SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-2824/98

af Hedy d'Ancona (PSE) til Kommissionen

(11. september 1998)

Om: Dokumentationspligt for unionsborgere

Den 1. juli 1998 traadte i Nederlandene den saakaldte samkoeringslov (Koppelingswet) i kraft. Udlaendinge, som ikke har lovligt ophold i Nederlandene, naegtes derved adgang til myndighederne.

Princippet bag samkoeringsloven er det, at karakteren af en udlaendings ophold i Nederlandene er afgoerende for den paagaeldendes ret til ydelser, stoette, fritagelser og tilladelser. Alle myndigheder skal vide, om en person har lovligt ophold i Nederlandene. Dertil kan de raadfoere sig med den kommunale basisforvaltning (Gemeentelijke Basis Administratie - GBA), som faar sine data fra forvaltningssystemet for udlaendinge (Vreemdelingen Administratie Systeem - VAS).

I henhold til artikel 10, stk. 1, i den nederlandske udlaendingelov er unionsborgeres opholdsret umiddelbart afledt af faellesskabsretten. Unionsborgere kan i princippet blot vaere indskrevet ved GBA uden at vaere optaget i VAS-registret. Alligevel har chefen for den nederlandske tjeneste for immigration og erhvervelse af indfoedsret (Nederlandse Immigratie en Naturalisatiedienst - IND) i en skrivelse af 28. april 1998 til de nederlandske politimestre fastslaaet foelgende:

"'Ogsaa unionsborgere boer - for at komme i betragtning for ydelser eller stoette - vaere i besiddelse af et dokument, der viser, at de har taget lovligt ophold. Det gaelder efter samkoeringslovens ikrafttraedelse ogsaa indregistreringen ved GBA.'"

Kan man ikke fremlaegge et saadant dokument, har det vidtraekkende konsekvenser. Navnlig for arbejdssoegende fra EU laegges der her endnu en hindring i vejen. De skal eksplicit oplyse formaalet med deres ophold og dertil henvende sig paa et offentligt kontor.

Mener Kommissionen, at der med indfoerelse af samkoeringslovens dokumentationspligt er tale om forskelsbehandling i forhold til landets egne borgere, som kun er pligtige til at fremlaegge et identitetsbevis? Mener Kommissionen, at unionsborgerne ved disse foranstaltninger gaar glip af sociale fordele, som saaledes bliver forbeholdt landets egne borgere (forordning (EF) 1612/68(1)? Er disse foranstaltninger ikke med til at laegge hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for EU?

(1) EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2.

Samlet svar

afgivet paa Kommissionens vegne af Pádraig Flynn paa skriftlige forespoergsler E-2744/98 og P-2824/98

(20. oktober 1998)

Kommissionen oensker at understrege, at i henhold til faellesskabsretten, saaledes som den fortolkes af Domstolen, foelger de rettigheder, der er givet Faellesskabets arbejdstagere med henblik paa at udoeve en oekonomisk aktivitet eller soege beskaeftigelse paa en anden medlemsstats territorium direkte af Faellesskabets retsorden(1). Retten til ligebehandling for arbejdstagere fra Faellesskabet, herunder opnaaelse af sociale fordele eller adgang til den offentlige administration er en direkte foelge af Faellesskabsretten.

En saadan ret kan saaledes ikke unde nogen omstaendigheder for arbejdstagere fra Faellesskabet goeres afhaengig af udstedelse af en opholdstilladelse eller registrering i den kommunale administration. De pligter, medlemsstaterne paalaegger arbejdstagere fra Faellesskabet i overensstemmelse med faellesskabsretten, er saaledes ikke en bestanddel af retten til ligebehandling.

Med udgangspunkt i foranstaaende betragtninger og de oplysninger, de aerede medlemmer har forelagt, vil Kommissionen selvfoelgelig henvende sig til de nederlandske myndigheder for at faa oplysninger om raekkevidden af den paagaeldende lov og det paagaeldende cirkulaer (samkoeringslov).

(1) Se afgoerelse af 8. april 1976, sag C-48/75, Royer, Sml. s. 497.