SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1589/00

af Martin Callanan (PPE-DE) til Kommissionen

(19. maj 2000)

Om: Konkurrence

Mener Kommissionen ikke, at princippet om fælles udnyttelse i turistplanlægningsloven for De Kanariske Øer, artikel 38, stk. 4, klart er i strid med konkurrencereglerne, for så vidt som:

1. turistaktiviteter i boliger med overnatningsmuligheder skal gennemføres i overensstemmelse med principperne for fælles udnyttelse,

2. udtrykket fælles udnyttelse i henhold til denne lov skal forstås som krav om at godkende navnet på ét selskab pr. kompleks, for så vidt angår turistmæssig udnyttelse?

(Loven forbyder faktisk individuelle ejere at fastsætte prisen på udlejning af deres bolig og straffer desuden de ejere, der ønsker at benytte ejendommen til eget brug).

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(20. juni 2000)

Det ærede medlem henviser til en del af lovgivningen for De Kanariske Øer. Så vidt det er Kommissionen bekendt, er der tale om lov nr. 7/1995 af 6. april 1995, som vedrører visse regler om turistservice på De Kanariske Øer. Det ærede medlem vil vide, om Kommissionen anser en bestemt regel for at være klart i strid med Fællesskabets konkurrenceregler. Den pågældende regel fastlægger i princippet, at udlejning af lejligheder i et og samme kompleks til turister er underlagt den samme ledelse og visse fælles bestemmelser. Formålet med reglen er tilsyneladende at garantere turisterne service af høj kvalitet. Imidlertid synes prisfastsættelse og lignende kommercielle aspekter ikke at være omfattet af denne koordinering.

Fællesskabets konkurrenceregler (EF-traktatens artikel 81 og 82 (tidl. artikel 85 og 86)) forbyder aftaler mellem virksomheder, som begrænser konkurrencen (f.eks. prisaftaler mellem konkurrenter), og misbrug af en dominerende stilling. Kommissionen kan henholdsvis på baggrund af EF-traktatens artikel 10 (tidl. artikel 5) eller i forbindelse med offentlige virksomheder og virksomheder med eksklusive rettigheder på baggrund af EF-traktatens artikel 86 (tidl. artikel 90) kombineret med en af de ovennævnte artikler endda gribe ind i tilfælde, hvor en medlemsstat påtvinger eller opfordrer til en sådan adfærd. Det skal imidlertid understreges, at Fællesskabets konkurrenceregler kun kan anvendes, såfremt den formodentlige begrænsning af konkurrencen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart.

Kommissionen er villig til at undersøge alle modtagne klager, men kan på grund af manglende detaljer ikke tilslutte sig det ærede medlems opfattelse af, at den pågældende regel er klart i strid med Fællesskabets konkurrenceregler. Ifølge de tilgængelige oplysninger er det snarere tilfældet, at loven ikke synes at medføre en konkurrencebegrænsende adfærd, som vil udgør en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler.