–

JG ved Rechtsanwalt H. Nehm,

–

den tyske regering ved J. Möller og P.E. Wagner, som befuldmægtigede,

–

den tjekkiske regering ved K. Najmanová, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

–

den nederlandske regering ved M.K. Bulterman og M.H.S. Gijzen, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved M. Carpus-Carcea og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3i, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 (EUT 2022, L 111, s. 1), og af artikel 3i, stk. 3ad, i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2023/2878 af 18. december 2023 (EUT L, 2023/2878).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem JG, der er en russisk statsborger med bopæl i Düsseldorf (Tyskland), og Hauptzollamt Düsseldorf (hovedtoldkontoret i Düsseldorf) (herefter »toldkontoret«) vedrørende sidstnævntes beslaglæggelse af et brugt motorkøretøj, som JG havde erhvervet i Rusland og derefter indført i Tyskland.

3

Artikel 4k i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 13), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af 8. april 2022 (EUT 2022, L 111, s. 70), bestemmer følgende i stk. 1 og 6:

»1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at købe, importere eller overføre produkter, som giver Rusland betydelige indtægter og dermed muliggør dets handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, til [Den Europæiske Union], hvis de har oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland.

[...]

6.   Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke varer der skal være omfattet af denne artikel.«

4

Sjette betragtning til afgørelse 2022/578 har følgende ordlyd:

»I betragtning af den alvorlige situation og som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine bør der indføres yderligere restriktive foranstaltninger. [...] Eksporten af jetbrændstof og andre produkter til Rusland bør også begrænses, og der bør indføres yderligere importrestriktioner for visse produkter, der eksporteres af eller har oprindelse i Rusland, herunder kul og andre faste fossile brændstoffer. [...]«

5

Anden betragtning til forordning nr. 833/2014 er sålydende:

»Den 22. juli 2014 konkluderede Rådet [for Den Europæiske Union], at hvis Rusland ikke opfyldte de krav, der er anført i Det Europæiske Råds konklusioner af 27. juni 2014 og i Rådets egne konklusioner af 22. juli, ville det være rede til straks at indføre en pakke af yderligere væsentlige restriktive foranstaltninger. Det anses derfor for at være hensigtsmæssigt at træffe yderligere restriktive foranstaltninger for at gøre Ruslands handlinger med henblik på at underminere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed mere omkostningsfulde og fremme en fredelig løsning på krisen. Foranstaltningerne vil blive taget op til revision og kan blive suspenderet eller trukket tilbage eller suppleret med andre restriktive foranstaltninger, afhængigt af hvordan situationen på stedet udvikler sig.«

6

Artikel 3i, der blev indsat i den nævnte forordning ved forordning 2022/576, bestemmer:

»1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at købe, importere eller overføre produkter, som giver Rusland betydelige indtægter og dermed muliggør dets handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. produktlisten i bilag XXI, til Unionen, hvis de har oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland.«

7

Stk. 3a, der er blevet tilføjet i nævnte artikel 3i i forordning nr. 833/2014 ved Rådets forordning (EU) 2022/1904 af 6. oktober 2022 (EUT 2022, L 259 I, s. 3), fastsætter:

»Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på indkøb i Rusland, som er nødvendige for driften af Unionens og medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, eller som er til personlig brug for medlemsstaternes statsborgere og deres nærmeste familiemedlemmer.«

8

Artikel 3aa-3ad, der er blevet indført i nævnte artikel 3i i forordning nr. 833/2014 ved forordning 2023/2878, er affattet på følgende måde:

»3aa.   En medlemsstats kompetente myndigheder kan tillade import af varer bestemt til strengt personlig brug for fysiske personer, der rejser til Unionen, eller for medlemmer af deres nærmeste familie, begrænset til personlige effekter, der ejes af de pågældende personer, og som tydeligvis ikke er bestemt til salg.

3ab.   De kompetente myndigheder kan på vilkår, som de finder hensigtsmæssige, tillade indførsel til Unionen af et køretøj henhørende under [...] kode 8703 [i den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«)], der ikke er bestemt til salg og ejes af en statsborger i en medlemsstat eller et medlem af dennes nærmeste familie, som har bopæl i Rusland, og som kører køretøjet ind i Unionen til strengt personlig brug.

