91999E1680

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1680/99 af Karl von Wogau (PPE-DE) til Kommissionen. Konkurrencefordrejninger på grund af den Europæiske Unions subventioner.

EF-Tidende nr. 170 E af 20/06/2000 s. 0073 - 0074


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1680/99

af Karl von Wogau (PPE-DE) til Kommissionen

(22. september 1999)

Om: Konkurrencefordrejninger på grund af den Europæiske Unions subventioner

Er Kommissionen enig i den opfattelse, at der inden for indsamling og sortering af brugt tøj i Tyskland eksisterer en overkapacitet?

Har Kommissionen kendskab til, at virksomheden SOEX Textil-Vermarktungsgesellschaft mbH, Bad Oldesloe, har fået støtte til opbygningen af en virksomhed i Sachsen-Anhalt, selvom denne virksomhed er markedsførende i Europa på dette område?

I Forbundsrepublikken Tyskland findes der inden for indsamling og sortering af brugt tøj en overkapacitet. Støtten til den markedsførende virksomhed på dette område bevirker, at der opstår en fortrængningskonkurrence. Desuden bevirker dette mulighed for, at den markedsførende virksomhed herved vil kunne indtage en markedsbeherskende position.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(26. oktober 1999)

I slutningen af 1998 blev Kommissionen gjort opmærksom på en eventuelt ulovlig statsstøtte i forbindelse med et anlæg til genbrug af tekstilvarer, som var ved at blive opført af SOEX-gruppen i industriparken i Bitterfeld i Sachsen-Anhalt. Kommissionen skrev derfor til de tyske myndigheder og udbad sig oplysninger om, hvorvidt virksomheden havde modtaget støtte til sine investeringer, og i bekræftende fald hvilket beløb og på hvilket retsgrundlag.

De tyske myndigheder svarede ved brev af 16. november 1998, og bekræftede, at virksomheden havde investeret 76,037 mio. DEM, hvorved der var skabt beskæftigelse for 417 personer, og at den havde modtaget statsstøtte. Ved beslutning truffet af delstaten Sachsen-Anhalt den 7. november 1996 blev virksomheden tildelt en investeringsstøtte bestående af såvel nationale midler som EU-midler til et samlet beløb på 23,419 mio. DEM. Støtteandelen i relation til den samlede investering udgjorde således 32,48 %.

De tyske myndigheder påpegede, at investeringsstøtten blev tildelt under fuld overholdelse af bestemmelserne i 25. rammeplan for Gemeinschaftsaufgabe regionale Wirtschaftsstruktur, der er den relevante regionale støtteordning for Tyskland, som er anmeldt til og godkendt af Kommissionen. Det var derfor ikke nødvendigt med en individuel anmeldelse. Ordningen tillod endog støtte til nye investeringer på indtil 35 % af de samlede investeringsomkostninger. Desuden blev projektet godkendt den 11. april 1997 af Kommissionen med henblik på samfinansiering fra Kommissionens side under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) inden for rammerne af det operationelle program for delstaten Sachsen-Anhalt for 1994-1999.

Kommissionen undersøgte de tyske myndigheders oplysninger og konkluderede, at der på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke var sket en overtrædelse af fællesskabsreglerne for statsstøtte. Støtten blev tildelt på grundlag af en godkendt støtteordning for nye investeringer i et kriseramt område. De tilladte støttelofter i henhold til denne ordning var overholdt.

I den forbindelse skal det påpeges, at Kommissionen hidtil normalt ikke har undersøgt individuel statsstøtte til nye investeringsprojekter i kriseramte områder. Den kunne derfor heller ikke vurdere den nye investerings indvirkning på kapaciteten i den pågældende erhvervssektor. Der var kun mulighed for en fritagelse for såkaldte følsomme sektorer som f.eks. skibsbygnings-, motorkøretøjs- og kunstfiberindustrien, for hvilke der gælder særlige regler for kontrollen med statsstøtte. Der skete imidlertid en ændring i forbindelse med de nye multisektorale rammebestemmelser for store investeringsprojekter, som trådte i kraft den 1. september 1998. I henhold til disse rammebestemmelser skal statsstøtte til fordel for store investeringsprojekter anmeldes individuelt, hvis en række tærskler for investeringsbeløb eller statsstøttebetalinger overskrides. I forbindelse med den individuelle vurdering er Kommissionen nu bedre i stand til at undersøge en investerings indvirkning på kapaciteten på det relevante produktmarked og tage hensyn til denne indvirkning, når den fastsætter den maksimale tilladte støtteintensitet.