SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2533/96 af Amedeo Amadeo (NI) til Kommissionen (8. oktober 1996)

Om: Konkurrence paa telekommunikationsomraadet

Telekommunikation udgoer en strategisk sektor af betydelig interesse for EU. Den igangvaerende liberalisering af denne sektor har foranlediget virksomhederne til at lancere nye tjenester og reducere priserne. Indfoerelsen af konkurrence paa telekommunikationsmarkederne gavner saavel virksomhederne som forbrugerne og er ligeledes af afgoerende betydning for at fremme overgangen til informationssamfundet og saaledes at sikre vor overlevelse paa et marked, som bliver stadig mere konkurrencedygtigt og globalt. I denne forbindelse udgoer den kulturelle diversitet og lige adgangsvilkaar til de nye tjenester grundlaeggende maal.

Vil Kommissionen oplyse, hvorledes den agter at overvaage, at de afskaffede retlige hindringer ikke bliver erstattet med aftaler eller praksis med tilsvarende virkning saasom koncentrationer, der er i modstrid med konkurrencereglerne, aftaler om fordeling af markederne, utilstedelig adfaerd, der udvises af de virksomheder, som allerede befinder sig paa markedet, over for de nye konkurrenter (f.eks. gennem en naegtelse af fri adgang til vaesentlige tjenester) eller ulovlig statsstoette?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Karel Van Miert (29. november 1996)

Kommissionen er sig fuldt ud bevidst, at de foranstaltninger, som den i de senere aar har truffet med henblik paa at aabne telesektoren for konkurrence, og som foerer til fuld liberalisering af sektoren i 1998, ville vaere nyttesloese, hvis de hidtidige statslige monopoler blev erstattet af konkurrencebegraensende aftaler eller en konkurrencebegraensende adfaerd som f.eks. en opdeling af markedet langs de nationale graenser og dominerende selskabers urimelige prisfastsaettelse.

Med hensyn til de tre kilder til konkurrencebegraensning, som det aerede medlem naevner (koncentrationer, konkurrencebegraensning i form af aftaler og misbrug af en dominerende stilling samt ulovlig statsstoette), skal det anfoeres, at Kommissionen anvender de relevante regler paa telesektoren paa samme maade som paa andre sektorer. Den maa i den forbindelse naturligvis tage hoejde for de saerlige forhold, der goer sig gaeldende for denne sektor, der selv efter den fuldstaendige liberalisering i 1998 vil vaere karakteriseret ved de etablerede teleselskabers dominerende stilling.

Saaledes har Kommissionen i de seneste beslutninger om fritagelse af strategiske alliancer mellem Deutsche Telecom, France Télécom og det amerikanske teleselskab Sprint stillet meget strenge krav for at sikre, at de EU-baserede moderselskaber ikke diskriminerer til fordel for disse nye datterselskaber mod disses konkurrenter, som stadig er afhaengige af Deutsche Telekom og France Télécom med hensyn til byggeelementer i deres egne telenet og -tjenester ((Kommissionens beslutninger 17. juli 1996 vedroerende procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 85 og EOES-aftalens artikel 53 (Sag nr. IV/35.337 - ATLAS og sag nr IV/35.617 - Phoenix/GlobalOne), EFT L 239 af 19.9.1996, s. 23-78. )). Samme politik vil blive fulgt i forbindelse med andre strategiske alliancer med etablerede teleselskaber, som Kommissionen i oejeblikket er ved at undersoege paa grundlag af EF-traktatens artikel 85.

Kommissionen vil intensivere sine undersoegelser i henhold til artikel 85, hvis selskaber misbruger en dominerende stilling f.eks.ved at naegte konkurrenter adgang til vaesentlige anlaeg og dermed hindre, at der opstaar konkurrence paa netop de markeder, hvor Kommissionen har brugt sine befoejelser til at afskaffe monopoler. Hvis der konstateres et aabenbart misbrug, vil de noedvendige foranstaltninger blive truffet. I lyset af det omfang, saadanne problemer kan tage, maa de nationale domstole og konkurrencemyndigheder noedvendigvis anvende saavel nationale konkurrenceregler som EU's konkurrenceregler.

Et af de centrale spoergsmaal i udviklingen af denne sektor vedroerer adgangen til de faciliteter, der er noedvendige ved udbud af teletjenester, som f.eks. samtrafik med det offentlige koblede telenet. Hvis markedsdeltagerne skal kunne drage nytte af liberaliseringen, skal de have adgang til disse faciliteter.

I henhold til fusionsforordningen (EOEF) nr. 4064/89 ((EFT L 395 af 30.12.1989. )) skal Kommissionen vurdere fusioner og virksomhedsovertagelser. Forordningen traadte i kraft i 1990 og har siden da dannet grundlag for behandlingen af en raekke sager vedroerende telekommunikation, teleudstyr og beslaegtede sektorer (f.eks. kabel-tv). Som eksempler herpaa kan naevnes Siemens/Italtel, et joint venture inden for teleudstyr i Italien, og medietjenestefusionen MSG inden for betalings-tv i Tyskland. I begge tilfaelde blev der foretaget en detaljeret undersoegelse af forholdene, og sidstnaevnte blev forbudt. I projekter, hvor er indgaar etablerede teleselskaber, spiller det en vaesentlig rolle, om selskaberne fortsat indtager en dominerende stilling, naar der i overensstemmelse med fusionskontrolreglerne foretages en undersoegelse af, om en fusion styrker en dominerende stilling.