24. september 2025 ( *1 )
»EU-varemærker – fortabelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærke, som gengiver otte sorte vinkler, der peger nedad – reel brug af varemærket – artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001 – arten af brugen af varemærket – form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer særpræget – kontrasøgsmål – søgsmålets genstand – retlig interesse – formaliteten«
I sag T-32/24,
Barry’s Bootcamp Holdings LLC, Miami, Florida (De Forenede Stater), ved advokaterne M. Hawkins, T. Dolde og C. Zimmer,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved R. Raponi, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:
Hummel Holding A/S, Aarhus (Danmark), ved advokat S. Pedersen,
har
RETTEN (Anden Afdeling),
sammensat under rådslagningen af afdelingsformanden, A. Marcoulli, og dommerne J. Schwarcz (refererende dommer) og L. Spangsberg Grønfeldt,
justitssekretær: fuldmægtig G. Mitrev,
på grundlag af den skriftlige forhandling
og efter retsmødet den 9. januar 2025,
afsagt følgende
Dom ( 1 )
|
1 |
Med et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Barry’s Bootcamp Holdings LLC, nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. november 2023 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (forenede sager R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2) (herefter »den anfægtede afgørelse«). |
I. Tvistens baggrund
[udelades]
|
8 |
Den 1. august 2022 indgav intervenienten en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse, registreret under nr. R 1415/2022-2, for så vidt som det herved blev erklæret, at intervenienten havde fortabt sine rettigheder til den anfægtede internationale registrering for »sportstasker« i klasse 18 og »sko, sportssko, fritidssko« i klasse 25. |
|
9 |
Samme dag indgav sagsøgeren en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse, registreret under nr. R 1421/2022-2, for så vidt som begæringen om fortabelse herved blev afslået for de omhandlede varer. |
|
10 |
Ved den anfægtede afgørelse forenede appelkammeret klagerne i sag R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2 på grundlag af artikel 35, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625 af 5. marts 2018 om supplerende regler til forordning 2017/1001 og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2017/1430 (EUT 2018, L 104, s. 1) med den begrundelse, at de var rettet mod én og samme afgørelse fra annullationsafdelingen. I øvrigt stadfæstede appelkammeret annullationsafdelingens afgørelse, og det afslog følgelig klagerne i sag R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2 og bestemte, at sagsøgeren og intervenienten skulle bære hver deres egne omkostninger. [udelades] |
II. Parternes påstande
|
12 |
Sagsøgeren har i det væsentlige nedlagt følgende påstande:
|
|
13 |
EUIPO har nedlagt følgende påstande:
|
|
14 |
Intervenienten har i det væsentlige nedlagt følgende påstande:
|
III. Retlige bemærkninger
[udelades]
B. Om kontrasøgsmålet
1. Formaliteten vedrørende kontrasøgsmålet
|
101 |
Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 3. juni 2024 har sagsøgeren fremsat en formalitetsindsigelse vedrørende kontrasøgsmålet i henhold til artikel 130, stk. 1, i Rettens procesreglement. I denne forbindelse har sagsøgeren for det første gjort gældende, at det følger af procesreglementets artikel 184, at et kontrasøgsmål for Retten kun kan antages til realitetsbehandling, hvis det er rettet mod den samme afgørelse som den, der anfægtes i forbindelse med hovedsøgsmålet. I den anfægtede afgørelse traf appelkammeret imidlertid afgørelse om to særskilte klager, der var registret under sag nr. R 1415/2022-2 og nr. R 1421/2022-2, der var blevet forenet af administrative hensyn. Eftersom hovedsøgsmålet for Retten tager sigte på annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den klage, der var registreret under nr. R 1421/2022-2, herved blev afslået, kan intervenienten kun indgive kontrasøgsmål vedrørende afgørelsen om denne klage. Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at eftersom den anfægtede afgørelse i sag R 1421/2022-2 gav intervenienten medhold, har denne under alle omstændigheder ikke retlig interesse i at anfægte denne afgørelse. |
|
102 |
