SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-3993/97 af Olivier Dupuis (ARE) til Raadet (15. december 1997)

Om: Tunesien, tilfaeldet Khémaïs Csila

Khémaïs Csila, tunesisk statsborger, vicepraesident i den tunesiske menneskerettighedsliga, blev arresteret den 29. september 1997 paa grund af en politisk erklaering, han var fremkommet med for at forklare aarsagerne til, at han var gaaet i sultestrejke, herunder bl.a. genindtraeden i sit erhverv og tilbagelevering af sit pas. Det drejer sig aabenbart om »misbrug« af meningsfriheden. Under sit seneste besoeg i Tunis fremfoerte Europa-Parlamentets delegation i oevrigt en raekke eksempler paa overtraedelse af menneskerettighederne og de grundlaeggende frihedsrettigheder, herunder tilfaeldet Khémaïs Csila.

Hvilke foranstaltninger har Raadet truffet eller agter det at traeffe for at udvirke, at den vilkaarlige tilbageholdelse af Khémaïs Csila og den ubegrundede forfoelgelse, han udsaettes for, bringes til ophoer? Hvilke initiativer agter Raadet mere generelt at tage for at faa de tunesiske myndigheder til at bringe kraenkelserne af menneskerettighederne til ophoer og ufortoevet paabegynde demokratiseringen og opbygningen af en retsst

Svar (30. marts 1998)

Raadet tillaegger det stor politisk betydning, at menneskerettighederne fremmes og overholdes i Tunesien, og det foelger noeje udviklingen i situationen i dette land.

Som det aerede medlem vil vide, var Tunesien det foerste Middelhavsland, der undertegnede en ny Euro-Middelhavs-associeringsaftale. Denne aftale etablerer en politisk dialog, hvorefter begge parter aabent kan droefte en raekke politiske spoergsmaal, herunder menneskerettighederne. Den omfatter yderligere en »menneskerettighedsklausul«, som fastsaetter, at bilaterale forbindelser »samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger paa overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne, som ligger til grund for deres interne og internationale politik, og som udgoer et vaesentligt element i aftalen«.

Som en delegation fra Europa-Parlamentet for nylig gjorde det, har ogsaa Raadet, og det vil fortsat goere det, rejst spoergsmaalet om menneskerettighederne og de grundlaeggende frihedsrettigheder, baade generelt og med hensyn til specifikke tilfaelde, herunder tilfaeldet med Khémaïs Csila, idet det minder de tunesiske samtalepartnere om deres menneskerettighedsansvar og -tilsagn inden for rammerne af baade aftalen mellem EF og Tunesien og Barcelona-processen.