Sag T-131/24
CR
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Femte Afdeling) af 2. juli 2025
»Personalesag – tjenestemænd – alderspension – reformerne af vedtægten i 2004 og i 2014 – overgangsforanstaltninger for visse regler for beregning af pensionsrettigheder – artikel 28 i bilag XIII til vedtægten – kontraktansatte, der er blevet tjenestemænd – årlig tilskrivningssats for pensionsrettigheder – pensionsalder – reglernes anvendelsesområde – ligebehandling«
Tjenestemænd – pensioner – nærmere regler for beregning af pensionsrettigheder – overgangsbestemmelserne i forordning nr. 1023/2013 – anvendelse på ansatte, som var i tjeneste den 31. december 2013 – begrænsning til kun at omfatte ansatte, hvis tilslutning til EU-pensionsordningen har været afbrudt – udelukket – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet som følge af sidestilling af ansatte, hvis tilslutning til ordningen har været afbrudt, med ansatte, hvis tilslutning ikke har været afbrudt – foreligger ikke
(Art. 13, stk. 2, TEU; tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, 29. betragtning og art. 83, stk. 2, samt bilag XIII, art. 21, 22 og 28; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 1, stk. 1, og bilaget; Rådets forordning nr. 723/2004)
(jf. præmis 37-42, 44, 45 og 108-114)
Tjenestemænd – pensioner – nærmere regler for beregning af pensionsrettigheder – overgangsbestemmelserne i forordning nr. 1023/2013 – anvendelse på ansatte, som var i tjeneste den 31. december 2013 – anvendelse på en kontraktansat, der er blevet tjenestemand efter denne dato – anderledes behandling af en sådan ansat end af en kontraktansat, der har bevaret sin status som kontraktansat eller er blevet midlertidigt ansat – begrundelse i formålet om at opretholde EU-pensionsordningens aktuarmæssige balance – lovlighed – henvisning til praksis i en anden institution – ingen betydning
(Art. 310 TEUF og 317 TEUF; tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, art. 77 og bilag XIII, art. 21, 22 og 28; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 39, stk. 1, art. 83, stk. 2, og art. 109, stk. 1, samt bilaget, art. 1, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013, 13. betragtning)
(jf. præmis 47-66, 77-88 og 91-104)
Tjenestemandssager – anbringender – anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – anfægtelse af overgangsregler, der er fastsat med henblik på at sikre en retfærdig overgang fra en vedtægtsordning til en ny – domstolsprøvelse – grænser
(jf. præmis 69-73)
Resumé
I et søgsmål, der var anlagt af CR, en tidligere tjenestemand ved Europa-Kommissionen, til prøvelse af denne institutions fastsættelse af den pågældendes pensionsrettigheder (herefter »den anfægtede afgørelse«), frifandt Retten Kommissionen og afklarede anvendelsen af overgangsforanstaltningerne for visse regler for beregning af pensionsrettigheder i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).
Sagsøgeren havde i juni 2012 tiltrådt tjenesten i Kommissionen som kontraktansat. I august 2015 var hun blevet udnævnt til tjenestemand.
Ved den reform af vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der fandt sted i 2014 ( 1 ), var der imidlertid dels blevet indført en ny årlig tilskrivningssats for pensionsrettigheder på 1,8%, som var mindre gunstig end den tidligere sats på 1,9%, dels fastsat en pensionsalder på 66 år mod tidligere 63 år.
I maj 2023 vedtog Kommissionens Kontor for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) den anfægtede afgørelse, idet det bl.a. anvendte artikel 28 i bilag XIII til vedtægten vedrørende reglerne for beregning af den årlige tilskrivningssats for pensionsrettigheder og pensionsalderen for kontraktansatte, der er blevet tjenestemænd. PMO oplyste sagsøgeren om, at hun var berettiget til alderspension fra den 1. juli 2023, hvor hun fyldte 66 år. PMO oplyste hende ligeledes om, at den årlige tilskrivningssats for hendes pensionsrettigheder for tjenesteperioden som kontraktansat var på 1,9%, og at den årlige tilskrivningssats for tjenesteperioden som tjenestemand var på 1,8%.
Sagsøgeren gjorde i sin klage, som Kommissionen afslog, gældende, at den omhandlede artikel ikke fandt anvendelse på hendes situation, eftersom hun havde været tilsluttet og havde bidraget til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning (herefter »EU-pensionsordningen«) uden afbrydelse. Hun anmodede PMO om at revidere den anfægtede afgørelse, således at hendes pensionsalder blev fastsat til 63 år, og således at den årlige tilskrivningssats på 1,9% blev anvendt på hele hendes karriere. Da hun desuden var forblevet i tjenesten indtil sit 66. år og var af den opfattelse, at hendes pensionsalder skulle have været fastsat til 63 år, anmodede hun om, at hun blev tildelt en supplerende forhøjelse på 2,5% af sin sidste grundløn for hvert af de år, hun havde arbejdet efter at være fyldt 63 år.
Rettens bemærkninger
Retten bemærkede i første række, at det med henblik på at afgøre, om artikel 28 i bilag XIII til vedtægten finder anvendelse, alene er afgørende, om de betingelser, som er fastsat i denne artikel, er opfyldt.
