SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-1841/98

af James Moorhouse (ELDR) til Kommissionen

(12. juni 1998)

Om: Libanesiske fanger i Syrien

Hvilke pressionsmidler anvender Kommissionen under forhandlingerne om indgaaelse af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale med Syrien for at tilskynde den syriske regering til at frigive de 250 libanesere, som stadig er tilbageholdt i landets faengsler?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Manuel Marín

(9. juli 1998)

Alle spoergsmaal, der vedroerer menneskerettigheder, behandles inden for rammerne af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Kommissionen deltager fuldt ud i.

Kommissionen er saalede i gang med forhandlinger om en Euro-Middelhavsassocieringsaftale med den syriske regering, men raader ikke for oejeblikket over retlige instrumenter i lighed med dem, der er fastsat i Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne, og som giver den bemyndigelse til at gribe ind i spoergsmaal om overholdelse af menneskerettighederne.

De oekonomiske og handelsmaessige forbindelser mellem Faellesskabet og Syrien falder ind under samarbejdsaftalen, der blev indgaaet i 1978 mellem de to parter, og som vil blive afloest af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen, naar den er indgaaet og ratificeret.

I forbindelse med forhandlingerne om denne aftale kraever Kommissionen en raekke saerlige bestemmelser indfoert, blandt andet i praeamblen, hvor der skal henvises til parternes pligt til at overholde menneskerettigheder, demokratiske principper og oekonomisk frihed som grundlag for den bilaterale associering. Endvidere har Kommissionen peget paa, at der i lighed med aftalerne med Tunesien, Marokko og Jordan skal indfoeres en klausul i artikel 2 i aftalen, ifoelge hvilken "overholdelse af demokratiske principper og af grundlaeggende menneskerettigheder, som de fremgaar af verdenserklaeringen om menneskerettigheder, er grundlaget for al indenrigspolitik og international politik i Faellesskabet og i Syrien og er et vaesentligt element i aftalen".