91999E1498

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1498/99 af Hans Kronberger (NI) til Kommissionen. Virksomheder, der formidler lejetropper.

EF-Tidende nr. 170 E af 20/06/2000 s. 0024 - 0024


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1498/99

af Hans Kronberger (NI) til Kommissionen

(1. september 1999)

Om: Virksomheder, der formidler lejetropper

Der er i den seneste tid indløbet stadig flere beretninger om virksomheder, der formidler lejetropper, og der som regel er organiseret ud fra Europa og først og fremmest opererer i Afrika, men også på andre krigsskuepladser.

1. Har Kommissionen kendskab hertil?

2. Ser Kommissionen en opgave i bekæmpelsen af disse virksomheder, der må løses på EU-plan?

3. Har Kommissionen allerede taget skridt til at forhindre denne suspekte adfærd? I bekræftende fald hvilke? I benægtende fald hvorfor ikke?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Poul Nielson

(7. oktober 1999)

Kommissionen er vidende om beretninger om grupper, der formidler lejetropper til lande i Afrika og til andre krigsområder og er bekymret over dennne udvikling. Kommissionen mener, at verdenssamfundet bør overveje effektive foranstaltninger for at imødegå dette fænomen og noterer sig med interesse det arbejde, De Forenede Nationer udfører på dette område.

Kommissionen mener i tilfælde, hvor sådanne grupper er etableret i medlemsstater eller formidler lejetropper i medlemsstaterne, at ansvaret for indgreb mod deres virksomhed og eventuel bekæmpelse heraf, hovedsageligt påhviler myndighederne i de pågældende medlemsstater.