SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3196/97 af Patricia McKENNA til Kommissionen. Vandforurening i Irland
EF-Tidende nr. C 158 af 25/05/1998 s. 0054
SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3196/97 af Patricia McKenna (V) til Kommissionen (16. oktober 1997) Om: Vandforurening i Irland En organisation fra Vestirland, Carra Mask Angling Federation, har for nylig henvendt sig til Kommissionen vedroerende foranstaltninger fra den irske regerings side med henblik paa at begraense den overdrevne anvendelse af fosfater i landbruget, som har medfoert alvorlig vandforurening. Henvendelsen skete som reaktion paa et strategidokument fra det irske miljoeministerium med titlen Managing Ireland's Rivers and Lakes. Ovennaevnte lystfiskersammenslutning haevder, at den bedste maade at begraense vandforureningen paa er at anvende princippet om, at forureneren betaler, og indfoere en afgift paa brugen af fosfater, idet en saadan efter dens opfattelse ville foere til en betydelig begraensning i brugen af fosfater inden for landbruget. Vil Kommissionen - eftersom en stor del af faellesskabslovgivningen gaar ind for princippet om, at forureneren betaler - stoette indfoerelsen af en saadan afgift? Hvilke foranstaltninger vil den traeffe paa grundlag af henstillingerne fra Carra Mask Angling Federation? Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Ritt Bjerregaard (20. november 1997) Faellesskabets femte handlingsprogram med titlen »Mod en baeredygtig udvikling« ((EFT C 140 af 11.5.1996, s. 5. )) indeholder en naermere redegoerelse for en raekke forskellige praktiske fremgangsmaader til at imoedegaa miljoeforurening, som indbyrdes supplerer hinanden, f.eks. at fastsaette graensevaerdier for udledninger, vandkvalitetsnormer samt endelig en yderligere skaerpelse af princippet om, at »forureneren betaler«. Det foreslaaede vandrammedirektiv ((EFT C 184 af 17.6.1997, s.20. )) vil forpligte medlemsstaterne til at naa frem til en god status for alt deres vands (saavel grund- som overfladevands) vedkommende inden aar 2010, samt efter en kombineret fremgangsmaade med saavel emissionsgraensevaerdier som vandkvalitetsmaalsaetninger at etablere og ivaerksaette en raekke juridisk bindende programmer i form af foranstaltninger dér, hvor det paagaeldende vandomraade endnu ikke opfylder maalsaetningerne for god vandstatus. Dog anfoeres det ligeledes i forslaget, at Kommissionen efter et indledende skridt i form af afgifter »med fuld omkostningsdaekning« i forbindelse med vandforsyning i givet fald ogsaa boer fremsaette en raekke forslag vedroerende de miljoebeskyttelses- og ressourcemaessige omkostninger med hensyn til vandet. Desuden har Kommissionen i sin meddelelse om miljoeafgifter i det indre marked ((KOM(97) 9 endelig udgave. )) givet udtryk for sin stoette til en oeget brug af skatter og afgifter i medlemsstaterne med henblik paa at goere miljoebeskyttelsespolitikken mere effektiv og omkostningseffektiv, forudsat at disse miljoeskatter og -afgifter benyttes og haandhaeves paa en saadan maade, at det er fuldt foreneligt med Faellesskabets lovgivning. I denne meddelelse er der gjort naermere rede for de vigtigste betingelser (muligheder og forhindringer) for en saadan forenelighed mellem de paagaeldende skatter og afgifter og bestemmelserne vedroerende det indre marked. Heri droeftes ikke fordele og ulemper i forbindelse hermed som oekonomisk effektivitet og miljoemaessig virkningsgrad ved benyttelse af opkraevning af afgifter paa den enkelte medlemsstats niveau. Generelt set vurderer Kommissionen dog disses raekkevidde med hensyn til en mere omkostningseffektiv miljoebeskyttelsespolitik hoejt og anerkender, at miljoeafgifter og skatter kan vaere et hensigtsmaessigt middel til at haandhaeve princippet om, at »det er forureneren, der betaler«, ved at man herunder medtager de miljoemaessige omkostninger i prisen for varer og tjenester. Endelig er medlemsstaterne i henhold til Raadets direktiv 76/464/EOEF ((EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23. )) om udledning af farlige stoffer forpligtet til at etablere og gennemfoere programmer for reduktion af forureningen med bestemte farlige stoffer. Da fosforforbindelser er opfoert blandt disse farlige stoffer, og da Irland endnu ikke har etableret de noedvendige programmer herfor, har Kommissionen indledt overtraedelsesproceduren i henhold til EF-traktatens artikel 169.