91997E2092

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 2092/97 af Hiltrud BREYER til Kommissionen. UNGASS-konferencen den 23.-27. juni 1997

EF-Tidende nr. C 060 af 25/02/1998 s. 0093


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2092/97 af Hiltrud Breyer (V) til Kommissionen (19. juni 1997)

Om: UNGASS-konferencen den 23.-27. juni 1997

Overvejer Kommissionen at foelge Danmarks eksempel med at stille 0,1% af bruttonationalproduktet til raadighed til miljoeprogrammer i udviklingslandene? Hvis ja, inden for hvilke tidsrammer og med hvilke forpligtelser for medlemsstaterne?

Samlet svar afgivet paa Kommissionens vegne af Manuel Marín paa skriftlige forespoergsler E-2089/97, E-2090/97, E-2091/97 og E-2092/97 (29. juli 1997)

Faellesskabet er med et aarligt beloeb paa 24,6 mio. ECU den stoerste donor med over 56% af den samlede officielle udviklingsbistand (ODA). Det svarer til 0,37% af Faellesskabets bruttonationalprodukt (BNP), men der er forskelle medlemsstaterne imellem, idet nogle (Danmark, Nederlandene og Sverige) gaar ud over BNP-maalet paa 0,7%. Dette maal blev stadfaestet paa De Forenede Nationers generalforsamlings saerlige session (UNGASS), og der er ikke sat nye maal. Den bistand, som Kommissionen forvalter, andrager 15,5% af ovennaevnte beloeb.

Grunden til, at mange EF-medlemsstater endnu ikke har naaet De Forenede Nationers BNP-maal paa 0,7% er til dels, at der er sket et skift i den politiske prioritering og at medlemsstaterne er udsat for budgetbegraensninger, som goer en foroegelse af ODA meget vanskelig. Det skal dog naevnes, at Faellesskabet befinder sig i en bedre position end andre stoerre donorer, som har ladet deres bistandsstroem falde til et betydeligt lavere niveau.

Foruden at mobilisere midler direkte goer Faellesskabet meget mere for udviklingslandene ved hjaelp af en raekke indirekte virkende instrumenter og politikker, der sigter mod at skabe et generelt klima, der kan befordre deres oekonomiske ekspansion, handelsintegration og stabilitet. Her kan isaer naevnes:

a) den styrkede monetaere og fiskale disciplin i udsigten til den oekonomiske og monetaere union har foert til en betydelig pris- og valutakursstabilitet og et stoet fald i renterne i Faellesskabet. Udviklingslandene drager fordel af dette mere stabile klima

b) det europaeiske enhedsmarked med sin brede handelsliberalisering og forenklinger og en raekke handels-, samarbejds- og associeringsaftaler (og deres instrumenter) bidrager i betydeligt omfang til at forbedre adgangen for de mindst udviklede lande til det europaeiske marked. Som foelge af handelsintegrationen og markedsliberaliseringen rettes de europaeiske udenlandske direkte investeringer og andre private kapitalstroemme nu mod flere mellemindkomstlande i hurtig vaekst blandt udviklingslandene og fremskynder deres nationale udviklingsproces og deres integration i en mere global oekonomi. Desuden har markedsliberaliseringen og forenklingen ogsaa bidraget til overfoersel af europaeisk teknologi og knowhow til vaekstoekonomierne.

De private udviklingsfinansieringsmidler er vokset betydeligt i de senere aar. De private stroemme tegner sig nu for over 76% af alle kapitalstroemme til udviklingslandene og afspejler de forbedrede udsigter for vaekst og udvikling i mange lande. De private kapitalstroemme er dog ikke ensartet fordelt mellem alle udviklingslandene, og de mindst udviklede blandt dem er fortsat meget afhaengige af ODA som kilde til ekstern finansiering. ODA-bistanden rettes i stigende grad mod de mindst udviklede lande, bekaempelse af fattigdom og levering af den noedvendige institutionelle og infrastrukturmaessige stoette til en baeredygtig udvikling i bredeste forstand.

Forpligtelserne vedroerende miljoeprogrammer er mere end firedoblet siden 1992. Inden for rammerne af forordning (EOEF) nr. 443/92 om finansielt og fagligt samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika ((EFT L 52 af 27.2.1992. )) sigter Faellesskabet mod at disponere over 10% af det samlede budget for udviklingssamarbejde for Asien og Latinamerika til miljoeprojekter. Uanset at der ikke foreligger nogen universel definition af, hvad man forstaar ved et »miljoeprojekt«, overstiger Faellesskabets aarlige forpligtelser vedroerende projekter for baeredygtig udvikling flere hundrede mio. ECU. Hvad angaar medlemsstaternes engagement i miljoeprogrammer i udviklingslandene, viser rapporter fra Organisationen for OEkonomisk Samarbejde og Udvikling/Komitéen for Udviklingsbistand (OECD/DAC) medlemsstaternes forpligtelser paa omraadet.

Kommissionen agter at undersoege udkommet af UNGASS og stille forslag til en opfoelgning herpaa. Disse forslag vil blive meddelt Parlamentet saa snart som muligt.