91999E2537

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2537/99 af Michiel van Hulten (PSE) til Kommissionen. Støtte til den amerikanske landbrugssektor.

EF-Tidende nr. 280 E af 03/10/2000 s. 0068 - 0068


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2537/99

af Michiel van Hulten (PSE) til Kommissionen

(4. januar 2000)

Om: Støtte til den amerikanske landbrugssektor

I en artikel i det nederlandske dagblad Agrarisch Dagblad den 14. oktober 1999 hævder en tjenestemand i Kommissionen, at De Forenede Stater i regnskabsåret 1999-2000 yder større beløb i landbrugsstøtte end EU. Den amerikanske statsstøtte hævdes at beløbe sig til ca. 20 mia. dollar på årsbasis.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke former for støtte De Forenede Stater yder til deres landbrugssektor, samt hvorledes ovennævnte tjenestemands udtalelser er statistisk dokumenterede?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(31. januar 2000)

Det amerikanske budget for landbrug på 63 og 69 billioner for henholdsvis 1999 og 2000 er mere end 50 % højere end budgettet for den fælles landbrugspolitik. Det skal dog bemærkes, at meget af det amerikanske landbrugsbudget kun gavner producenterne indirekte. Fødevare-, ernærings- og forbrugertjenesterne, der tegnede sig for 35 billion af det amerikanske landbrugsbudget for 1999, gavner de amerikanske landmænd indirekte ved, at de fremmer forbruget af visse fødevarer, der praktisk talt alle stammer fra amerikanske landbrug.

I kalenderåret 1999 beløb den amerikanske forbundsregerings direkte betalinger til de amerikanske landmænd sig til 22,5 billioner eller til 11 000 pr. landbrug, det dobbelte af gennemsnitsbetalingen til EF-landmændene.

Den vigtigste mekanisme for støtte til amerikanske landmænd er betalinger via Agricultural Market Transition Act (AMTA), der er direkte betalinger til landmænd og fastsættes på grundlag af den tidligere produktion og loan deficiency payments (kompensationsbetalinger), der udgør forskellen mellem markedspriserne og et forudfastsat beløb pr. bushel (skæppe), kendt som loan rate (lånesats).

I 1998 og 1999 supplerede den amerikanske regering disse betalinger til landmændene med ca. 15 billioner i alt via to nødpakker, der blev fordelt på grundlag af dataene i AMTA systemet.