deres aktiviteter i lyset af den uacceptable spekulation mod euroen og andre valutaer?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(20. september 2000)

I artikel 111 (ex artikel 109) i EF-traktaten står der, at Rådet med enstemmighed efter en henstilling fra ECB (Den Europæiske Centralbank) eller Kommissionen og efter høring af Parlamentet kan indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen. Der er for indeværende ingen planer om at foreslå et sådant formelt arrangement mellem euroen og større ikke-fællesskabsvalutaer. Selv om et sådant arrangement muligvis ville kunne stabilisere de internationale valutamarkeder, ville de deltagende landes pengepolitik og andre dele af den økonomiske politik blive underlagt eksterne mål, som ville risikere at kunne modarbejde indenlandske målsætninger som f.eks. prisstabilitet og høj beskæftigelse.

Når der ikke findes et sådant valutakurssystem kan Rådet udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken over for ikke-fællesskabvalutaer. Sådanne generelle retningslinjer berører ikke ECB's hovedmålsætning om at fastholde prisstabilitet. Der tages altså hensyn til valutakursudviklingen i det omfang, den påvirker udsigterne for prisstabiliteten. Hvis ECB mener, at valutakursudviklingen kunne komme til at true prisstabiliteten (p.g.a. dens indflydelse på importpriserne og eksportkonkurrenceevnen) kan den imødegå disse udviklinger gennem rentepolitikken og indgreb på udenlandske valutamarkeder. Skønt ministre fra de 11 eurolande, kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt formanden for ECB i maj 2000 alle udtrykte bekymring over euroens niveau, som ikke giver et korrekt billede af den meget positive økonomiske situation i euro-området, har hverken Rådet, Kommissionen eller ECB fundet det hverken nødvendigt eller ønskværdigt at udarbejde sådanne generelle retningslinjer.

Andre økonomiske politikker, navnlig skatte- og strukturpolitik har ligeledes indflydelse på valutakursen. En velafbalanceret blanding af fiskal og monetær politik, strukturreform og et velfungerende arbejdsmarked kan hæve afkastningsforventningerne for investeringer i eurozonen, hvilket igen tiltrækker kapital og styrker eurokursen.