SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1075/98

af Kirsten Jensen (PSE) til Kommissionen

(6. april 1998)

Om: Samarbejde med mafiaen i Uzbekistan

1. I en række artikler i dagbladet Politiken den 18. og 19. marts 1998 fremgår det, at den store danske bryggerikoncern Carlsberg samarbejder med uzbekeren Gafur Rakhimov, der er involveret i narkohandel og har tætte forbindelser til mafiaen i Uzbekistan. Gafur Rakhimov er sortlistet i samtlige Schengen-lande og derfor afskåret fra at få visum i EU. Betragter Kommissionen det som et problem, at europæiske virksomheder på denne måde samarbejder med folk, der er sortlistet under Schengen-samarbejdet?

2. Der er forlydender om, at den Europæiske Genopbygnings- og Udviklingsbank er inde som investor i det pågældende projekt, og at den dermed også samarbejder med Gafur Rakhimov. Kan Kommissionen bekræfte disse forlydender?

3. Er der nogen mulighed for på fællesskabsplan at gribe ind i denne og lignende sager?

4. Overvejer Kommissionen at tage initiativ til en sådan indgriben enten i denne konkrete sag eller i lignende sager?

5. Vil Amsterdam-traktatens ikrafttræden ændre noget på besvarelsen af ovennævnte spørgsmål?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anita Gradin

(7. juli 1998)

Schengen Konventionen og Schengen informationssystemet hviler fuldt og helt på mellemstatslige aftaler og falder derfor uden for traktaten. På grund af de strenge regler for databeskyttelse, der gælder for Schengens informationssystem, har Kommissionen ingen adgang til oplysninger om enkeltpersoner, der er "sortlistet under Schengen-samarbejdet".

Naturligvis ville Kommissionen foretrække altid at samarbejde med lovlydige borgere og virksomheder, men den tager ikke stilling til, hvilke forretningspartnere private virksomheder vælger, så længe de ikke overtræder Fællesskabets love.

Den Europæiske Genopbygnings- og Udviklingsbank (BERD) har meddelt Kommissionen, at den ser det som sin opgave at fremme den højeste forretningsmoral i de lande, hvor den arbejder, og især sikre, at en sådan moral er til stede i de virksomheder, hvori den investerer. Banken kan afslå investeringer, hvis ikke finder, at virksomheden udviser den nødvendige forsigtighed, og den er utilfreds med den forretningsmoral, der hersker i virksomheden, eller hvis omstændigheder omkring et projektforslag giver grund til bekymring. BERD ser med stor alvor på disse spørgsmål og anvender eksterne eksperter til at vurdere dem.

BERD har meddelt Kommissionen, at det har været drøftet, om det nævnte projekt skulle støttes, men at en undersøgelse af, om de fornødne forudsætninger er opfyldt, hidtil ikke har givet bevis for de fremførte påstande. Skulle BERD fortsat være interesseret i dette projekt, vil den, således som med alle sådanne projekter, fortsat se på, om den fornødne forsigtighed udvises, og herved sikre sig, at alle relevante beviser foreligger til påvisning heraf. Indtil BERD har forpligtet sig med hensyn til en bestemt transaktion, således som denne, kan den selvstændigt træffe afgørelse om ikke at yde tilskud til projektet, hvis det viser sig, at virksomheden ikke lever op til de relevante krav.

Kommissionen har til hensigt at kontrollere det ærede medlems oplysninger for at se, om kontrakter finansieret af Fællesskabet er involveret. Det er klart, at hvis der er tale om uregelmæssigheder, vil eventuelle tilskud blive bragt til ophør og allerede udbetalte blive krævet tilbage. Kommissionen har desuden oprettet et tidligt varslingssystem med hensyn til tvivlsomme partnere i og uden for Fællesskabet. Tjenestegrenene har instruks om, at udvise den største omhu i forbindelserne med sådanne partnere for at sikre, at kontrakterne gennemføres uden bedrageri, og undgå misbrug af midler til kriminelle formål.

Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i lande som Usbekistan eller andre af de nye uafhængige stater kræver en bred international indsats og internationalt samarbejde. På Det Europæiske Råds møde i Amsterdam blev stats- og regeringscheferne enige om en handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvori der peges på 31 forskellige initiativer til en udbygning af samarbejdet. I henstilling nr. 4 efterlyses der et tættere internationalt samarbejde på dette område.

Med Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse vil mulighederne for at bekæmpe bedrageriet mod Fællesskabets finansielle interesser blive stærkt forbedrede, og beslutningsprocessen bliver mere effektiv og demokratisk. Også samarbejdet inden for retlige og indre anliggender vil blive forbedret.