Intervenienten har nedlagt påstand om, at formalitetsindsigelsen forkastes. Adspurgt i retsmødet har EUIPO overladt afgørelsen herom til Rettens skøn. |
|
103 |
I første række skal påstandene i kontrasøgsmålsskriftet i henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 1, gå ud på, at appelkammerets afgørelse annulleres eller omgøres på et punkt, der ikke er nævnt i stævningen. |
|
104 |
Det bemærkes for det første, at sagsøgeren og intervenienten i den foreliggende sag havde indgivet to særskilte klager over annullationsafdelingens afgørelse af 1. juni 2022, der havde referencerne R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2. |
|
105 |
I henhold til artikel 67 i forordning 2017/1001 var sagsøgeren og intervenienten automatisk parter i de to parallelle sager ved appelkammeret. |
|
106 |
I medfør af artikel 35, stk. 5, i delegeret forordning 2018/625 behandlede appelkammeret klagerne i sag R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2 under ét, hvorefter det vedtog den anfægtede afgørelse. |
|
107 |
I den anfægtede afgørelse traf appelkammeret således afgørelse om klagerne i sag R 1415/2022-2 og R 1421/2022-2, som var rettet mod den samme afgørelse fra annullationsafdelingen, og som involverede de samme parter. |
|
108 |
For det andet har sagsøgeren med hovedsøgsmålet nedlagt påstand for Retten om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som appelkammeret herved afslog klagen i sag R 1421/2022-2. Kontrasøgsmålet tager for sin del sigte på annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som appelkammeret herved besluttede at afslå klagen i sag R 1415/2022-2. |
|
109 |
Det følger heraf, at kontrasøgsmålet tager sigte på annullation af den anfægtede afgørelse på et punkt, der ikke er nævnt i stævningen, som omhandlet i procesreglementets artikel 184, stk. 1. |
|
110 |
Det er således med urette, at sagsøgeren har anført, at kontrasøgsmålet i det væsentlige vedrører en anden afgørelse end den afgørelse, der anfægtes i hovedsøgsmålet, i strid med ovennævnte artikel. |
|
111 |
I anden række fremgår det af fast retspraksis, at et annullationssøgsmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kun kan antages til realitetsbehandling, såfremt denne person har en retlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres. En sådan interesse foreligger kun, såfremt en annullation af denne retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, og søgsmålet således med sit resultat kan tilføre parten en fordel (jf. dom af 18.10.2018, Gul Ahmed Textile Mills mod Rådet, C-100/17 P, EU:C:2018:842, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis). |
|
112 |
I den foreliggende sag tager kontrasøgsmålet sigte på annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som intervenientens klage i sag R 1415/2022-2 herved blev afslået, og appelkammeret dermed stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse, hvorved det var blevet erklæret, at indehaveren af den anfægtede internationale registrering havde fortabt sine rettigheder for bl.a. »sportstasker« i klasse 18 og »sko, sportssko, fritidssko« i klasse 25 (jf. præmis 8 og 10 ovenfor). |
|
113 |
Såfremt Retten gav intervenienten medhold i dennes påstande og annullerede den anfægtede afgørelse, ville appelkammeret derfor på ny skulle træffe afgørelse om intervenientens klage i sag R 1415/2022-2 og ville i denne forbindelse kunne træffe en anden afgørelse end den af Retten annullerede. Kontrasøgsmålet kan derfor med sit resultat tilføre intervenienten en fordel. |
|
114 |
I modsætning til hvad sagsøgeren har anført, kan den omstændighed, at den anfægtede afgørelse gav intervenienten medhold med hensyn til sag R 1421/2022-2, ikke fratage intervenienten dennes retlige interesse i en prøvelse af den anfægtede afgørelse, for så vidt som denne ikke gav intervenienten medhold i sag R 1415/2022-2. |
|
115 |
Henset til det ovenstående er formalitetsindsigelsen ugrundet og må forkastes. [udelades] |
|
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer RETTEN (Anden Afdeling): |
|
|
|
|
Marcoulli Schwarcz Spangsberg Grønfeldt Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 24. september 2025. Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: engelsk.
( 1 ) – Der gengives kun de præmisser i denne dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.