Artikel 28 i bilag XIII til vedtægten fastsætter to særskilte og kumulative betingelser. Den første betingelse består i, at tjenesten som ansat er tiltrådt senest den 1. maj 2004 eller den 1. januar 2014, eftersom den ansatte på en af disse datoer skulle være i besiddelse af en kontrakt. Den anden betingelse består i, at den ansatte er blevet udnævnt til tjenestemand, hvilket nødvendigvis er sket senere end den pågældendes tiltrædelse af tjenesten, eftersom udnævnelsen ifølge ordlyden af artikel 28 i bilag XIII til vedtægten skal have fundet sted »efter« den 1. maj 2004 eller »efter« den 1. januar 2014.
Den af sagsøgeren hævdede begrænsning af denne artikels anvendelighed til kun at omfatte ansatte, hvis tilslutning til EU-pensionsordningen har været afbrudt, fremgår ikke af den klare ordlyd af artikel 28 i bilag XIII til vedtægten. Hvis sagsøgerens argument blev tiltrådt, ville det derfor indebære en begrænsning af rækkevidden af artikel 28 i bilag XIII til vedtægten, idet der ville blive tilføjet en betingelse, som EU-lovgiver ikke har fastsat.
Når betydningen af en bestemmelse i EU-retten er utvetydig i henhold til selve bestemmelsens ordlyd, kan Unionens retsinstanser ikke fravige denne betydning. Det vil således udgøre en fortolkning contra legem af en bestemmelse i vedtægten at antage, at bestemmelsen er undergivet en betingelse, som ikke er fastsat heri, hvorfor en sådan fortolkning ikke vil kunne accepteres. Henset til princippet om institutionel ligevægt og princippet om kompetencetildeling, således som de er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU, har Unionens retsinstanser nemlig ikke beføjelse til at fravige vedtægtens bestemmelser, såsom artikel 28 i bilag XIII hertil, ved at tilføje en betingelse, som i øjeblikket ikke findes.
Retten bemærkede, at denne konklusion ikke blev afkræftet af hverken Domstolens eller Rettens praksis. Ingen af disse to instanser har nogensinde ønsket at anfægte EU-lovgivers valg og ændre anvendelsesområdet for artikel 28 i bilag XIII til vedtægten til kun at omfatte midlertidigt ansatte og kontraktansatte, hvis kontrakt var i kraft den 1. maj 2004 eller den 1. januar 2014, og hvis tilslutning til EU-pensionsordningen var blevet afbrudt, inden de blev udnævnt til tjenestemænd.
I anden række fandt Retten med hensyn til overholdelsen af ligebehandlingsprincippet for det første, at EU-lovgiver under hensyn til den vide skønsbeføjelse, som denne råder over, kunne beslutte, at tjenestemænd udnævnt efter den 1. maj 2004 eller efter den 1. januar 2014 skulle behandles anderledes, end de ville være blevet, hvis de havde bevaret deres status som midlertidigt ansat eller kontraktansat i mindst ti år. Den samlede indvirkning på Unionens budget af 2004- og 2014-reformerne er nemlig nødvendigvis større for så vidt angår tjenestemændenes pensioner end for så vidt angår de øvrige ansattes pensioner. Dette ræsonnement følger målet om at opretholde EU-pensionsordningens aktuarmæssige balance uden at gøre indgreb i det eksisterende personales velerhvervede rettigheder og berettigede forventninger, hvortil kommer de mere generelle mål om budgetdisciplin og konsolidering af de offentlige finanser i en vanskelig samfundsøkonomisk kontekst.
Ydermere kan der ikke af bestemmelserne i artikel 28 i bilag XIII til vedtægten udledes nogen vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig sondring i forhold til det af EU-lovgiver forfulgte formål om at bevare de pågældende tjenestemænds erhvervede rettigheder og berettigede forventninger, eftersom disse respekteres på samme måde som for de øvrige ansatte, der var ansat den 1. maj 2004 eller den 1. januar 2014.
For det andet var det ved undersøgelsen af, om de pågældende tjenestemænds respektive situationer er sammenlignelige, uden betydning, om deres tilslutning til EU-pensionsordningen har været afbrudt, inden de udnævnes. Denne omstændighed vedrører nemlig deres tjenesteperiode som ansatte, hvorimod anvendelsen af bestemmelserne i artikel 28 i bilag XIII til vedtægten afhænger af deres udnævnelse til tjenestemænd. Omstændigheden indebærer derfor i praksis højst, at der for en tjenestemand, hvis tilslutning til EU-pensionsordningen, og som følge heraf betalingen af den pågældendes bidrag til den, har været afbrudt, før tjenestemanden udnævnes, skal medregnes færre pensionsgivende tjenesteår, der alene vedrører vedkommendes tjenesteperiode som ansat, end hvis en sådan afbrydelse ikke var forekommet.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22.10.2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 287, s. 15) trådte i kraft den 1.11.2013 og har for så vidt angår de bestemmelser, der er relevante i den foreliggende sag, fundet anvendelse siden den 1.1.2014.