SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0294/99

af Hiltrud Breyer (V) til Kommissionen

(17. februar 1999)

Om: Mulige energibesparelser i sygehussektoren

1. Hvordan vurderer Kommissionen mulighederne for energibesparelser i den europaeiske sygehussektor?

2. Kan Kommissionen opgive, hvor mange sygehuse der findes i de enkelte medlemslande?

3. Har Kommissionen oplysninger om, hvordan sygehusenes energiforbrug opgoeres og vurderes?

4. Kan Kommissionen oplyse om, hvor meget udledningen i miljoeet af CO2, NOX og SO2 vil gaa ned som foelge af energibesparelser dels i de enkelte sygehuse og dels i de enkelte medlemslande?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Christos Papoutsis

(14. april 1999)

Den mulige energibesparelse i sygehussektoren er betydningsfuld, naar man tager sygehus bygningernes samlede areal i betragtning. Det er imidlertid svaert at saette tal paa denne mulige energibesparelse. Sygehusenes primaere opgave er at sikre pleje af hoej kvalitet samt patienternes velvaere, og energi er blot et middel til at opnaa de oenskede resultater. En afbrydelse i energiforsyningen kan faa meget alvorlige konsekvenser, hvorfor man ikke kan loebe den mindste risiko for, at en saadan finder sted.

Set ud fra et oekonomiske synspunkt, er det vaerd at understrege, at energiforbruget i gennemsnit kun repraesenterer 2,5 % af et hospitals driftsbudget. (varierer mellem 1,5 og 5 %). Energiforbruget i sygehusene daekker mange forskellige behov: opvarmning og aircondition (50 til 65 %), varmt vand (15 til 28 %), koekken (5 til 8 %), vaskeri (4 til 8 %) belysning og specifik brug af elektricitet (6 til 12 %).

Det er svaert at ivaerksaette en specifik foranstaltning for sygehusene, idet de ansvarlige myndigheder varierer meget.

Kommissionen har ikke kendskab til det noejagtige antal sygehuse, men sender direkte det aerede medlem og Parlamentets Generalsekretariat en oversigt over det samlede antal sygehussenge i de enkelte medlemsstater.

Kommissionen raader ikke over specifikke oplysninger om, hvorledes sygehusenes energiforbrug opgoeres og vurderes. Elektricitets- og gasforbruget er let at aflaese, men det er forbruget af flydende eller fast braendsel derimod ikke. De fleste sygehuse noejes med at registrere leveringsfakturaen. For at danne sig en idé om forbrugets omfang, kan det naevnes, at det i 1993 kunne anslaas til 6475000 tons olieaekvivalent pr. aar (EUR 12).

Det er umuligt at saette tal paa det fald i miljoeforureningen, som man kan forvente af energibesparende foranstaltninger i de enkelte sygehuse. Globalt set kan man haabe paa en energibesparelse paa 1 til 1,5 mio. tons olieaekvivalent pr. aar og et fald i CO2-udledningerne i stoerrelsesordenen 4 mio. tons.

Nedsaettelsen af SO2-udledningerne er afhaengig af kvaliteten af det anvendte flydende og faste braendsel. Hvad angaar nedsaettelsen af NOX-udledningerne, kan man ikke anlaegge en makro- oekonomisk synsvinkel, idet de specielle forbraendingsbetingelser har en staerk paavirkning paa kvantiteten af det producerede NOX.