3ac.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på indførsel til Unionen af motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8703, forudsat at de har diplomatisk nummerplade og er nødvendige, for at diplomatiske og konsulære repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, eller for at internationale organisationer, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, kan fungere, eller for deres ansattes og deres nærmeste familiemedlemmers personlige brug.

3ad.   Forbuddet i stk. 1 er ikke til hinder for, at køretøjer, der allerede befinder sig på Unionens område den 19. december 2023, indregistreres i en medlemsstat.«

9

Bilag XXI til forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/1904, har overskriften »Liste over produkter og teknologi, jf. artikel 3i« og indeholder i del B, under KN-kode 8703, følgende beskrivelse:

»Personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til befordring af under 10 personer, herunder stationcars og racerbiler (undtagen motorkøretøjer henhørende under pos. 8702)«.

10

Anden betragtning til forordning 2022/576 er affattet på følgende måde:

»Forordning (EU) nr. 833/2014 giver virkning til visse foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP.«

11

Den 27. januar 2023 erhvervede sagsøgeren i hovedsagen, der er en russisk statsborger med bopæl i Düsseldorf (Tyskland), et brugt motorkøretøj i Rusland, som han fik indregistreret i sit navn i Rusland, og som han den 11. maj 2023 rejste til Polen i. Fra denne medlemsstats område blev køretøjet, der ikke havde nogen nummerplade, transporteret på en påhængsvogn til Düsseldorf.

12

Den 28. august 2023 angav sagsøgeren i hovedsagen det omhandlede køretøj til toldkontoret med en toldværdi på 50390,71 EUR med henblik på at lade det overgå til fri omsætning. Ved afgørelse af samme dag beslaglagde toldkontoret det omhandlede køretøj og erklærede toldangivelsen ugyldig med den begrundelse, at indførslen af køretøjet var forbudt i henhold til artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576.

13

Idet toldkontoret afviste den af sagsøgeren i hovedsagen indgivne klage med den samme begrundelse som den, der er anført i den foregående præmis, har han anlagt sag til prøvelse af afgørelsen om beslaglæggelse af det omhandlede køretøj ved Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland), som er den forelæggende ret. Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i hovedsagen gjort gældende, at det omhandlede køretøj befandt sig på Unionens område den 19. december 2023, således at det kunne indregistreres i en medlemsstat i henhold til artikel 3i, stk. 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878. Ifølge ham vedrører denne bestemmelse ikke udelukkende køretøjer, der opfylder betingelserne i artikel 3i, stk. 3ab og 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878. Sagsøgeren i hovedsagen er under alle omstændigheder af den opfattelse, at indførslen af det omhandlede køretøj ikke giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter, hvorfor artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, ikke er til hinder for denne indførsel.

14

Ifølge den forelæggende ret afhænger hovedsagens udfald for det første af spørgsmålet om, hvorvidt artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændet ved forordning 2022/576, skal fortolkes således, at forbuddet mod at købe, importere eller overføre de produkter, som er opregnet i bilag XXI til denne forordning, som ændret ved forordning 2022/1904, til Unionen kun finder anvendelse, hvis det kan konstateres, at de pågældende produkter giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter og dermed muliggør handlinger fra dette lands side, der destabiliserer situationen i Ukraine.

15

Såfremt det nævnte første spørgsmål besvares benægtende, skal det ifølge den forelæggende ret for det andet undersøges, om artikel 3i, stk. 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878, skal fortolkes således, at muligheden for at indregistrere et køretøj, der befandt sig på Unionens område den 19. december 2023, ligeledes gælder for et køretøj, der ikke er omfattet af denne forordnings artikel 3i, stk. 3ab eller 3ac, og hvis indførsel i eller overførsel til Unionen er forbudt i henhold til artikel 3i, stk. 1, i forordningen, som ændret ved forordning 2022/576, således at den kompetente toldmyndighed skal ophæve beslaglæggelsen af det omhandlede køretøj.

16

På denne baggrund har Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

17

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, skal fortolkes således, at det i denne bestemmelse fastsatte forbud mod køb, import eller overførsel til Unionen finder anvendelse på enhver vare, der henhører under de KN-koder, som er nævnt i bilag XXI til denne forordning, som ændret ved forordning 2022/1904, uden at det er nødvendigt for hver enkelt transaktion, isoleret set, at undersøge, om det pågældende køb eller den pågældende import eller overførsel giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter.

