SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3012/97 af Cristiana Muscardini (NI) til Kommissionen (1. oktober 1997)

Om: Overskridelse af maelkekvoter

Visse dele af den italienske presse beskaeftigede sig den 30. august 1997 isaer med nogle udtalelser i en rapport om en undersoegelse, som den italienske revisionsret havde foretaget i oktober 1995 vedroerende det vanskelige spoergsmaal om maelkekvoter. Det skulle fremgaa af undersoegelsen, at Italien skulle have betalt boeder for en stoerre overskridelse af maelkekvoterne, end der faktisk var tale om.

Kan Kommissionen oplyse:

1. om den kender indholdet af denne rapport?

2. om den deler den opfattelse, at Italien i perioden 1989-1993 skulle have betalt 2.207 mia lire i ikke-skyldige boeder?

3. om den kan bekraefte, at maelkeproduktionen i Italien daekker 60% af det nationale behov?

4. om den paa baggrund af disse oplysninger kan sige noget om, paa hvilket trin maelkestriden mellem Italien og Unionen befinder sig?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Franz Fischler (14. november 1997)

Kommissionen kender ikke den analyse fra den italienske revisionsret, som det aerede medlem henviser til.

Den minder om, at inden perioden 1993-94 har Italien ikke anvendt maelkekvoteordningen korrekt. Specielt er de individuelle referencemaengder ikke blevet tildelt, og oplysningerne vedroerende leveringerne til koeberne stammede ikke fra koebernes angivelser, men fra nationale statistikker eller producentsammenslutninger. Konsekvenserne af denne ukorrekte anvendelse af ordningen er blevet truffet i forbindelse med regnskabsafslutningen, og de paagaeldende beloebsstoerrelser blev fastsat i Raadets og Kommissionens faelles konklusioner den 21. oktober 1994. Italien skal indbetale en tillaegsafgift til Faellesskabet for regnskabsaarene 1989 til 1993 paa 3 461,5 mia. ITL (1 715,2 mio. ECU). Af dette beloeb har Italien allerede betalt 90,5%. De korrektioner, der er paalagt inden for rammerne af regnskabsafslutningen, blev ikke bestridt af medlemsstaten, og Kommissionen har ikke kendskab til elementer, der ville kunne drage de finansielle konsekvenser i tvivl.

Kommissionen raader ikke over alle de noedvendige oplysninger om f.eks. forbruget af og handelsstroemmene for mejeriprodukter og har heller ikke praecise og paalidelige oplysninger om produktionen, som ville saette den i stand til med en vis noejagtighed at bestemme selvforsyningsgraden i Italien. Naar dette er sagt, maa det understreges, at kvoterne ikke er fastsat i relation til selvforsyningsgraden i den enkelte medlemsstat, men paa basis af den eksisterende produktion i medlemsstaten. Alle andre kriterier, herunder befolkning eller nationalt forbrug, ville have gjort det umuligt at opnaa enighed om ordningen eller ville have foert til fastsaettelsen af en alt for hoej samlet maengde for Faellesskabet.

De elementer, der indgaar i ovennaevnte svar, er aldrig blevet bestridt, dvs. der er ingen uenighed herom mellem Kommissionen og Italien.