91999E0421

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 421/99 af Ernesto CACCAVALE Lovgivningsmæssigt tomrum med hensyn til risici for arbejdstagere i søfartssektoren som følge af udsættelse for asbest

EF-Tidende nr. C 341 af 29/11/1999 s. 0109


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0421/99

af Ernesto Caccavale (UPE) til Kommissionen

(1. marts 1999)

Om: Lovgivningsmaessigt tomrum med hensyn til risici for arbejdstagere i soefartssektoren som foelge af udsaettelse for asbest

I direktiv 83/477/EOEF(1) om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest, som ligger i forlaengelse af direktiv 80/1107/EOEF(2) om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vaere udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet, hedder det i artikel 1, stk. 2, udtrykkeligt, at direktivet ikke gaelder for skibsfart og luftfart, selv om det ikke er til hinder for, at medlemsstaterne kan anvende eller indfoere love eller administrative bestemmelser, der giver arbejdstagerne en bedre beskyttelse.

Selv om den italienske regering har gennemfoert direktiv 83/477/EOEF i national lov, har den ikke truffet foranstaltninger til at fastlaegge bestemmelser for de arbejdstagere, der ikke er omfattet af ovennaevnte direktiver, hvorved der er opstaaet et lovgivningsmaessigt tomrum for saa vidt angaar dette problem, saaledes at de paagaeldende sektorer ikke er omfattet af den noedvendige beskyttelse.

Asbest er en saerdeles skadelig agens, og desvaerre er der i Italien og i andre europaeiske lande allerede konstateret sygdomstilfaelde og endog doedsfald blandt skibsbesaetninger som foelge af asbestose.

Kan Kommissionen paa baggrund af ovenstaaende oplyse:

- af hvilken aarsag arbejdstagere inden for soe- og luftfart ikke er omfattet af ovennaevnte EOEF-direktiv om beskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for asbest?

- af hvilken aarsag der ikke siden er truffet foranstaltninger for at udfylde dette lovgivningsmaessige tomrum, hvorved en raekke arbejdstageres helbred bringes i alvorlig fare?

- om ikke den mener, at dette lovgivningsmaessige tomrum, som baade faellesskabsinstitutionerne og den italienske regering har efterladt, indebaerer en aabenlys kraenkelse af det generelle princip om ikkeforskelsbehandling paa det her omhandlede meget vigtige omraade, nemlig beskyttelse af sundheden og sikkerheden paa arbejdspladsen?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Pádraig Flynn

(6. april 1999)

Raadets direktiv 83/477/EOEF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest(3) er et saerdirektiv i henhold til artikel 8 i direktiv 80/1107/EOEF af 27. november 1980 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vaere udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet(4) og gaelder ikke for skibsfart og luftfart, som var daekket af specifikke internationale bestemmelser.

I 1990 vedtog Raadet direktiv 90/394/EOEF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vaere udsat for kraeftfremkaldende stoffer(5). Dette direktiv, som er et saerdirektiv i henhold til Raadets rammedirektiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(6), finder anvendelse paa alle former for private og offentlige aktiviteter med undtagelse af visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste.

Dette betyder, at fra 1991, da alle former for asbest blev klassificeret som kraeftfremkaldende paa faellesskabsplan, var skibsfart og luftfart de facto daekket af faellesskabsretten om beskyttelse af arbejdstagerne.

Med henblik paa at give et svar paa Raadets konklusioner af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vaere udsat for asbest(7) er Kommissionen i faerd med at undersoege de eksisterende foranstaltninger for at fastslaa, om der er behov for andre bestemmelser.

(1) EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25.

(2) EFT L 327 af 3.12.1980, s. 8.

(3) EFT L 263 af 24.9.1983.

(4) EFT L 327 af 3.12.1980.

(5) EFT L 196 af 26.7.1990.

(6) EFT L 183 af 29.6.1989.

(7) EFT C 142 af 7.5.1998.