18

Hvad angår rækkevidden af artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, skal det bemærkes, at det af fast retspraksis følger, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 17.11.1983, Merck, 292/82, EU:C:1983:335, præmis 12, og af 13.3.2025, PKK mod Rådet, C-72/23 P, EU:C:2025:182, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).

19

Hvad angår den nævnte bestemmelses ordlyd fremgår det af bestemmelsen, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, importere eller overføre produkter, som giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter og dermed muliggør dette lands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. produktlisten i bilag XXI til forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/1904, til Unionen, hvis de har oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland.

20

Den forelæggende ret har imidlertid i sin anmodning om præjudiciel afgørelse anført, at der er uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af den nævnte bestemmelse.

21

Særligt skal det bemærkes, således som den forelæggende ret har anført, at den tyske og den nederlandske sprogversion af den nævnte bestemmelse kan forstås således, at for at være omfattet af det i bestemmelsen fastsatte forbud skal en transaktion vedrørende de varer, der er opregnet i bilag XXI til forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/1904, desuden konkret give Den Russiske Føderation indtægter. Derimod kan andre sprogversioner, såsom den spanske, den engelske og den franske sprogversion, ikke læses på denne måde.

22

I denne henseende skal det bemærkes, at det af fast retspraksis fremgår, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle EU’s sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retsakt skal den pågældende bestemmelse således fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af (dom af 27.10.1977, Bouchereau, 30/77, EU:C:1977:172, præmis 14, og af 27.11.2025, Svema Trade, C-567/24, EU:C:2025:920, præmis 23).

23

Hvad angår den sammenhæng, hvori artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, indgår, har Domstolen således allerede haft lejlighed til at fastslå, at forordning nr. 833/2014 i overensstemmelse med artikel 215 TEUF har til formål at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at give afgørelse 2014/512 virkning (dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 141), således som det ligeledes fremgår af anden betragtning til forordning 2022/576. I denne henseende bestemmer artikel 4k, stk. 1, i afgørelse 2014/512, som ændret ved afgørelse 2022/578, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, importere eller overføre produkter, som giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter og dermed muliggør dens handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, til Unionen, hvis de har oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland. Endvidere fremgår det af stk. 6 i nævnte artikel 4k, at »Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke varer der skal være omfattet af denne artikel«.

24

Det følger af bestemmelserne i nævnte artikel 4k, at Unionen inden for rammerne af den ved denne artikel indførte ordning har beføjelse til at fastlægge de produkter, hvis køb, import eller overførsel skal anses for at give Den Russiske Føderation betydelige indtægter og derfor for at være omfattet af det forbud, der er fastsat i artikel 4k, stk. 1, i afgørelse 2014/512, som ændret ved afgørelse 2022/578, og i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576.

25

Følgelig forbyder artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, ikke kun køb, import eller overførsel af en vare til Unionen, når en sådan transaktion, isoleret set, giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter. Bestemmelsen forbyder samtlige de transaktioner, der vedrører en af de varer, som er opregnet i bilag XXI til forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/1904.

26

Denne fortolkning understøttes af de undtagelser til forbuddet i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, der følger af indsættelsen i nævnte artikel 3i af stk. 3a ved forordning 2022/1904 og af stk. 3aa og 3ab ved forordning 2023/2878. I henhold til den førstnævnte af disse undtagelser finder det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, nemlig ikke anvendelse på bl.a. indkøb i Rusland, som er til personlig brug for medlemsstaternes statsborgere og deres nærmeste familiemedlemmer. Tilsvarende gør de øvrige undtagelser det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at tillade dels import af varer bestemt til strengt personlig brug for fysiske personer, der rejser til Unionen, eller for medlemmer af deres nærmeste familie, begrænset til personlige effekter, der ejes af de pågældende personer, og som tydeligvis ikke er bestemt til salg, dels indførsel i Unionen af et køretøj, der ikke er bestemt til salg og ejes af en statsborger i en medlemsstat eller et medlem af dennes nærmeste familie, som har bopæl i Rusland, og som kører køretøjet ind i Unionen til strengt personlig brug.

