–

Deity Shoes, S.L. ved abogado J.E. Martín Álvarez og procurador P. Moxica Pruneda,

–

Europa-Kommissionen ved A. Manzaneque Valverde og P. Němečková, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4-6 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EU-design (EFT 2002, L 3, s. 1), sammenholdt med denne forordnings artikel 14.

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Deity Shoes S.L. og på den anden side Stay Design S.L. og Mundorama Confort S.L. vedrørende dels en påstand om krænkelse af registrerede og ikke-registrerede EF-design for flere skomodeller dels et modkrav om, at disse design erklæres ugyldige.

3

Forordning nr. 6/2002 er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2822 af 23. oktober 2024 (EUT 2024, L 2822, s. 1). Henset til tidspunktet for de faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen skal denne præjudicielle forelæggelse imidlertid behandles på grundlag af forordning nr. 6/2002 i dens oprindelige affattelse.

4

Følgende fremgår af 7., 14. og 19. betragtning til direktiv 6/2002:

[...]

[...]

5

I henhold til definitionerne i denne forordnings artikel 3 forstås begrebet »design« som »et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale«.

6

Denne forordnings artikel 4 med overskriften »Betingelser for beskyttelse« fastsætter følgende i stk. 1:

»Et design beskyttes af et EF-design, hvis designet er nyt og har individuel karakter.«

7

Samme forordnings artikel 5 med overskriften »Nyhedskravet« har følgende ordlyd:

»1.   Et design anses for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentliggjort:

2.   Design anses for at være identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.«

8

Artikel 6 i forordning nr. 6/2002 med overskriften »Individuel karakter« bestemmer:

»1.   Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort:

2.   Ved vurderingen af et designs individuelle karakter tages der hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.«

9

Denne forordnings artikel 14 med overskriften »Retten til EF-designet« fastsætter følgende i stk. 1:

»Retten til EF-designet tilkommer designeren eller den, til hvem dennes ret er overgået.«

10

Deity Shoes er et selskab, der er indehaver af flere EF-design, som gengiver sko. Dets design tager udgangspunkt i kinesiske handelsselskabers kataloger, hvilket gør det muligt at tilpasse skoens forskellige komponenter, såsom farve, materiale og placering af spænder, snørebånd og andre dekorative komponenter, ud fra forud fastlagte lister.

11

Den 10. december 2021 anlagde Deity Shoes sag mod Mundorama Confort og Stay Design ved Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante, Spanien), som er den forelæggende ret, med påstand om krænkelse af flere registrerede og ikke-registrerede EF-design af flere skomodeller.

12

Den 12. april 2022 fremsatte Mundorama Confort og Stay Design et modkrav om, at disse design erklæres ugyldige. De sidstnævnte har gjort gældende, at udviklingen af de omtvistede design ikke er resultatet af nogen innovation, idet Deity Shoes blot markedsfører produkter, der udbydes af de kinesiske handelsselskaber. De er af den opfattelse, at de omhandlede design ikke opfylder nyhedskravet og kravet om individuel karakter i artikel 5 og 6 i forordning nr. 6/2002.

13

Den 24. maj 2022 besvarede Deity Shoes dette modkrav.

14

Den forelæggende ret har for det første anført, at elementerne i udseendet af de modeller, der markedsføres af Deity Shoes, for det meste er forudbestemt af de modeller, der tilbydes af selskabets leverandører, dvs. de kinesiske handelsselskaber, således at ændringer af visse de omhandlede designs komponenter skal betragtes som punktvise og accessoriske. Desuden har handelsselskaberne selv foreslået de pågældende ændringer på baggrund af komponenter, der fremgår af deres kataloger.

15

Den forelæggende ret ønsker følgelig oplyst, hvilke krav et design, der er et resultat af en sådan kreativ proces, skal opfylde for at beskyttes som EF-design i henhold til forordning nr. 6/2002. Den ønsker med andre ord oplyst, om designet med henblik på denne beskyttelse skal være resultatet af en reel designaktivitet, der udspringer af en intellektuel indsats fra indehaverens side.

