SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1868/99 af Antonio Tajani (PPE-DE), Stefano Zappalà (PPE-DE) og Giuseppe Nisticò (PPE-DE) til Kommissionen. Radioaktivt udslip fra Tokaimura-atomkraftværket i Japan.
EF-Tidende nr. 219 E af 01/08/2000 s. 0039 - 0040
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1868/99 af Antonio Tajani (PPE-DE), Stefano Zappalà (PPE-DE) og Giuseppe Nisticò (PPE-DE) til Kommissionen (14. oktober 1999) Om: Radioaktivt udslip fra Tokaimura-atomkraftværket i Japan Kan Kommissionen foretage en vurdering af risiciene for befolkningen og miljøet som følge af uranudslippet fra Tokaimura-atomkraftværket i Japan den 30. september 1999, eftersom bestrålingsniveauet omkring atomkraftværket ifølge de første vurderinger er 15 000 gange højere end normalt, og snarest muligt bekendtgøre, hvilke risici der er tale om? Hvad agter Kommissionen at gøre for at overvåge situationen i Europa og for at undgå en gentagelse af katastrofer som den, der sås i Tjernobyl i 1986, og hvilke forebyggende foranstaltninger er der allerede truffet, eller agter Kommissionen at træffe for så vidt angår andre nukleare anlæg, som kunne udgør en trussel mod europæiske borgeres helbred? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström (20. december 1999) Det anlæg, hvor den omtalte ulykke fandt sted i Tokai Mura in Japan den 30. september 1999, er et anlæg, der benyttes til forarbejdning af radioaktivt brændsel. Det er ikke et kernekraftanlæg eller, som det ofte ukorrekt er blevet anført, et anlæg til genoparbejdning af brugt atombrændsel. Kommissionen har været i nær kontakt med de japanske myndigheder og med Den Internationale Atomenergiorganisation (International Atomic Energy Agency (IAEA)) med hensyn til den nærmere vurdering af ulykken og dennes indvirkning på befolkningen og miljøet. IAEA har for nylig udsendt en foreløbig rapport om emnet. Heri når man frem til, at det er rent menneskelige fejl samt manglende overholdelse af sikkerhedsbestemmel-serne, som har været den væsentligste årsag til kritikalitetsuheldet. De informationer, der er fremkommet indtil nu, viser, at de strålingsniveauer, der registreredes ved anlæggets ydre grænse, steg til over ét tusind gange den normale baggrundsstråling under kritikalitetsperioden, men at de igen var nede på eller meget tæt ved normale niveauer den følgende dag. Det er blevet fastslået, at næsten 100 mennesker har modtaget højere radioaktive doser i form af gamma- og neutronstråling. Med nogle få undtagelser var der her tale om ansatte ved anlægget eller katastrofepersonale. Det er indberettet, at der slap nogle ganske små mængder radionukleider ud fra anlægget, samt at der ikke har kunnet spores sådanne i de stedlige landbrugsprodukter. Kommissionen vil fortsat meget omhyggeligt undersøge rapporterne om ulykken med henblik på navnlig at forsøge at finde frem til, hvilken lære der kan drages med hensyn til at forbedre den nukleare sikkerhed i Europa yderligere. Det ser ud til, at de væsentligste faktorer i forbindelse med denne ulykke var utilstrækkelig faguddannelse og personale med for lidt baggrundsviden. Kommissionen er nu ved at lade foretage en undersøgelse vedrørende uddannelsesniveauet med hensyn til nuklear sikkerhed for driftspersonalet og andre arbejdstagere i atomkraftanlæg i Fællesskabet. Det er vigtigt at sikre sig, at manglende viden om de risici, der er forbundet med nuklear teknologi, ikke kommer til at udsætte europæernes helbred for nogen risiko, samt at situationen er i fuld overensstemmelse med på pågældende fællesskabsdirektiver med hensyn til de grundlæggende sikkerhedsstandarder. Desuden indgår forskning vedrørende tilrettelæggelse og forvaltning af sikkerheden inden for den nukleare sektor i forsknings- og uddannelsesdelen i Fællesskabets femte rammeprogram(1). Forskning vedrørende atomreaktorsikkerhed indgår ligeledes i dette program. (1) EFT C 173 af 7.6.1997.