SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3322/98

af Kirsi Piha (PPE) til Kommissionen

(10. november 1998)

Om: Information om EU i de central- og oesteuropaeiske lande

Ifoelge de meningsmaalinger, der senest er blevet foretaget i mange af de central- og oesteuropaeiske lande, forholder mange borgere sig ikke naer saa positivt til et muligt medlemskab af EU som f.eks. for bare et aar siden. I Estland er antallet tilhaengere af EU-medlemskab faldet i loebet af et aar med naesten ti procent. En delvis aarsag til dette fald kan vaere en forkert rettet og mangelfuld informationspolitik, som ikke har vaeret i stand at imoedegaa uvidenheden og mistaenksomheden blandt borgerne.

Hvordan og med hvilke ressourcer har Kommissionen hidtil organiseret sit informationsarbejde om EU-medlemskabet i de central- og oesteuropaeiske lande? Hvordan vil Kommissionen i fremtiden effektivisere sit samarbejde med de instanser i de paagaeldende lande, der er ansvarlige for information?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Hans van den Broek

(11. januar 1999)

Kommissionen er bekendt med den udvikling i offentligheden i de central- og oesteuropaeiske lande, som det aerede medlem beskriver og erkender, at der er behov for at oege informationsbestraebelserne. Kommissionen erindrer om, at spoergsmaalet allerede blev rejst i forbindelse med konklusionerne af Det Europaeiske Raad i Essen i 1994.

Kommissionen bruger nu omkring 3 mio. EURO hvert aar paa at informere i de central- og oesteuropaeiske lande. Flere af de vigtigste tjenester (den europaeiske dialog, Eurobarometer og besoegsprogrammet) styres centralt, medens Kommissionens delegationer hver forvalter et aarligt budget paa mellem 250 000 og 750 000 EURO og gennemfoerer landespecifikke informationsprogrammer, som udformes lokalt og godkendes af hovedsaedet. Takket vaere denne decentralisering har delegationerne allerede aabnet info-centre i Prag og Budapest, og det er planen at aabne flere i den naermeste fremtid. Hver delegation staar for planlaegningen af arbejdet i forbindelse med oversaettelse og udbredelse af dokumenter, brochurer og smaablade om Faellesskabets politik, regionale kampagner med brug af Euro-busser, mere omfattende audio-visuelle forbindelser og delegationernes hjemmesider.

Regeringerne i ansoegerlandene befinder sig paa forskellige stadier i forbindelse med de mange presserende krav med hensyn til at takle udfordringerne paa informationsomraadet i tiden foer tiltraedelse. Kommissionen sigter imidlertid mod at styrke de forskellige baand via sine delegationer i de central- og oesteuropaeiske lande og tilbyde samarbejde i forbindelse med regeringernes egne bestraebelser paa at informere paa alle niveauer. Saadanne bestraebelser fra begge sider kraever imidlertid en vis stabilitet og forudsigelighed med hensyn til de fremtidige finansieringsmuligheder.