SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0339/98 af Graham Mather (PPE) til Kommissionen (17. februar 1998)

Om: Erhvervskonsekvensanalyse

Den 24. april 1997 vedtog Europa-Parlamentet en betaenkning om styrkelse af erhvervskonsekvensanalysesystemet (A4-0413/96). Under moedeperiode II i april 1997 kommenterede Papoutsis, medlem af Kommissionen, at han generelt var enig i tankegangen bag betaenkningen og Europa-Parlamentets beslutning, og at det var hans hensigt at stoette en styrkelse af erhvervskonsekvensanalysesystemet. (PE 222.596).

Et problem, der ofte er blevet naevnt i forbindelse med gennemfoerelsen af bedste praksis for erhvervskonsekvensanalyser i medlemsstaterne, er, at der paa mange EU-sprog er skrevet meget lidt om dette emne og saerlig om erfaringerne fra lande, der har den bedste praksis.

Har Kommissionen undersoegt, i hvilken udstraekning sprogbarrierer er en hindring for udbredelsen af den bedste praksis paa dette omraade; og mener Kommissionen, at der er behov for en indsats paa dette omraade?

Samlet svar afgivet paa Kommissionens vegne af Christos Papoutsis paa skriftlige forespoergsler E-0335/98, E-0336/98, E-0337/98, E-0338/98 og E-0339/98 (21. april 1998)

Kommissionen bestraeber sig paa at forbedre og styrke sit erhvervskonsekvensanalysesystem, som den anvender ved behandlingen af forslag til retsakter. Disse interne arbejdsprocedurer i Kommissionen er sammen med omfattende hoeringer af beroerte tredjeparter en del af den aabne og gennemskuelige politik, Kommissionen lagde sig fast paa i de retningslinjer for lovgivningspolitikken, som den vedtog i januar 1996.

Kommissionen har ikke planer om at forelaegge en rapport for Raadet og Europa-Parlamentet, men den offentliggjorde for nylig en rapport om erhvervskonsekvensanalysesystemets historie og udvikling sammen med en omfattende samling erhvervskonsekvensanalyser fra de seneste aar. Rapporten vil blive sendt direkte til det aerede medlem og til Europa-Parlamentets sekretariat. Der er efter Kommissionens overbevisning behov for at foretage de noedvendige analyser af, hvordan forslag til retsakter vil indvirke paa virksomhedernes raaderum. Hvor forslag kan formodes at ville faa betydelige konsekvenser for virksomhederne, vil denne konsekvensanalyse af lovgivningen kunne omfatte cost-benefit-analyser eller cost-effectiveness-analyser afhaengig af, hvor komplekst et forslag der er tale om. Dette betyder efter Kommissionens opfattelse ikke, at der i EF-lovgivningen noedvendigvis maa etableres lovmaessige rammer for erhvervskonsekvensanalysesystemet.

Erhvervskonsekvensanalyser indgaar som en del af det skriftlige materiale, der vedlaegges ethvert forslag til retsakt, som kan formodes at ville faa betydelige konsekvenser for virksomhederne. Dette offentliggoeres som en del af det dokument (KOM), der fremsendes til Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg. Disse dokumenter udgives af Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer og er derfor frit tilgaengelige for offentligheden. Kommissionen vil i forbindelse med den forestaaende revision af sine interne arbejdsprocedurer overveje, om erhvervskonsekvensanalyserne boer offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. I bekraeftende fald vil erhvervskonsekvensanalyserne komme til at foreligge paa alle de officielle sprog.

Kommissionen har i hoej grad taget hensyn til rapporten fra Organisationen for OEkonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om lovgivningsreformer, og Kommissionen deltog i droeftelserne med medlemsstaterne paa det OECD-moede, hvor det blev vedtaget at udarbejde naevnte rapport. Saavel i dette forum som inden for det koordineringsarbejde, Kommissionen udfoerer i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde om forbedring og forenkling af erhvervsklimaet, sker der en udveksling af oplysninger om konsekvensanalyser af lovgivningen. Det er vigtigt, at konsekvenserne for virksomhederne af forslag til retsakter og administrative bestemmelser behandles saavel paa EU-plan som blandt de nationale og lokale myndigheder.

Kommissionen mener selv, at den har opnaaet gode resultater, hvad angaar stoerstedelen af de ti elementer, der i henhold til OECD-rapporten udgoer bedste praksis. Dette gaelder navnlig maalsaetningen om tidlige og mere omfattende hoeringer, bedre og mere tilbundsgaaende konsekvensanalyser af lovgivningen samt stoerre aabenhed og gennemskuelighed gennem formidling af resultater og inddragelse af beroerte tredjeparter. Der er dog stadig plads til forbedringer.

Baade OECD og Kommissionen er i besiddelse af oplysninger om bedste praksis i medlemsstaterne, for saa vidt angaar de nationale systemer til konsekvensanalyser af lovgivningen. Kommissionen vil fortsaette sit arbejde med at koordinere medlemsstaternes udveksling af erfaringer med bedste praksis inden for erhvervskonsekvensanalysesystemer. I Kommissionens henstilling 97/344/EF af 22. april 1997 om forbedring og forenkling af erhvervsklimaet i forbindelse med virksomhedsetablering ((EFT L 145 af 5.6.1997. )), som henvender sig til medlemsstaterne og foreligger paa alle de officielle sprog, anfoeres det i artikel 3 specifikt, at medlemsstaterne boer overveje at indfoere systematiske evalueringsprocedurer til vurdering af virkningen paa erhvervslivet af forslag til love og bestemmelser. Bilag II indeholder oplysninger om de erhvervskonsekvensanalysesystemer, der er etableret i medlemsstaterne.

Trods de fremskridt, der er gjort, er Kommissionen fast besluttet paa at forbedre erhvervskonsekvensanalysesystemet yderligere. Saavel Parlamentets betaenkning fra april 1997 som den loebende kontakt med medlemsstaterne og de europaeiske erhvervsorganisationer danner grundlag for ideer og oplysninger til gavn for Kommissionens interne arbejdsprocedurer. Naar disse droeftelser er afsluttet, vil Kommissionen overveje at udarbejde nye og mere detaljerede interne retningslinjer for, hvordan man gennemfoerer erhvervskonsekvensanalyser og afholder de noedvendige hoeringer med alle beroerte parter.