SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-1786/97 af Christine Oddy (PSE) til Kommissionen (27. maj 1997)

Om: Anerkendelse af et europaeisk kvalifikationsbevis for psykoterapeuter

Er Kommissionen bekendt med, at det britiske Psykoterapiraad og psykoterapisammenslutninger i andre medlemsstater oensker at faa anerkendt et europaeisk kvalifikationsbevis for psykoterapeuter, saa kvalificerede psykoterapeuter anerkendes og faar mulighed for at nedsaette sig overalt i EU?

Et saadant kvalifikationsbevis skulle kunne opnaas af forskellige grupper inden for sundhedssektoren som f.eks. laeger, sygeplejersker og socialraadgivere samt personer med en uddannelse i psykologi eller psykiatri?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Mario Monti (1. juli 1997)

Kommissionen har kendskab til det tiltag, Den Europaeiske Psykoterapisammenslutning (EAP) har taget til indfoerelse af et europaeisk psykoterapibevis (ECP). Ifoelge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, er »United Kingdom Council for Psychoterapy« medlem af denne sammenslutning, der omfatter en lang raekke nationale sammenslutninger, der er repraesentative for erhvervet.

Kommissionen mener, saaledes som den gentagne gange har erklaeret i forbindelse med skriftlig forespoergsel E-3429/93 fra Rovsing ((EFT C 268 af 26.9.1994. )) og skriftlig forespoergsel E-4094/93 fra Chiabrando og Pisoni ((EFT C 332 af 28.11.1994. )), at tiltag, der tages af europaeiske erhvervssammenslutninger saasom EAP, kan spille en vigtig rolle for medlemsstaternes gennemfoerelse af direktiv 89/48/EOEF ((EFT L 19 af 24.1.1989. )) og 92/51/EOEF ((EFT L 209 af 24.7.1992. )) om den generelle ordning. Opstilling af faelles uddannelsesnormer saasom ECP kan nemlig fremme den frie etableringsret ved at mindske eller fjerne de vaesentlige forskelle, der maatte vaere mellem uddannelserne, og som ville kunne begrunde en udligningsforanstaltning (proevetid eller egnethedsproeve) som omhandlet i de naevnte direktiver.

Ifoelge den metode, der ligger til grund for direktiverne om den generelle ordning, henhoerer spoergsmaal om regulering af erhvervene (uddannelsesbetingelser og betingelser for udoevelse af erhvervet, behoerige myndigheder) imidlertid under medlemsstaternes befoejelser. Kommissionen skal derfor ikke godkende eller forkaste de faelles normer, selv om den er klar over, at de er af interesse som redskab til fremme af den frie bevaegelighed for erhvervsudoevere i det indre marked.

Disse faelles normer forbliver private tiltag og kan derfor ikke traede i stedet for de nationale bestemmelser. Et bevis, som f.eks. ECP, der maatte blive fremlagt af en indvandrer, vil imidlertid give vaertslandets myndigheder visse garantier for den uddannelse, han har fulgt. Et heldigt udfald af tiltag saasom EAP's afhaenger saaledes i vid udstraekning af, om de nationale myndigheder anerkender den faelles norm som reference. Endvidere er det en yderligere fordel, at den uddannelse, der foerer til opnaaelse af ECP, er aaben for forskellige erhvervsudoevere.