SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1618/99 af Raffaele Costa (PPE-DE) til Kommissionen. MED-programmerne.
EF-Tidende nr. 170 E af 20/06/2000 s. 0053 - 0053
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1618/99 af Raffaele Costa (PPE-DE) til Kommissionen (7. september 1999) Om: MED-programmerne I beslutningen om Revisionsrettens særberetning nr. 1/96 om MED-programmerne (Bemærkninger i henhold til EF-traktatens artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit) med Kommissionens svar gøres der opmærksom på, at der er konstateret betydelige uregelmæssigheder og mangler i den finansielle forvaltning af Middelhavsprogrammerne (perioden 1992-1995). Det præciseres ligeledes i denne beslutning, at forslag til finansiering vedrørende MED-Urbs (29.7.1992), MED-Campus (14.10.1992), MED-Invest (14.12.1992), MED-Media (18.5.1993) har medført en udgift på 78 000 000. Vil Kommissionen kunne fremsende en fuldstændig detaljeret liste over alle de offentlige og private organer, virksomheder, selskaber, firmaer, privatpersoner, organisationer, stater i Unionen eller tredjelande, som har modtaget beløb med oplysninger om størrelsen heraf i forbindelse med ovennævnte programmer indtil de 78 000 000. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten (8. oktober 1999) De 78 mio., som der henvises til i Parlementets beslutning af juli 1996 vedrører finansieringen af de decentraliserede samarbejdsnet for perioden 1992-1995, samt deres tekniske bistand (Agenturet for Transmediterrane Netværk (ARTM) Ismeri Europa FRERE Consultants Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) Television trust for the environment (TVE)). På baggrund af denne beslutning har Kommissionen regelmæssigt informeret Udvalget om Budgetkontrol om, hvorledes bemærkningerne i Revisionsrettens beretning er blevet fulgt op, samt om udviklingen med hensyn til tilbagekrævningsordrene. Kommissionen fremsender direkte til det ærede medlem og Parlamentets Generalsekretariat yderligere oplysninger om finansieringsafgørelserne for de forskellige netværk i perioden 1992-1995.