SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2779/99

af Alexandros Alavanos (GUE/NGL) til Kommissionen

(18. januar 2000)

Om: Støtte til ansatte i selskabet MISKO, som er nødt til at flytte til et andet arbejdssted

Selskabet MISKO, Viomihania Zimarikon A.E. (en pastafabrik) som er et datterselskab af det italienske selskab Barilla, har modtaget støtte i henhold til den græske udviklingslov 1892/90 til at oprette et nyt produktionsanlæg i Thiva med forpligtelse til at bevare de eksisterende 275 arbejdspladser. Inden det nye

anlæg var færdigbygget, lukkede selskabet fabrikken i Patras og tvang derved denne fabriks ansatte til enten at sige op eller acceptere at blive forflyttet til en af virksomhedens andre produktionsenheder. De ansatte, der har samtykket i at lade sig forflytte, står overfor høje udgifter i forbindelse med flytningen til et nyt arbejdssted, hvilket medfører at de bliver nødt til at opgive deres job og risikerer at blive arbejdsløse.

Vil det være muligt at yde støtte til de ansatte i denne virksomhed for at gøre dem i stand til at imødegå de høje omkostninger, der er forbundet med deres forflytning til et andet arbejdssted? Gennem hvilke programmer?

Samlet supplerende svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou på skriftlige forespørgsler E-2778/99 og E-2779/99

(23. februar 2001)

I Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(1) fastsættes det, at den centrale ledelse for fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen har ansvaret for at skabe de vilkår og tilvejebringe de midler, der er nødvendige for nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en tværnational procedure til information og høring af arbejdstagerne, enten på eget initiativ eller på skriftlig anmodning fra mindst 100 arbejdstagere fra mindst to forskellige medlemsstater.

Det vil sige, at direktivet ikke foreskriver, at disse mekanismer automatisk skal oprettes, men er begrænset til at give arbejdstagerne ret til at kræve dem oprettet.

Efter en første skriftlig anmodning nedsættes der et særligt forhandlingsorgan bestående af repræsentanter for arbejdstagerne fra samtlige koncernens virksomheder og bedrifter. Repræsentanterne vælges eller udpeges i overensstemmelse med visse kriterier for geografisk fordeling og proportionel repræsentation i forhold til antallet af arbejdstagere, der er beskæftiget i hver enkelt medlemsstat.

Det særlige forhandlingsorgan har til hovedopgave at forhandle om og indgå en aftale med den centrale ledelse om betingelserne for oprettelse af det europæiske samarbejdsudvalg, fastlæggelse af dets virkefelt og retningslinjerne for en alternativ procedure til information og høring af arbejdstagerne.

Ifølge de oplysninger, der er indgået til Kommissionen, ser det ud til, at der for Barillas vedkommende endnu ikke findes et europæisk samarbejdsudvalg. Der er kun igangsat forhandlinger, som efter alt at dømme snart udmunder i undertegnelsen af en aftale.

For så vidt angår kollektive afskedigelser og arbejdstagernes erhvervede rettigheder i tilfælde af virksomhedsoverførsler som omhandlet i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(2), og Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter(3), som ændret ved Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998(4), skal det endvidere bemærkes, at det i den foreliggende sag er den nationale lov om gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne, der er gældende.

Den Europæiske Socialfond (ESF) er villig til at undersøge spørgsmålet om medfinansiering af omfattende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, især i forbindelse med virksomheder, der er under omstrukturering. Det kan gøres inden for rammerne af de operationelle programmer i forbindelse med den 3. fællesskabsstøtteramme for Grækenland, som for øjeblikket er under forberedelse, navnlig det operationelle program, der har titlen Beskæftigelsesfremme og efteruddannelse. I et sådant tilfælde ville de græske myndigheder skulle udarbejde og forelægge en integreret plan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1262/1999 af 21. juni 1999 om Den Europæiske Socialfond(5) og i overensstemmelse med reglerne for statsstøtte.

(1) EFT L 254 af 30.9.1994.

(2) EFT L 225 af 12.8.1998.

(3) EFT L 61 af 5.3.1977.

(4) EFT L 201 af 17.7.1998.

(5) EFT L 161 af 26.6.1999.