SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3441/97 af Nel van Dijk (V) til Kommissionen (31. oktober 1997)

Om: »Aznar«-protokollen

Har Kommissionen en forklaring paa forskellen mellem de tal vedroerende antallet af asylansoegninger fra statsborgere fra EU-medlemsstater i andre medlemsstater, som den er fremkommet med ((Svar fra kommissaer Gradin paa min skriftlige forespoergsel E-1356/97 - EFT C 373 af 9.12.1997, s. 110. )), og de tal, som UNHCR raader over ((UNHCR, »EU nationals seeking asylum in EU Member States: some statistical evidence, 1985-1995«. ))?

Kan Kommissionen i samraad med UNHCR forelaegge korrekte statistikker?

Hvilke medlemsstater - foruden Belgien ((Erklaering fra Belgien om protokollen om asyl for statsborgere i Den Europaeiske Unions medlemsstater. )), Nederlandene ((Udenrigs- og justitsministrenes svar paa skriftlige forespoergsler af Rosenmoeller (GroenLinks), Andetkammeret, Forespoergsler, 26. september 1997. )) og Sverige ((Migration News Sheet, no. 173, s. 13. )) - har i mellemtiden erklaeret, at de til trods for »Aznar-protokollen« til Amsterdam-traktaten vil behandle enhver asylansoegning fra en statsborger i en anden medlemsstat?

Er Kommissionen rede til at tilskynde de oevrige medlemsstater hertil for at begraense den skade, som »Aznar-protokollen« forvolder ved gennemfoerelsen af flygtningekonventionen?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Anita Gradin (8. december 1997)

De tal, der blev givet i Kommissionens svar paa det aerede medlems skriftlige forespoergsel E-1356/97 ((EFT C 373 af 9.12.1997, s. 110. )), er et resultat af de enkelte medlemsstaters egne statistikker over asylansoegninger, der er indgivet og registreret der. UNHCR's statistikker bliver til sag for sag ude i lokalkontorerne, hvorimod Eurostat er afhaengig af statistikker fra medlemsstaterne. Kommissionen er klar over, at tallene fra UNHCR ofte er hoejere end tallene fra medlemstaterne, hvilket nok er et udtryk for forskellige indsamlingsgrundlag og forskellig metodik. Kommissionen undersoeger derfor, hvordan indsamlingsmetoderne kan forbedres for at undgaa statistiske uoverensstemmelser i fremtiden.

Kommissionen er ikke bekendt med, at nogen anden medlemsstat end Belgien har undertegnet en formel erklaering om, at den vil foretage en individuel behandling af asylansoegninger fra statsborgere i andre medlemsstater. Kommissionen tolker dog ikke fravaeret af saadanne erklaeringer fra andre medlemsstater som et udtryk for, at de ikke vil leve op til deres forpligtelser i henhold til Genève-konventionen af 1951. Kommissionen gjorde det tvaertimod klart i sit svar paa Jonas Sjoestedts mundtlige forespoergsel nr. H-600/97 under spoergetiden i Europa-Parlamentets moedeperiode i september 1997 ((Europa-Parlamentets forhandlinger (september 1997). )), at den, selv om den ansaa det for uheldigt, at protokollen var blevet medtaget i Amsterdam-traktaten, med tilfredshed bemaerkede, at det i praeamblen til protokollen udtrykkeligt staar, at den respekterer karakteren af og maalene i Genève-konventionen ((Europa-Parlamentet, det fuldstaendige moedereferat af 16.9.1997, side 69. )) om flygtninges retsstilling.