27

Såfremt det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i den nævnte forordning, som ændret ved forordning 2022/576, kun kunne finde anvendelse, når det pågældende køb eller den pågældende import eller overførsel, isoleret set og henset til dets eller dens særlige karakteristika, ville kunne give Den Russiske Føderation betydelige indtægter, ville det imidlertid ikke være nødvendigt at fastsætte disse undtagelser. Disse vedrører nemlig for det første varer, der er købt i Rusland, og som er nødvendige til de pågældende fysiske personers personlige brug. Dette krav understreger, at der er tale om varer, som anses for nødvendige i denne forbindelse, hvorved enhver luksusvare eller vare med en værdi, der ligger over gennemsnittet, og som derved kan give sådanne indtægter, udelukkes. For det andet skal de varer, der er omfattet af de nævnte undtagelser, ejes af de pågældende fysiske personer, og indførslen heraf er begrænset til deres personlige effekter og til varer, som tydeligvis ikke er bestemt til salg. Det følger heraf, at disse undtagelser vedrører transaktioner, der på grund af selve deres art ikke kan give sådanne indtægter.

28

En fortolkning, hvorefter det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, finder anvendelse på samtlige de varer, som er opregnet i bilag XXI til denne forordning, som ændret ved forordning 2022/1904, uden at det er nødvendigt for hver enkelt transaktion, isoleret set, at undersøge, om det pågældende køb eller den pågældende import eller overførsel giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter, bekræftes ligeledes af det mål, der forfølges med den lovgivning, hvori denne bestemmelse indgår.

29

Det fremgår nemlig af anden betragtning til forordning nr. 833/2014, at det med denne forordning tilsigtes at træffe yderligere restriktive foranstaltninger »for at gøre Ruslands handlinger med henblik på at underminere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed mere omkostningsfulde og fremme en fredelig løsning på krisen«.

30

Desuden, og således som det er blevet anført i nærværende doms præmis 23, er formålet med forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at give afgørelse 2014/512 virkning. I denne henseende skal det bemærkes, at det af sjette betragtning til afgørelse 2022/578, hvorved nævnte afgørelse 2014/512 blev ændret, fremgår, at der i betragtning af den alvorlige situation og som reaktion på Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine skulle indføres yderligere restriktive foranstaltninger vedrørende bl.a. indførelsen af »yderligere importrestriktioner for visse produkter, der eksporteres af eller har oprindelse i Rusland«.

31

Den omstændighed, at det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i den nævnte forordning, som ændret ved forordning 2022/576, anvendes på enhver vare, som henhører under de KN-koder, der er nævnt i bilag XXI til denne forordning, som ændret ved forordning 2022/1904, er egnet til på effektiv vis at forfølge sådanne formål, mens opfyldelsen af disse formål derimod ville blive undermineret, hvis denne anvendelse var betinget af, at det blev konstateret, at den pågældende vare isoleret set giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter.

32

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576, skal fortolkes således, at det i denne bestemmelse fastsatte forbud mod køb, import eller overførsel til Unionen finder anvendelse på enhver vare, der henhører under de KN-koder, som er nævnt i bilag XXI til denne forordning, som ændret ved forordning 2022/1904, uden at det er nødvendigt for hver enkelt transaktion, isoleret set, at undersøge, om det pågældende køb eller den pågældende import eller overførsel giver Den Russiske Føderation betydelige indtægter.

33

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3i, stk. 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte beføjelse til i en medlemsstat at indregistrere et køretøj, der allerede befandt sig på Unionens område den 19. december 2023, også finder anvendelse på de køretøjer, der befandt sig på dette område på denne dato i strid med det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576.

34

Det skal i denne henseende bemærkes, at det ikke med artikel 3i, stk. 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878, tilsigtes at indføre en undtagelse til det forbud, der er fastsat i stk. 1 i nævnte artikel 3i. Det fremgår nemlig af selve ordlyden af nævnte stk. 3ad, at dette stykke udelukkende vedrører indregistrering af et køretøj og ikke køb, import eller overførsel af et køretøj til Unionen.

35

Det følger heraf, at den beføjelse, der er indrømmet ved nævnte artikel 3i, stk. 3ad, for så vidt angår indregistrering af køretøjer, som allerede befandt sig på Unionens område den 19. december 2023, under alle omstændigheder kun kan finde anvendelse i forhold til køretøjer, hvis tilstedeværelse på dette område ikke er resultatet af en tilsidesættelse af det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576.

36

Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 3i, stk. 3ad, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2023/2878, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte beføjelse til i en medlemsstat at indregistrere et køretøj, der allerede befandt sig på Unionens område den 19. december 2023, ikke finder anvendelse på de køretøjer, der befandt sig på dette område på denne dato i strid med det forbud, der er fastsat i artikel 3i, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning 2022/576.

37

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: