SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3783/98

af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen

(11. december 1998)

Om: Inspektion af koedforarbejdende virksomheder i Europa

Inspektorerne fra Det Europaeiske Kontor for Veterinaer- og Plantesundhedskontrol overvaager overholdelsen af europaeiske bestemmelser i koedforarbejdsningsvirksomheder i EU.

1. Hvor mange europaeiske inspektoerer ansaettes i alt til kontrol af koedforarbejdende virksomheder i EU?

2. For hvor mange af de koedforarbejdende virksomheder i EU har disse inspektoerer ansvaret?

3. Hvor mange af disse embedsmaend taler tysk?

4. Hvor mange tyske virksomheder skal inspektoererne kontrollere?

5. Hvor mange inspektioner fandt sted i Tyskland i 1997 og paa hvilket sprog?

6. Hvor mange inspektoerer taler fransk?

7. Hvor mange franske virksomheder kontrolleres af inspektoererne?

8. Hvor mange inspektioner fandt sted i Frankrig i 1997 og paa hvilket sprog?

9. I hvor mange tilfaelde har franske myndigheder accepteret en inspektion, som ikke fandt sted paa fransk?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Emma Bonino

(10. februar 1999)

Det er principielt medlemsstaternes ansvar at foere til tilsyn med, om koedforarbejdende virksomheder overholder Faellesskabets regler. Kommissionens rolle, som konkret varetages af Levnedsmiddel- og Veterinaerkontoret, bestaar i forhold til medlemsstaterne hovedsagelig i at tilse, at de kontrolprogrammer og revisionssystemer, medlemsstaterne betjener sig af, er effektive og sikrer overholdelsen af Faellesskabets normer og mere generelt beskyttelsen af forbrugernes sundhed. I tredjelande kontrollerer Levnedsmiddel- og Veterinaerkontoret bl.a., om produktionsvilkaar og markedsfoering sker efter veterinaerforskrifter, der svarer til kravene i Faellesskabet.

I betragtning af Kommissionens rolle er der ingen direkte forbindelse mellem antallet af koedforarbejdende virksomheder i de enkelte medlemsstater og antallet af inspektoerer. Ved Levnedsmiddel- og Veterinaerkontoret er der i oejeblikket ansat 50 inspektoerer. De har ikke kun til opgave at "foere tilsyn med den kontrol, medlemsstaterne udoever" i koedsektoren, men skal goere det samme i andre sektorer (bl.a. fiskeriprodukter) i det omfang, Faellesskabsretten har givet Kommissionen befoejelser til at udoeve kontrol. Inspektoererne kan ogsaa i givet fald faa overdraget at gennemfoere kontrol i tredjelande.

Da de fleste af inspektoererne har mere eller mindre indgaaende kendskab til flere Faellesskabssprog (i henhold til vedtaegten skal de kende mindst to), kan det ikke lade sig goere at give et klart billede af, hvor mange inspektoerer der taler tysk eller fransk.

Under kontrolbesoeg kan Kommissionens eksperter i oevrigt ledsages af eksperter fra medlemsstaterne, som er opfoert paa en liste udarbejdet af Kommissionen (se bl.a. artikel 4 og 5 i Kommissionens beslutning 98/139/EF af 4. februar 1998(1), som drejer sig om visse regler for veterinaerkontrol paa stedet foretaget af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne, og artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning 98/140/EF af 4. februar 19981, som vedroerer den samme kontrol i tredjelande). For medlemsstaternes vedkommende fastsaettes i oevrigt i artikel 3 og 4 i beslutning 98/139/EF, at kontrollen finder sted i samarbejde med eksperter udnaevnt af den medlemsstat, paa hvis omraade kontrollen finder sted. Dette skulle saaledes foregribe alle sproglige problemer.

I 1997 og 1998 gennemfoerte Kommissionens Veterinaerinspektorat fem tilsyn i koedforarbejdende virksomheder i Tyskland, hvoraf de fire blev gennemfoert af tysktalende tjenestemaend. I den samme periode gennemfoertes fire tilsynsbesoeg i den koedforarbejdende sektor i Frankrig, hvoraf ét af en ikke fransktalende tjenestemand.

Inspektoerer udvaelges til at gennemfoere tilsynsbesoeg paa grundlag af deres ekspertise paa det omraade, tilsynet drejer sig om. Naar det kan lade sig goere, taler inspektoererne ogsaa sproget i den medlemsstat, de besoeger. Naar dette ikke er muligt, kan der efter aftale med medlemsstatens myndigheder stilles tolkningsfaciliteter til raadighed. Kommissionen er ikke bekendt med noget tilsynsbesoeg i Tyskland eller Frankrig, hvor de centrale myndigheder skulle have beklaget sig over manglende tolkning under besoeget.

(1) EFT L 38 af 12.2.1998.