16

Den forelæggende ret har dernæst anført, at Deity Shoes driver virksomhed i en sektor, hvor pris og mængde spiller en vigtig rolle, således at designernes handlingsfrihed er begrænset. Da enhver ændring eller tilpasning af de design, der fremgår af leverandørernes kataloger, forøger omkostningerne, vil et selskab som Deity Shoes nemlig ikke have nogen grund til at foretage væsentlige ændringer i forhold til de fodtøjsmodeller, der fremgår af disse kataloger.

17

Endelig har den forelæggende ret fremhævet, at de design, som Deity Shoes tilbyder, følger kendte modetendenser, hvilket gør det muligt at markedsføre dem i store mængder og til lave priser på markedet i Den Europæiske Union, idet der ikke investeres i innovation.

18

Den forelæggende ret ønsker således oplyst, om modetendenser endvidere kan anses for at begrænse designernes frihed, således at mindre forskelle mellem på den ene side et eller flere tidligere design og på den anden side det omhandlede design kan være tilstrækkelige til, at sidstnævnte design giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk og derfor kan anses for at have individuel karakter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

19

På denne baggrund har Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

20

Indledningsvis skal det fremhæves, at selv om den forelæggende ret i forbindelse med det tredje spørgsmål formelt alene har henvist til artikel 14 i forordning nr. 6/2002, er en sådan omstændighed imidlertid ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den om alle de momenter angående fortolkningen af EU-retten, som kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for den, uanset om den henviser til dem i sit spørgsmål (jf. i denne retning dom af 29.11.1978, Redmond,83/78, EU:C:1978:214, præmis 26, og af 29.7.2024, Alchaster,C-202/24, EU:C:2024:649, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

21

I denne henseende fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret er i tvivl om rækkevidden af de i artikel 4 i forordning nr. 6/2002 omhandlede krav for beskyttelse af et design. Den ønsker nærmere bestemt præciseringer med hensyn til nyhedskravet i forordningens artikel 5 og kravet om individuel karakter i forordningens artikel 6. I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret navnlig oplyst, om det, for at man kan kalde sig »designer« som omhandlet i samme forordnings artikel 14, er nødvendigt at påvise en vis grad af tilpasning med henblik på at vise, at den endelige form af designet adskiller sig væsentligt fra det tidligere design, der fremgår af handelsselskabets katalog.

22

Under disse omstændigheder skal det lægges til grund, at den forelæggende ret med det første og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, nærmere bestemt ønsker oplyst, om forordning nr. 6/2002, navnlig dens artikel 4-6, sammenholdt med dens artikel 14, skal fortolkes således, at for at kunne opnå beskyttelse af et EF-design skal indehaveren eller designeren af det pågældende design ud over at påvise, at kravene om nyhed og individuel karakter er opfyldt, også påvise, at designet er resultatet af et minimum af designaktivitet.

23

Det skal indledningsvis bemærkes, at i henhold til artikel 3, litra a), i forordning nr. 6/2002 forstås ved design »et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale«. Heraf følger, at udseendet inden for rammerne af den ordning, som er fastsat ved denne forordning, udgør den afgørende faktor for et design (dom af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

24

Det skal for det første bemærkes, at i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 1, sammenholdt med 19. betragtning hertil, beskyttes design kun af et EF-design, hvis designet er nyt, og hvis det har individuel karakter.

25

Det skal i denne henseende bemærkes, at hvad angår det første krav om nyhed bestemmer artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at et design anses for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentliggjort inden den dato, hvor det design, for hvilket der påberåbes beskyttelse, første gang er blevet offentliggjort, hvis det er et ikke-registreret EF-design, eller inden den dato, hvor ansøgningen om registrering af det design, for hvilket der påberåbes beskyttelse, er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen, hvis det er et registreret EF-design.

26

Hvad angår det andet krav om, at et design skal have individuel karakter, fremgår det af 14. betragtning til denne forordning, at et designs individuelle karakter bør vurderes ud fra, om det helhedsindtryk, den informerede bruger får ved betragtning af designet, klart adskiller sig fra helhedsindtrykket af den allerede eksisterende formgivning, idet der tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, designeren har haft ved udviklingen af designet. Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsætter, at et design anses for at opfylde dette krav, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort. I samme forordnings artikel 6, stk. 2, præciseres det, at der ved vurderingen af denne individuelle karakter skal tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.

