91996E3036

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3036/96 af Elly PLOOIJ-VAN GORSEL til Kommissionen. "Billige" engelske arbejdstagere, der arbejder på den nederlandske fastlandssokkel

EF-Tidende nr. C 091 af 20/03/1997 s. 0062


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-3036/96 af Elly Plooij-van Gorsel (ELDR) til Kommissionen (31. oktober 1996)

Om: »Billige« engelske arbejdstagere, der arbejder paa den nederlandske fastlandssokkel

1. Har Kommissionen kendskab til, at den nederlandske fastlandssokkel overstroemmes af engelske arbejdstagere, da loenningerne og socialforsorgen i England er lavere end i Nederlandene?

2. Er Kommissionen af den opfattelse, at det ikke er oenskeligt, at der i det indre marked sker konkurrence med sociale aspekter?

3. Er Kommissionen af den opfattelse, at denne problematik vil forsvinde med gennemfoerelsen af direktivet vedroerende tilraadighedsstillelse af arbejdstagere med henblik paa udfoerelse af tjenesteydelser?

4. Forventer Kommissionen problemer i forbindelse med gennemfoerelsen af direktivet i Det Forenede Kongerige, i betragtning af, at denne medlemsstat har stemt mod direktivet?

I bekraeftende fald, hvad agter Kommissionen at goere ved dette?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Pádraig Flynn (12. december 1996)

1. Ifoelge de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, er der, naar alle former for arbejde medregnes, ca. 5000 arbejdstagere beskaeftiget inden for off shore-sektoren i Nederlandene. Kommissionen har imidlertid ikke faaet oplysninger om, at der i Nederlandene angiveligt skulle vaere et stort antal engelske arbejdstagere, som udoever denne virksomhed, og som skulle vaere underlagt en sociallovgivning, som er mindre gunstig end den, der gaelder i Nederlandene.

2. Med hensyn til bestemmelserne om social sikkerhed finder forordning nr. 1408/71/EOEF ((EFT L 149 af 5.7.1997, forordning senest aendret ved forordning (EF) nr. 3096/95 (EFT L 335 af 30.12.1995). )) anvendelse i den paagaeldende sag.

3. Angaaende de arbejdsretlige bestemmelser goeres der opmaerksom paa Europa-Parlamentet og Raadets direktiv af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ((EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. )).

Direktivet fastsaetter generelt, at den udstationerede arbejdstager som led i udveksling af tvaernationale tjenesteydelser, ikke maa fratages en »haard kerne« af arbejdsretlige regler i saerdeleshed ikke retten til den minimumsloen, som er garanteret i den medlemsstat, som modtager tjenesteydelsen. Direktivet finder isaer anvendelse, naar arbejdstagerne udstationeres paa olie- og boreplatforme, som f.eks. ligger i farvande, der hoerer under en medlemsstats jurisdiktion eksempelvis kontinentalsoklen.

4. Direktivet henvender sig til alle medlemsstater uden undtagelse. De skal inden tre aar efter vedtagelsen indfoere passende gennemfoerelsesforanstaltninger. Kommissionen paaser, at direktivet gennemfoeres behoerigt.