SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2236/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Kompensationssatser.
EF-Tidende nr. 225 E af 08/08/2000 s. 0077 - 0077
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2236/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen (1. december 1999) Om: Kompensationssatser Hvor store er de typiske kompensationssatser (arbejdsløshedsunderstøttelsen som en procentdel af indkomsten) i de enkelte medlemsstater og sammenlignet med De Forenede Stater og Japan? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou (11. januar 2000) Definition og forvaltning af socialsikringsordninger herunder understøttelsen som en procentdel af indkomsten, dvs. kompensationssatserne henhører under medlemsstaternes ansvar og retlige kompetence. Der er i de senere år lagt større vægt på skatte- og støtteordninger og deres indvirkning på arbejdsmarkedet i forbindelse med retningslinjerne for beskæftigelsen(1) og de overordnede økonomiske retningslinjer. Der er offentliggjort analyser og data om kompensationssatser for Fællesskabet, USA og Japan i The EU Economy 1999 Review, del II, kapitel 2(2), og der vil blive offentliggjort flere analyser på grundlag af data fra Det Europæiske Fællesskabs Husholdningspanel i den næste rapport om Social Protection in Europe for 1999. Teksterne omhandler nogle af de begreber, der bruges, når kompensationssatser defineres og måles, og indeholder eksempler på de opnåede resultater. (1) EFT C 69 af 12.3.1999. (2) European Economy series No. 69.