SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2665/99 af Yasmine Boudjenah (GUE/NGL) til Kommissionen. Omstrukturering af ABB ALSTOM POWER.
EF-Tidende nr. 280 E af 03/10/2000 s. 0097 - 0097
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2665/99 af Yasmine Boudjenah (GUE/NGL) til Kommissionen (12. januar 2000) Om: Omstrukturering af ABB ALSTOM POWER Ledelsen af koncernen ABB ALSTOM POWER, som er resultatet af en fusion den 30. juni 1999, har bebudet en omstrukturering. Der har allerede været meddelelser om nedlæggelse af arbejdspladser i forskellige lande, hvor virksomheden er repræsenteret. Har denne koncern eller de virksomheder, som er indgået i denne fusion, fået støtte fra EU? Kan Kommissionen i bekræftende fald oplyse, hvilke beløb der er givet, og på hvilke betingelser? Blev den pågældende støtte givet til beskæftigelsesfremmende formål? Er Kommissionen indstillet på at kræve støtten tilbagebetalt? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier (10. februar 2000) Kommissionen vil indhente de nødvendige oplysninger hos de forskellige medlemsstater og hurtigst muligt videreformidle resultaterne af sine undersøgelser.