SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-1836/97 af Fernand Herman (PPE) til Kommissionen (27. maj 1997)

Om: Fortolkning af direktiv 90/388/EOEF om liberalisering af markedet for teletjenester

Inden for rammerne af liberaliseringen af markedet for teletjenester har Kommissionen defineret begrebet »lukkede brugergrupper« som foelger:

»Er en gruppe personer eller organisationer, som ikke noedvendigvis er oekonomisk forbundet, men som hver for sig har varige faglige relationer med ét eller flere medlemmer af gruppen, og hvis interne kommunikationsbehov udspringer af disse faglige relationer. Det drejer sig som regel om faelles forretningsaktiviteter« ((Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Raadet om status over og gennemfoerelse af direktiv 90/388/EOEF om liberalisering af markedet for teletjenester - EFT C 275 af 20.10.1995, s. 2. )).

Kan Kommissionen bekraefte, at en lukket brugergruppe ikke blot kan bestaa af personer, som har relationer, der gaar forud for tilbuddet om teletjenester, men ogsaa paa grundlag af senere relationer?

Kan Kommissionen ogsaa bekraefte, at der ikke er tale om levering af »taletelefoni« i henhold til direktiv 90/388/EOEF ((EFT L 192 af 24.7.1990, s. 10. )), naar brugeren af tjenesteydelsen kun kan komme i kontakt med personer, hvis telefonnumre udvaelges af et edb-program paa grundlag af den hyppighed, hvormed brugeren har drejet disse numre? Opkaldshyppigheden ville paavise eksistensen af varige faglige relationer mellem brugeren af tjenesteydelsen og de personer, hvis numre jaevnligt drejes.

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Karel Van Miert (19. juni 1997)

I Kommissionens direktiv 90/388/EOEF defineres taletelefoni som en tjeneste, der udnyttes kommercielt »i almenhedens interesse«. Tilbuddet om telekommunikationsydelser mellem medlemmer af en lukket brugergruppe (LBG) er én blandt flere tjenester, der ikke udnyttes kommercielt i almenhedens interesse, og den kan derfor ikke betragtes som taletelefoni i henhold til direktivet. For at afgoere om teletjenester kan betragtes som taletelefoni, er det saaledes ikke et spoergsmaal om, hvorvidt de er tilbudt til LBG'er, men derimod om de udnyttes i almenhedens interesse.

LBG-begrebet er baseret paa, at der er varige faglige forbindelser mellem forskellige personer eller virksomheder. I nogle tilfaelde kan saadanne faglige forbindelser vaere lette at paapege, som i de eksempler, der blev naevnt i Kommissionens meddelelse af 20. oktober 1995. I andre tilfaelde er paapegelsen af saadanne forbindelser et spoergsmaal om kendsgerninger, for eksempel naar der er tale om forbindelser mellem en virksomhed og dens saedvanlige underleverandoerer eller hovedklienter. Den metode, som det aerede medlem henviser til - nemlig at medlemmerne af en LBG kan udpeges ud fra opkaldshyppigheden inden for en fastsat periode - kan anvendes til dette formaal.

En saadan fremgangsmaade boer naturligvis ikke udelukke andre og mindre paatvungne metoder til at paavise forbindelser mellem medlemmer af en LBG.