27

Domstolen har i denne henseende fastslået, at afhængigt af den grad af frihed, som en designer har til at udvikle et produkts udseende, og henset til de tekniske begrænsninger, som produktet er underlagt, er det nødvendigt med en større eller mindre differentiering for at fastslå, at designet giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Når designerens frihed er bundet af et stort antal elementer af det omhandlede produkts eller en del af det omhandlede produkts udseende, der alene er bestemt af produktets eller denne del af produktets tekniske funktion, kan tilstedeværelsen af mindre forskelle mellem de omtvistede design således være tilstrækkelig til at give den informerede bruger et andet helhedsindtryk (jf. i denne retning dom af 4.9.2025, LEGO (Begrebet informeret bruger af et design), C-211/24, EU:C:2025:648, præmis 52).

28

EU-lovgiver har ved i artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 at henvise til designerens grad af frihed ønsket, at denne grad af frihed tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af designet med henblik på at vurdere det helhedsindtryk, som et design giver, henset til, at denne grad af frihed kan være begrænset af tekniske eller lovgivningsmæssige krav. Ud over at kravene om nyhed og individuel karakter skal være opfyldt, for at der kan opnås beskyttelsen i henhold til denne forordnings artikel 4-6, har EU-lovgiver ikke stillet krav om, at det skal godtgøres, at designet er resultatet af et minimum af designaktivitet.

29

Som generaladvokaten har anført i punkt 22 og 23 i forslaget til afgørelse, adskiller beskyttelsen af et design sig fra beskyttelsen af »værker« som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10). Mens begrebet værk indebærer, at der foreligger en original genstand, der afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg, har beskyttelsen af design til formål at beskytte genstande, som, alt imens de er nye og individualiserede, har en funktionsmæssig karakter og vil kunne masseproduceres (jf. i denne retning dom af 12.9.2019, Cofemel, C-683/17, EU:C:2019:721, præmis 29, 30 og 50).

30

Som generaladvokaten endvidere har anført i punkt 25 og 26 i forslaget til afgørelse, indebærer de to krav, som er nævnt i denne doms præmis 24, alene, at der skal foretages en sammenligning mellem på den ene den eksisterende formgivning og på den anden side det design, for hvilket der anmodes om beskyttelse som EF-design, idet EF-designordningen er baseret på det helhedsindtryk, som produktet giver den informerede bruger, og ikke på, om der foreligger et minimum af reel designaktivitet fra designerens side.

31

Det følger heraf, at det ikke fremgår af artikel 4-6 i forordning nr. 6/2002, at yderligere krav skal opfyldes for at opnå den beskyttelse, som den nævnte forordning yder, som f.eks., at det skal godtgøres, at der foreligger et minimum af reel designaktivitet fra designerens side.

32

Det skal for det andet bemærkes, at den omstændighed, at den nævnte forordnings artikel 14, stk. 1, fastsætter, at retten til EF-designet tilkommer »designeren« eller den, til hvem dennes ret er overgået, ikke kan fortolkes således, at EU-lovgiver har haft til hensigt at indføre et yderligere krav om godtgørelse af et minimum af reel designaktivitet for at være omfattet af den beskyttelse, som er omhandlet i samme forordnings artikel 4-6. Som generaladvokaten har anført i punkt 31 i forslaget til afgørelse, er udtrykket »designer«, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, nemlig kun relevant med henblik på at fastlægge, hvilken person eller enhed retten til EF-designet tilkommer.

33

Henset til ovenstående betragtninger skal det første og det tredje spørgsmål besvares med, at forordning nr. 6/2002, og navnlig dens artikel 4-6, sammenholdt med denne forordnings artikel 14, skal fortolkes således, at for at kunne opnå beskyttelse af et EF-design, skal indehaveren eller designeren af det pågældende design ud over at påvise, at kravene om nyhed og individuel karakter er opfyldt, også påvise, at designet er resultatet af et minimum af designaktivitet.

34

Med det andet og det fjerde spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 6 i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, for det første, at den omstændighed, at elementer af designs udseende er forudbestemte på baggrund af en model, der tilbydes designeren af de berørte design i kataloget fra en leverandør, og at de ændringer af de nævnte design, som designeren foretager, kun er punktvise og vedrører komponenter, som den pågældende leverandør tilbyder, i sig selv kan være til hinder for anerkendelsen af deres individuelle karakter som omhandlet i denne bestemmelse.

35

I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret for det andet oplyst, om artikel 6 i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at modetendenser kan begrænse designerens grad af frihed, således at mindre forskelle mellem et eller flere tidligere design og det omhandlede design kan være tilstrækkelige til, at sidstnævnte giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, de tidligere design giver, og således har individuel karakter som omhandlet i den nævnte artikel 6, eller om de elementer af et design, der er resultatet af sådanne tendenser, tværtimod er af mindre betydning for det helhedsindtryk, som dette design giver den informerede bruger.

36

For det første skal det med hensyn til vurderingen af, om et EF-design har individuel karakter i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6 i forordning nr. 6/2002, bemærkes, at Domstolen har fastslået, at denne artikel skal fortolkes således, at for at et design kan anses for at have individuel karakter, skal det helhedsindtryk, som dette design giver en informeret bruger, adskille sig fra det helhedsindtryk, som en sådan bruger får ikke af en kombination af enkelte bestanddele taget fra flere tidligere design, men af et eller flere tidligere design individuelt set (dom af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

37

Domstolen har således fastslået, at begrebet »individuel karakter« som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002 ikke regulerer forholdet mellem designet af et produkt og designet af de dele, som produktet består af, men forholdet mellem disse design og andre tidligere design (dom af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 47).

38

Det følger heraf, at et EF-design kan være sammensat af forskellige tidligere design, når det design, der følger heraf, isoleret set ikke fremkalder det samme helhedsindtryk hos den informerede bruger som de tidligere design. Dette bekræftes ligeledes af den omstændighed, at den beskyttelse, som forordning nr. 6/2002 giver et EF-design, ikke kræver, således som det fremgår af denne doms præmis 33, at indehaveren eller designeren af designet ud over at opfylde kravene om nyhed og individuel karakter godtgør, at designet er resultatet af et minimum af reel designaktivitet.

39

Det forhold, at de omhandlede design, hvis udseendes elementer, som det er tilfældet i hovedsagen, for størstedelens vedkommende er forudbestemt af de komponenter, som leverandørerne har foreslået designerne af de pågældende design i deres kataloger, og af de ændringer, som designeren har foretaget af disse design, kun kan anses for punktvise og vedrører komponenter, der er foreslået af de nævnte leverandører, er følgelig ikke i sig selv til hinder for anerkendelsen af deres individuelle karakter i henhold til artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

40

For det andet opstår spørgsmålet, om modetendenser i en sådan sammenhæng kan påvirke designerens frihed i en sådan grad, at mindre forskelle mellem på den ene side et eller flere tidligere design og på den anden side det omhandlede design kan være tilstrækkelige til, at sidstnævnte giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, som de tidligere design giver, eller om de komponenter, der er et resultat af sådanne tendenser, tværtimod er af mindre betydning for det helhedsindtryk, som en informeret bruger får.

41

Som det fremgår af denne doms præmis 27, forholder det sig således, at når designerens frihed er begrænset af et stort antal elementer af det omhandlede produkts eller en del af det omhandlede produkts udseende, der alene er betinget af produktets eller denne del af produktets tekniske funktion, kan tilstedeværelsen af mindre forskelle mellem de omtvistede design således være tilstrækkelig til at give den informerede bruger et andet helhedsindtryk (jf. i denne retning dom af 4.9.2025, LEGO (Begrebet informeret bruger af et design), C-211/24, EU:C:2025:648, præmis 52).

42

I denne henseende skal det, som generaladvokaten har anført i punkt 48 i forslaget til afgørelse, bemærkes, at de kendetegn, der er knyttet til modetendenser, adskiller sig fra dem, der er knyttet til produktets tekniske funktion eller de ved lov fastsatte krav, for så vidt som sidstnævnte både er uundgåelige og permanente eller langvarige.

43

Det er nemlig modens væsen, at den ikke er varig, men netop udvikler sig i takt med såvel visuelle som teknologiske innovationer. Desuden kan modetendenser ikke betragtes som uundgåelige i den forstand, at de nødvendigvis forudbestemmer et produkts kendetegn, og at en designer ikke kan være innovativ med henblik på at fravige dem.

