92000E1160

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1160/00 af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen. Hvidbog om fødevaresikkerhed og en europæisk fødevaremyndighed.

EF-Tidende nr. 053 E af 20/02/2001 s. 0088 - 0088


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1160/00

af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen

(11. april 2000)

Om: Hvidbog om fødevaresikkerhed og en europæisk fødevaremyndighed

I januar 2000 offentliggjorde Kommissionen sin hvidbog om fødevaresikkerhed (KOM(1999) 719 endelig). Kapitel 4 vedrører oprettelse af en europæisk fødevaremyndighed. Kapitel 5 omhandler lovgivningen om fødevaresikkerhed.

Kommissionen agter at fremsætte et forslag for at afskaffe den såkaldte 25 %-regel for sammensatte ingredienser (punkt 100). Ifølge Kommissionen er det også nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om overførsel af tilsætningsstoffer og spørgsmålet om angivelse på etiketten af allergener, hvor kun kategorien skal angives i øjeblikket.

1. Er Kommissionen rede til på forhånd at undersøge, om det er praktisk muligt at angive alle ingredienser? Giver Kommissionen i benægtende fald afkald på muligheden for at angive alle ingredienser? Og hvilke argumenter kan Kommissionen fremføre for på forhånd at give afkald på muligheden for at angive alle ingredienser?

2. Agter Kommissionen at indføre mærkning af tilsætningsstoffer, der er til stede som følge af overførsel? I benægtende fald, hvorfor ikke?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne på skriftlige forespørgsler E-1122/00, E-1127/00, E-1128/00, E-1140/00, E-1141/00, E-1142/00, E-1143/00, E-1144/00, E-1145/00, E-1146/00, E-1147/00, E-1148/00, E-1150/00, E-1151/00, E-1152/00, E-1153/00, E-1155/00, E-1156/00, E-1157/00, E-1158/00, E-1160/00, E-1161/00 og E-1162/00

(9. juni 2000)

De spørgsmål, det ærede medlem har rejst, er ved at blive undersøgt med henblik på fremsættelse af lovgivningsforslag i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i hvidbogen om fødevaresikkerhed.

Det ville være uhensigtsmæssigt på dette stadium at foregribe detaljerne i de enkelte forslag.