SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-2372/98

af Angela Kokkola (PSE) til Kommissionen

(15. juli 1998)

Om: Skovbrande i Graekenland og i Syditalien

Der er sket omfattende oedelaeggelser ved de seneste brande paa Sicilien og i Graekenland, som endvidere har uforudsete foelger for miljoeet.

Kommissionen bedes oplyse foelgende:

1. Agter den at yde saerlig hjaelp til de ramte omraader paa grundlag af forordning (EOEF) 4256/88(1)?

2. Hvorledes agter den som et led i subsidaritetsprincippet at reagere paa foelgerne af de oedelaeggelser, som brandene foraarsagede?

3. Agter den at revidere sin holdning til skovpolitikken og at fremsaette forslag om en faelles politik paa dette omraade?

4. Ville den i givet fald gaa ind for oprettelsen af et europaeisk forskningscenter til forebyggelse og bekaempelse af skovbrande i Den Europaeiske Unions medlemsstater i Middelhavsomraadet?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Franz Fischler

(21. september 1998)

1. Kommissionen raader ikke over supplerende finansielle midler i henhold til forordning (EOEF) 4256/88 for saa vidt angaar Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, til at den kan intervenere til fordel for katastroferamte regioner og genetablering af skove, der er oedelagt af brande. Imidlertid vil der gennem en reprogrammering af aktioner under EF-stoetterammen kunne tildeles bevillinger til noedforanstaltninger som foelge af brande.

2. og 3. Kommissionen henleder det aerede medlems opmaerksomhed paa, at Faellesskabet siden 1986 har haft en skovbeskyttelsespolitik og dermed ogsaa en politik for beskyttelse af skove mod brande. Grundlaget for, at denne politik kan fornys og udbygges, er Raadets forordning (EOEF) 2158/92 af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Faellesskabet mod brande(2). Denne politik har under overholdelse af subsidiaritetsprincippet gjort det muligt at stoette medlemsstaternes indsats for at forebygge skovbrande. Som led i denne politik er halvdelen af det europaeiske skovareal blevet klassificeret som brandrisikozoner, for hvilke medlemsstaterne har udarbejdet planer for beskyttelse af skove mod brande. I aarene 1992-1998 (inkl.) har Kommissionen i disse hoejrisikozoner deltaget i finansieringen af 77 forebyggelsesprojekter i Graekenland omfattende investeringer paa i alt 42 mio. ECU og af 55 projekter i Italien omfattende investeringer paa i alt 34,8 mio. ECU. Hertil kommer midlerne fra EUGFL, Udviklingssektionen, der benyttes til skovudviklings- og beskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne af programmer for regionaludvikling og udvikling af landdistrikter. Kommissionen har i et forslag til forordning om stoette til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL(3) paa ny foreslaaet, at beskyttelsen af skove mod brande samt genskabelse af skove, der er skadet ved brand, fortsat kan indgaa i de udviklingsprogrammer for landdistrikterne, som medlemsstaterne skal fremlaegge.

Det er ikke desto mindre klart, at budgetmyndighedernes konstante nedsaettelse af de midler, der afsaettes til den saerlige aktion vedroerende skovbeskyttelse (fra 23,5 mio. ECU i 1996 til 16 mio. ECU i 1998), vil kunne skade denne aktions effektivitet.

Aktionen har endvidere omfattet indfoerelsen af et EF-informationssystem vedroerende skovbrande. Dette system goer det i dag muligt at analysere over 500 000 brande, der er opstaaet i perioden 1983-1996, og som har oedelagt et samlet areal paa 6 mio. ha. Takket vaere det system findes der nu en meget detaljeret beskrivelse af faenomenet skovbrande og deres aarsager paa saavel EF-plan som paa nationalt og regionalt plan, og der findes dermed et praktisk instrument, der kan benyttes til at overvaage og evaluere ovennaevnte beskyttelsesplaner samt til planlaegning af forebyggelsesforanstaltningerne.

Kommissionen agter senest fra aar 2000 at erstatte det nuvaerende system for projektfinansiering med en programfinansiering. Det skulle kunne goere det muligt at etablere en taettere forbindelse mellem planerne for beskyttelse af skove mod brande og anvendelsen af EF-bidraget til aktioner, der tager sigte paa forebyggelsesforanstaltninger.

Kommissionen henleder endvidere det aerede medlems opmaerksomhed paa, at Faellesskabet ikke kan yde finansielle bidrag til skovaktioner i hoejrisikozoner, hvis der ikke er fremsendt en plan for beskyttelse mod skovbrande til Kommissionen. Dette princip blev for nylig nedfaeldet i forslaget om stoette fra EUGFL til udvikling af landdistrikterne.

Kommissionen er af den opfattelse, at Faellesskabet med denne aktion helt har udfyldt de politiske rammer, det har ifoelge traktaten. Fysisk planlaegning og skovpolitik hoerer i vid udstraekning under medlemsstaternes kompetence, dvs. f.eks. aendringer i arealanvendelsen og gentilplantning af skov efter brande. I oevrigt forbereder Kommissionen for tiden et forslag til en europaeisk skovstrategi baseret paa de praecise henstillinger, der findes i Thomas-betaenkningen om Den Europaeiske Unions skovbrugsstrategi, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i januar 1997. Det er indlysende, at beskyttelsen af skove mod brande vil spille en vaesentlig rolle i en saadan strategi.

4. Kommissionen har gennem rammeprogrammerne for forskning og udvikling deltaget i og vil fortsat deltage i finansieringen af et betydeligt antal projekter vedroerende beskyttelse af skove mod brande (Fuego, Inflame, Prometheus, osv.). Disse aktioner, der har givet lovende resultater, vil ogsaa blive gennemfoert fremover, og derfor mener Kommissionen ikke, at det vil vaere berettiget at oprette et europaeisk forskningscenter til forebyggelse og bekaempelse af skovbrande i medlemsstaterne i Middelhavsomraadet.

(1) EFT L 374 af 31.12.1988, s. 25.

(2) EFT L 217 af 31.7.1992.

(3) EFT C 170 af 4.6.1998.