SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3358/97 af Caroline Jackson (PPE) til Raadet (23. oktober 1997)

Om: Amsterdam-traktaten: Erklaering om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse

1. Hvilke skridt agter Raadets generalsekretariat at tage for at fastlaegge retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse, saaledes som Det Europaeiske Raad i Amsterdam opfordrede det til?

2. Hvilke hensigtsmaessige organisatoriske foranstaltninger vil Raadet traeffe for at sikre, at retningslinjerne bliver anvendt?

3. Vil dets prioriteringer omfatte en revision af personaleuddannelsen og tildelingen af et saerligt ansvar til personalet i hver enkelt afdeling for at kontrollere, om det, der udsendes, er affattet i et klart sprog?

4. Hvornaar regner Raadets generalsekretariat med at have gennemfoert sine initiativer vedroerende kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse, og vil det udarbejde en rapport til Raadet og Europa-Parlamentet om resultatet heraf?

Svar (15. januar 1998)

Raadet henleder det aerede parlamentsmedlems opmaerksomhed paa, at den erklaering om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse, der er knyttet som bilag til slutakt til Amsterdam-traktaten, der blev undertegnet den 2. oktober 1997, ikke udelukkende vedroerer Raadet. Det henstilles i erklaeringen, at de tre institutioner, der deltager i proceduren for vedtagelsen af faellesskabslovgivningen, dvs. Europa-Parlamentet, Raadet og Kommissionen, fastlaegger »vejledende retningslinjer efter faelles aftale med henblik paa at forbedre kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse og tage disse retningslinjer som udgangspunkt, naar de behandler forslag eller udkast til EF-retsakter.«

Naar disse retningslinjer er vedtaget, vil de i de tre institutioner blive undergivet »interne organisatoriske foranstaltninger, som [institutionerne] finder noedvendige for at sikre en hensigtsmaessig gennemfoerelse af disse retningslinjer.«

Det er endnu for tidligt at sige noget om indholdet af disse retningslinjer, da droeftelserne herom naturligvis ikke er indledt.

Raadet erindrer om, at det altid har tillagt spoergsmaalet om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse stor betydning. Blandt andet vedtog Raadet i juni 1993 som opfoelgning af Det Europaeiske Raad i Edinburgh i december 1992, der allerede havde slaaet til lyd for »at udarbejde retningslinjer for affattelsen af EF-lovtekster baseret paa kriterier, som kan danne grundlag for en bedoemmelse af affattelsens kvalitet« ((Bulletin for De Europaeiske Faellesskaber 12-1992, s. 19, punkt I.28. )), en resolution om kvaliteten af affattelsen af EF-lovgivningen. ((EFT C 166 af 17.6.1993, s. 1. ))

Denne resolution indeholder ti punkter om klar, enkel og koncis affattelse af retsakterne, en retsakts enkelte deles indbyrdes sammenhaeng, dens sammenhaeng med andre retsakter, dens opbygning, klar definition af rettigheder og forpligtelser, tydelig angivelse af datoen for retsaktens samt overgangsbestemmelsers ikrafttraedelse, kravet om en praeambel, som boer indeholde en begrundelse for den dispositive tekst, og endelig uheldig affattelse, der boer undgaas (f.eks. for mange krydshenvisninger eller henvisninger til andre retsakter, bestemmelser, der ikke er af lovgivningsmaessig karakter eller selvstaendige substansbestemmelser i en retsakt, der aendrer en eksisterende retsakt).