SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3759/97 af Graham Mather (PPE) til Kommissionen (21. november 1997)

Om: Samarbejdet mellem EU og USA om livslang uddannelse

1996 var det europaeiske aar for livslang uddannelse. Kommissionens officielle rapport er ganske vist endnu ikke offentliggjort, men der blev peget paa en raekke noeglespoergsmaal, og en af rapportens hovedkonklusioner vil utvivlsomt vaere, at Kommissionens strategi med at tilstraebe fuldstaendig integrering af begrebet og praksis med livslang uddannelse i alle politikker er korrekt og derfor ufortoevet boer fremmes. Det staar imidlertid lige saa klart, at USA er naaet saerlig langt paa dette omraade, og at vi derfor i hoej grad kan tage ved laere af den amerikanske indfaldsvinkel til og erfaring med livslang uddannelse.

1. Vil Kommissionen paa denne baggrund tage initiativ til at fremme samarbejdet mellem EU og USA om livslang uddannelse paa linje med den loebende samarbejdsaftale mellem EU og USA om hoejere uddannelser og faglig uddannelse, eller maaske endog udvide denne aftale til specifikt at omfatte livslang uddannelse?

2. Vil Kommissionen give livslang uddannelse hoej prioritet som led i det loebende benchmarking-initiativ (KOM(97)0153)?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Edith Cresson (8. januar 1998)

Livslang uddannelse drejer sig om at hjaelpe enkeltpersoner med at virkeliggoere deres personlige potentiel, hjaelpe virksomheder og organisationer med at drage fordel af nye og forbedrede faerdigheder i hele deres arbejdsstyrke, forvalte aendringer og konkurrere med succes i den globale arena. Kommissionen har ladet dette budskab indgaa i sin taenkning i alle spoergsmaal vedroerende uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktiviteter.

Faktisk er tanken om livslang uddannelse allerede integreret i udformningen af samarbejdsaftalen mellem Faellesskabet og De Forenede Stater paa omraaderne videregaaende uddannelse og erhvervsuddannelse. For at uddybe gennemfoerelsen af dette begreb soeger Kommissionen specifikke forslag til projekter paa erhvervsuddannelsesomraadet, saaledes at private virksomheder kan deltage i projekter som associerede partnere. Endvidere tilskyndes der i forbindelse med omskoling af midaldrende arbejdstagere og arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, til forbindelser med De Forenede Staters faelles collegesystem.

Det aerede medlem vil muligvis vaere interesseret i de mange forskellige projekter, der har faaet stoette indtil nu under samarbejdsaftalen mellem Faellesskabet og De Forenede Stater, som Kommissionen sender direkte til ham og til Parlamentets generalsekretariat.

For saa vidt angaar det andet spoergsmaal, indfoertes der i bilaget til Kommissionens meddelelse »Benchmarking af konkurrenceevnen - ivaerksaettelse af en foranstaltning, som stilles til raadighed for operatoerer og offentlige myndigheder« ((KOM(97) 153. )) fire stoetteberettigede emner for pilotprojekter vedroerende benchmarking. Tre af dem vedroerer faerdigheder og immaterielle investeringer (»den nye teknologiske og strukturelle situation (herunder nye informations- og kommunikationsteknologier)«; »finansiering af innovation og isaer af intellektuel ejendomsret«; »udvikling af de menneskelige ressourcer«). Dimensionen livslang uddannelse er vigtig i forbindelse med immaterielle investeringer.

Det boer dog understreges, at benchmarkingprojekter udvikles paa grundlag af forslag fra medlemsstaterne, og Kommissionen har ingen mulighed for at sikre, at bestemte emner daekkes paa en hensigtsmaessig maade i fremtiden.