SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2424/99

af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen

(13. december 1999)

Om: Anerkendelse af sport i traktaten

Sportens samfundsmæssige betydning er anerkendt i det europæiske sportscharter fra 1992 og i erklæringen om sport, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, og hvori man understreger sportens samfundsmæssige betydning, navnlig dens identitetsskabende rolle og dens evne til at bringe mennesker sammen. Som følge af disse særlige egenskaber rummer sporten en helt enestående og speciel værdi, som ikke kan sidestilles med andre økonomiske aktiviteter, sådan som det er tilfældet med den nuværende bestemmelse.

Domstolens dom af 15. december 1995 i Bosman-sagen har gjort det muligt for professionelle idrætsudøvere at flytte mellem medlemsstaterne og tegne medlemskab uden nogen antalsmæssig begrænsning. Denne mulighed kan indebære en fare både for idrætsforeningernes nationale identitet og for ungdomsaktiviteterne, som risikerer at blive beskåret, hvilket vil begrænse antallet af unge idrætsudøvere. Nærhedsprincippet foreskriver respekt for idrætsforeningernes og de nationale idrætsforbunds uafhængighed, hvilket bør indgå i et regelsæt for sektoren.

Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 anerkendte sportens samfundsmæssige betydning og opfordrede Kommissionen til at forelægge Det Europæiske Råd i Helsingfors en rapport med henblik på regeringskonferencen.

På denne baggrund ønskes følgende oplyst:

1. Har Kommissionen nedsat arbejdsgrupper til udarbejdelse af rapporten?

2. Er Kommissionen så godt i gang med arbejdet, at den kan sikre, at arbejdet bliver færdigt til topmødet i Helsingfors?

3. Mener Kommissionen, at det med henblik på den næste regeringskonference vil være på sin plads at forelægge et formelt ændringsforslag til traktaten med tilføjelse under afsnit XII (tidligere afsnit IX) af en artikel, der, som det allerede er tilfældet for kulturens vedkommende, anerkender sportens særlige egenskaber og behov, og som understreger nødvendigheden af hensyntagen til nærhedsprincippet i EU's indsats på området?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(7. januar 2000)

1. I forbindelse med udarbejdelsen af Helsingfors-rapporten om sport har Kommissionen efterkommet Amsterdam-traktatens erklæring om sport, hvori det henstilles, at idrætsorganisationerne høres om alle væsentlige spørgsmål, der vedrører sport. I dette øjemed offentliggjorde Kommissionen et høringsdokument, som afstedkom en lang række kommentarer fra idrætsorganisationerne. Dokumentet dannede grundlag for drøftelserne på den møderække om sport inden for EU, der blev afholdt i Olympia i maj 1999. Her fik hele sportsverdenen idrætsforbund, offentlige myndigheder, andre EU-institutioner, industrien og medierne en enestående lejlighed til at komme til udtryk med deres holdning til sport. Endelig har Kommissionen også taget hensyn til rapporten om sport fra Regionsudvalget.

2. Kommissionen vedtog sin rapport på mødet den 1. december 1999(1), så dette emne kan blive behandlet på topmødet i Helsingfors.

3. Kommissionen har allerede vedtaget sit bidrag(2) med henblik på regeringskonferencen. Der var ikke tilslutning til muligheden for at indføje en artikel om sport.

(1) KOM(1999) 644 endelig udg.

(2) KOM(1999) 592 endelig udg.