91999E2589

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2589/99 af Richard Corbett (PSE) til Kommissionen. Ajourføring af kørekort.

EF-Tidende nr. 225 E af 08/08/2000 s. 0177 - 0178


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2589/99

af Richard Corbett (PSE) til Kommissionen

(11. januar 2000)

Om: Ajourføring af kørekort

Det er nu ikke længere nødvendigt at skifte kørekort ved flytning til en ny medlemsstat. Hvilke nationale myndigheder er nu ansvarlige for enhver nødvendig ajourføring (f.eks. ændring af adressen på kørekortet)?

Er Kommissionen vidende om, at der er opstået problemer, fordi opholdslandet nu hævder, at dette spørgsmål hører under hjemlandet, hvorimod hjemlandet siger, at det er et spørgsmål, der vedrører det nye opholdsland? I så fald, hvad råder Kommissionen til?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(31. januar 2000)

Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort(1) foreskriver retlig enekompetence til bopælsmedlemsstaten for så vidt angår erstatning eller fornyelse af kørekort, anvendelse af nationale straffelove og -bestemmelser samt ved frivillig ombytning af kørekortet. Det er endvidere fastsat i direktiv 91/439/EF, at en medlemsstat på sit territorium kan anvende sine nationale regler på alle kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i staten i kørekortets gyldighedsperiode.

Bopælsmedlemsstaten har enekompetence til at gennemføre administrative procedurer i relation til ovennævnte områder, og dette omfatter også eventuelle adresseændringer, som skal anføres på kørekortet. Den udstedende medlemsstat mister sin kompetence i anliggender om kørekort, når indehaveren tager sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, og bopælsmedlemsstaten har ansvaret for alle nationale administrative bestemmelser, den anvender på kørekortindehavere, som tager sædvanlig bopæl på dens territorium.

(1) EFT L 237 af 24.8.1991.