SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3703/97 af Marjo Matikainen-Kallstroem (PPE) til Kommissionen (19. november 1997)

Om: Forbud mod anvendelse af asbest

Internationale undersoegelser viser, at asbest virkelig er et farligt materiale. Omkring aar 2000 vil op mod 10.000 mennesker aarligt doe af de sygdomme, som skyldes asbest, frem for alt af lungekraeft. Asbest kan fuldt ud erstattes med andre materialer, der kan bruges til at tilvejebringe de samme egenskaber paa en meget sundere maade.

Genanvendelse af asbest er allerede forbudt i de nordiske lande, Tyskland, Nederlandene og Frankrig. Kommissionen har dog af en eller anden grund forhalet beslutningen om forbuddet mod asbestanvendelse. Saafremt Kommissionen tillader, at genanvendelsen af asbesten fortsaetter, kan nationale bestemmelser ikke laengere forhindre import af udstyr og maskiner, der indeholder asbestfare.

Kommissionen bedes oplyse, i hvilken fase udarbejdelsen af direktivet om forbud mod genanvendelse af asbest befinder sig? Det haster med en afgoerelse frem for alt paa grund af faren ved asbest. Herudover bruger en raekke producenter asbest som et billigere konkurrencemiddel paa bekostning af ufarlige substituerede, men dyrere materialer. Giver Kommissionens egne daarligere erfaringer med asbestfaren ikke anledning til at traeffe hurtige beslutninger?

Supplerende svar afgivet paa Kommissionens vegne af Martin Bangemann (16. januar 1998)

Kommissionen deler de bekymringer, som det aerede medlem har givet udtryk for om virkninger af asbest for sundheden.

Alle typer af asbest er klassificeret som kraeftfremkaldere af 1. kategori (dvs. kendt som vaerende kraeftfremkaldende for mennesker), og siden midten af 1980'erne har Faellesskabet foert en politik for kontrol med markedsfoering og anvendelse af asbest. Alle de forskellige typer asbest med undtagelse af en enkelt er nu fuldstaendig forbudt, og der er paalagt betydelige begraensninger for den sidste, nemlig chrysotilasbestfibre. Og fjorten kategorier af produkter, der indeholder chrysotilasbest, er ogsaa forbudt.

Ud over disse begraensninger i markedsfoeringen og anvendelsen af asbestholdige produkter foeres der streng kontrol i Faellesskabet med arbejdere, der udsaettes for asbest, og afgivelse af asbestfibre til miljoeet.

Uanset hvilke fremskridt der er gjort hidtil, deler Kommissionen det aerede medlems foelelse, at tiden er inde til at revidere den nuvaerende situationen med hensyn til lovgivningen i hele Faellesskabet. Der er otte medlemsstater, og heriblandt Finland, der nu har indfoert nationale begraensninger for chryosotilasbest, der gaar ud over de gaeldende faellesskabsregler. I loebet af det sidste halvandet aar har Kommissionen bestilt en raekke undersoegelser og afholdt adskillige moeder med eksperter fra medlemsstaterne og andre beroerte parter.

Den seneste undersoegelse vurderer den nuvaerende videnskabelige viden om chrysotils farlighed og de dermed forbundne risici. Det fremgaar ogsaa heraf, at der nu findes sikrere alternativer til naesten alle de produkter, hvori der stadig anvendes chrysotil:

Paa grundlag af hvad man ved om sundhedsrisici, agter Kommissionen derfor at fremsaette forslag om et forbud mod anvendelse af chrysotilasbest i hele Faellesskabet, dog med undtagelser. Dette foreloebige standpunkt blev bekendtgjort for medlemsstaterne og industrisektoren paa et moede i en arbejdsgruppe, som fandt sted den 9. december 1997. Det er klart, at der er kvalificeret flertal for princippet, men der skal foeres en raekke droeftelser for at naa til enighed om en acceptabel liste over undtagelser. De naermere detaljer i Kommissionens forslag vil til dels afhaenge af, hvilke resultater der fremkommer efter endnu en undersoegelse af de tekniske og oekonomiske foelger af en substitution. Den naevnte undersoegelse skulle vaere tilendebragt ved udgangen af marts 1998, hvorefter der hurtigt vil blive udarbejdet et direktivforslag.