44

Sådanne tendenser kan i øvrigt ikke anses for at begrænse designerens frihed, eftersom det netop er denne frihed, der gør det muligt for designeren at frembringe nye former, nye tendenser eller endog at være fantasifuld inden for rammerne af en eksisterende tendens.

45

Det skal følgelig fastslås, at modetendenser ikke begrænser designerens grad af frihed i en sådan grad, at mindre forskelle mellem et eller flere tidligere design og det berørte design kan være tilstrækkelige til, at sidstnævnte giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det, som de førstnævnte giver.

46

Under disse omstændigheder skal det endvidere afgøres, om de komponenter af et design, der følger af modetendenser, kan påvirke den informerede brugers opfattelse af disse komponenter i den forstand, at denne bruger som følge af sit kendskab til den berørte sektor er bevidst om, at de omhandlede komponenter ofte forekommer i design inden for denne sektor, og derfor er mindre opmærksom herpå.

47

I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at begrebet »informerede bruger«, hvilket begreb ikke er defineret i forordning nr. 6/2002, kan opfattes som en bruger, der ikke er gennemsnitligt opmærksom, men som er særligt opmærksom, hvad enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 124 og den deri nævnte retspraksis).

48

Benævnelsen »informerede« angiver i øvrigt, at brugeren, uden at være designer eller teknisk ekspert, er bekendt med forskellige design i den omhandlede sektor, er i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som disse design normalt består af, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når han anvender produkterne, som følge af hans interesse for de omhandlede produkter (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 125 og den deri nævnte retspraksis).

49

I det foreliggende tilfælde gør den omstændighed, at forskellene mellem de anfægtede design og de tidligere design er baseret på modetendenser, principielt ikke den informerede bruger mindre opmærksom. Som det fremgår af ovenstående betragtninger, er det netop på grund af den informerede brugers omfattende kendskab til den berørte sektor, at vedkommende har et relativt højt opmærksomhedsniveau.

50

Det er korrekt, at den omstændighed, at visse komponenter er allestedsnærværende på det pågældende marked, for så vidt som de er resultatet af tendenser, som mange følger, eller fordi mange leverandører tilbyder identiske komponenter, kan påvirke den æstetiske opfattelse af et design eller endog påvirke den kommercielle succes for det produkt, hvori det er indarbejdet.

51

En sådan betragtning er imidlertid uden relevans i forbindelse med undersøgelsen af et designs individuelle karakter, som består i at efterprøve, om det helhedsindtryk, som designet giver, adskiller sig fra de helhedsindtryk, som de design, der tidligere er blevet offentliggjort, giver, uafhængigt af æstetiske eller kommercielle overvejelser.

52

Det følger heraf, at komponenter i et design, som følger modetendenser, ikke i sig selv er mindre vigtige i det helhedsindtryk, som dette design giver den informerede bruger.

53

Med henblik på at afgøre, om de i hovedsagen omhandlede design har »individuel karakter« som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002, tilkommer det følgelig den forelæggende ret at vurdere, om forskellene mellem disse design og de tidligere design er tilstrækkeligt fremtrædende til at frembringe et andet helhedsindtryk, eller om de kun vedrører ubetydelige detaljer.

54

Henset til ovenstående betragtninger skal det andet og det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 6 i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes for det første således, at den omstændighed, at elementer af designs udseende er forudbestemte på baggrund af en model, der tilbydes designeren af de berørte design i kataloget fra en leverandør, og at de ændringer af de nævnte design, som designeren foretager, kun er punktvise og vedrører komponenter, som den pågældende leverandør tilbyder, ikke i sig selv kan være til hinder for anerkendelsen af deres individuelle karakter som omhandlet i denne artikel 6. For det andet begrænser modetendenser ikke designerens grad af frihed i en sådan grad, at mindre forskelle mellem et eller flere tidligere design og det berørte design kan være tilstrækkelige til, at sidstnævnte giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det, som de tidligere design giver, og således at designet dermed anses for at have individuel karakter. De komponenter i et design, som følger modetendenser, er ikke i sig selv mindre vigtige i det helhedsindtryk, som dette design giver den informerede bruger.

55

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: