–

Polismyndigheten ved advokater M. Ehn og K. Pedersen,

–

Konkurrensverket ved M. Andersson Müller og M. Östman, som befuldmægtigede,

–

den tjekkiske regering ved L. Halajová, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

–

den estiske regering ved M. Kriisa, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved A. Biolan, C. Faroghi, L. Malferrari og G. Wils, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Polismyndigheten (politimyndigheden, Sverige) og Konkurrensverket (konkurrencemyndigheden, Sverige) vedrørende sidstnævntes påstand om, at Polismyndigheten pålægges en bøde for at have ændret rammeaftalerne om bjærgning af køretøjer uden at have indledt en ny udbudsprocedure.

3

107. og 109. betragtning til direktiv 2014/24 er affattet således:

4

Dette direktivs artikel 72 bestemmer følgende:

»1.   Kontrakter og rammeaftaler kan ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv i følgende tilfælde:

[...]

[...]

[...]

2.   Desuden kan kontrakterne, uden at det er nødvendigt at kontrollere, om betingelserne i stk. 4, litra a)-d), er opfyldt, også ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv, når værdien af ændringen er lavere end følgende værdier:

Ændringen berører dog ikke den overordnede kontrakts eller rammeaftales karakter. Hvis der foretages flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den samlede nettoværdi af de på hinanden følgende ændringer.

[...]

4.   En ændring af en kontrakt eller en rammeaftale i dens løbetid anses for at være væsentlig i medfør af stk. 1, litra e), hvis ændringen bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentligt forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 1 og 2 anses en ændring under alle omstændigheder for at være væsentlig, såfremt en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

5.   En ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv er nødvendig for andre ændringer af bestemmelserne i en offentlig kontrakt eller en rammeaftale i løbet af dennes løbetid end dem, der er anført i stk. 1 og 2.«

5

Polismyndigheten indledte i 2020 et udbud vedrørende en kontrakt om bjærgningstjenester, i hvilken forbindelse vurderingen af tilbuddene skulle foretages på grundlag af kriteriet om den laveste tilbudte pris. Tilbudsgiverne skulle således tilbyde en fast pris for opgaver, hvor opsamlingsstedet for det køretøj, der skulle bjærges, lå inden for en radius af 10 km fra det sted, hvor køretøjet skulle afleveres, og en tillægspris pr. kilometer for transport uden for denne radius. Det fremgik af udbudsmaterialet, at priserne skulle forblive uændrede i hele kontraktens løbetid.

6

Det nævnte udbud førte til indgåelsen af to rammeaftaler i begyndelsen af 2021, herunder en aftale med Lidköpings Biltjänst Hyr AB.

7

I 2021 blev Polismyndigheten enig med de to valgte tilbudsgivere om at ændre de vederlagsbetingelser, der var fastsat i disse to rammeaftaler, for at udligne fordelingen af omkostninger mellem de forskellige politiområder uden at forøge den samlede kontraktværdi af de nævnte rammeaftaler. For det første blev den radius, inden for hvilken der kun skulle betales den faste pris, udvidet fra 10 til 50 km. For det andet blev de oprindeligt aftalte priser ændret. Hvad nærmere bestemt angår Lidköpings Biltjänst Hyr blev den faste pris pr. opgave ændret fra 0 til 4500 svenske kronor (SEK) (ca. 0 til 400 EUR), og kilometerprisen blev ændret fra 185 SEK (ca. 16,50 EUR) til 28 SEK (ca. 2,50 EUR) for visse transportopgaver samt fra 275 SEK (ca. 24,50 EUR) til 55 SEK (ca. 5 EUR) for andre typer transportopgaver. Polismyndigheten konkluderede, at anvendelsen af denne nye vederlagsmodel medførte en marginal reduktion af Lidköpings Biltjänst Hyrs samlede vederlag i forhold til det, der skulle have været udbetalt i henhold til den oprindelige vederlagsmodel.

8

Konkurrensverket anlagde sag ved Förvaltningsrätten i Stockholm (forvaltningsdomstolen i Stockholm, Sverige) med påstand om, at Polismyndigheten blev pålagt en bøde for at have ændret rammeaftalerne om bjærgning af køretøjer uden at have indledt en ny udbudsprocedure. Denne ret tog denne påstand til følge og pålagde Polismyndigheten en bøde på 1200000 SEK (ca. 106650 EUR) med den begrundelse, at hvis de i hovedsagen omhandlede ændringer var blevet medtaget i det oprindelige udbud, kunne de have ført til, at flere leverandører havde deltaget i udbuddet, eller at et andet tilbud var blevet valgt, således at disse ændringer skulle anses for at være væsentlige. Af samme grund fandt den nævnte ret, at disse ændringer ændrede den overordnede karakter af den rammeaftale, der var indgået med Lidköpings Biltjänst Hyr.

9

Polismyndigheten iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Kammarrätten i Stockholm (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Stockholm). Denne ret forkastede appellen, idet den i det væsentlige stadfæstede den nævnte doms begrundelse.

10

Polismyndigheten har iværksat appel ved Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Sverige), den forelæggende ret, og bl.a. gjort gældende, at det kriterium, der blev lagt til grund i dommen afsagt af Kammarrätten i Stockholm (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Stockholm), ikke var egnet til at vurdere, om der forelå en ændring af den overordnede karakter af den rammeaftale, der var indgået med Lidköpings Biltjänst Hyr.

11

Den forelæggende ret har konstateret, at Polismyndigheten har beregnet værdien af ændringerne af denne rammeaftale til et lavere beløb end de tærskler, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24. Det er derfor nødvendigt at afgøre, om disse ændringer kan anses for at have ændret den nævnte rammeaftales overordnede karakter.

12

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at Domstolens praksis ganske vist har præciseret begrebet »væsentlig ændring« af en kontrakt, men den har endnu ikke undersøgt den ordning for ændringer af mindre værdi, der er fastsat i denne artikel 72, stk. 2, som ikke har sin oprindelse i denne retspraksis, og den har nærmere bestemt ikke udtalt sig om begrebet ændring af en kontrakts overordnede karakter.

13

På denne baggrund har Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Kan en ændring af vederlagsmodellen i en rammeaftale, der oprindeligt blev udbudt på baggrund af tildelingskriteriet laveste tilbudte pris, hvor balancen mellem faste og variable priser ændres, samtidig med at prisniveauerne justeres i et sådant omfang, at den samlede kontraktværdi ikke ændres mere end på marginal vis, medføre, at rammeaftalens overordnede karakter skal anses for at være blevet ændret i den betydning, hvori dette udtryk anvendes i […] artikel 72, stk. 2[, i direktiv 2014/24]?«

14

Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 skal fortolkes således, at ændringen af den vederlagsmetode, der er fastsat i en rammeaftale, som er blevet tildelt på baggrund af kriteriet om den laveste pris, hvor balancen mellem faste og variable priser ændres, samtidig med at prisniveauerne justeres i et sådant omfang, at den samlede kontraktværdi ikke ændres mere end på marginal vis, skal betragtes som en ændring af den nævnte rammeaftales overordnede karakter som omhandlet i denne bestemmelse.

15

Artikel 72, stk. 5, i direktiv 2014/24 fastsætter, at en ny udbudsprocedure er nødvendig for andre ændringer af bestemmelserne i en rammeaftale i løbet af dennes løbetid end dem, der er anført i dette direktivs artikel 72, stk. 1 og 2.

16

Artikel 72, stk. 1, i direktiv 2014/24 opregner fem tilfælde, hvor rammeaftaler kan ændres uden en ny udbudsprocedure. Navnlig tillader dette direktivs artikel 72, stk. 1, litra e), en sådan ændring, såfremt denne uanset dens værdi ikke er væsentlig som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 72, stk. 4.

17

Det samme direktivs artikel 72, stk. 2, bestemmer, at rammeaftalerne, uden at det er nødvendigt at kontrollere, om betingelserne i direktivets artikel 72, stk. 4, litra a)-d), er opfyldt, også kan ændres uden en ny udbudsprocedure, når værdien af ændringen er lavere end de to værdier, som er fastsat i artikel 72, stk. 2, nr. i) og ii). Den nævnte artikel 72, stk. 2, andet afsnit, præciserer imidlertid, at en sådan ændring ikke berører den pågældende overordnede rammeaftales karakter.

18

Med henblik på fastlæggelsen af rækkevidden af begrebet ændring af en rammeaftales overordnede karakter som omhandlet i artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 skal denne bestemmelse i overensstemmelse med Domstolens faste praksis fortolkes under hensyntagen ikke blot til ordlyden, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. dom af 17.11.1983, Merck, 292/82, EU:C:1983:335, præmis 12, og af 1.8.2025, Tradeinn Retail Services, C-76/24, EU:C:2025:593, præmis 25).

19

Hvad i første række angår ordlyden af artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 fremhæves det dels, at denne bestemmelse ikke indeholder en definition af begrebet ændring af en rammeaftales overordnede karakter.

20

Da ingen anden bestemmelse i dette direktiv indeholder en sådan definition, skal betydningen og rækkevidden af dette udtryk derfor fastlægges i overensstemmelse med dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug (jf. i denne retning dom af 16.7.2020, AFMB m.fl., C-610/18, EU:C:2020:565, præmis 52, og af 19.6.2025, CeramTec, C-17/24, EU:C:2025:455, præmis 53).

21

Udtrykket »overordnede karakter« i sin sædvanlige betydning tyder på, at det udelukkende har været EU-lovgivers hensigt at henvise til ændringer af rammeaftaler af et sådant omfang, at de bevirker en ændring af kontrakten eller rammeaftalen i dens helhed.

22

Dels præciserer artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24, at denne bestemmelse finder anvendelse, »uden at det er nødvendigt at kontrollere, om betingelserne i stk. 4, litra a)-d), er opfyldt«.

23

Det skal i denne henseende bemærkes, at en ændring, der opfylder en af disse betingelser, i overensstemmelse med dette direktivs artikel 72, stk. 4, skal anses for at være væsentlig. Tilføjelsen i det nævnte direktivs artikel 72, stk. 2, af den i den foregående præcis omhandlede præcisering, viser derfor, at EU-lovgiver havde fundet, at spørgsmålet om, hvorvidt en ændring af en rammeaftale er væsentlig eller ej, ikke er afgørende for fastlæggelsen af, om denne ændring ændrer denne rammeaftales »overordnede karakter« som omhandlet i sidstnævnte bestemmelses andet afsnit.

24

Eftersom artikel 72, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/24 specifikt omhandler ændringer, som indfører betingelser, som ville have givet mulighed for at give andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang eller for at acceptere et andet tilbud end det oprindeligt accepterede, eller som ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren, kan den omstændighed, at en ændring indfører sådanne betingelser i en rammeaftale, logisk set navnlig ikke i sig selv være til hinder for, at denne ændring foretages på grundlag af dette direktivs artikel 72, stk. 2.

25

Hvad i anden række angår den sammenhæng, hvori artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 indgår, skal det bemærkes, at det følger af dette direktivs artikel 72, stk. 5, at denne artikel 72, stk. 2, udgør en undtagelse til princippet om, at en rammeaftale ikke må ændres uden at følge en ny udbudsprocedure, således at den i den nævnte artikel 72, stk. 2, fastsatte mulighed for ændring skal fortolkes strengt (jf. analogt dom af 4.6.2009, Kommissionen mod Grækenland, C-250/07, EU:C:2009:338, præmis 35, og af 28.10.2022, Generalstaatsanwaltschaft München (Udlevering og ne bis in idem), C-435/22 PPU, EU:C:2022:852, præmis 120).

26

For det første skal det imidlertid bemærkes, at det ganske vist fremgår af første afsnit i 107. betragtning til direktiv 2014/24, at en ny udbudsprocedure er nødvendig, hvis der foretages væsentlige ændringer i den oprindelige kontrakt, især hvis de pågældende ændringer indfører betingelser, som ville have haft indvirkning på resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure.

27

EU-lovgiver har således implicit henvist til en løsning, der er fastlagt i Domstolens praksis vedrørende situationer inden anvendelsen af direktiv 2014/24, hvoraf det fremgik, at den ordregivende myndighed ikke kunne foretage ændringer i bestemmelserne i en kontrakt, der indebar, at disse bestemmelser blev afgørende forskellige fra bestemmelserne i den oprindelige kontrakt, og at dette bl.a. er tilfældet, når de påtænkte ændringer kunne rejse tvivl om tildelingen af kontrakten i den forstand, at hvis de nævnte ændringer havde været indeholdt i det materiale, der lå til grund for indgåelsen af den oprindelige kontrakt, ville et andet tilbud kunne være blevet antaget, eller andre tilbudsgivere ville have kunnet deltage (jf. i denne retning dom af 19.6.2008, pressetext Nachrichtenagentur, C-454/06, EU:C:2008:351, præmis 34 og 35, og af 7.9.2016, Finn Frogne, C-549/14, EU:C:2016:634, præmis 28).

28

Selv om det fremgår af første afsnit i 107. betragtning til direktiv 2014/24, at EU-lovgiver ønskede at tage hensyn til Domstolens praksis, fremgår det imidlertid ikke heraf, at EU-lovgiver har haft til hensigt systematisk at kodificere denne retspraksis.

29

Denne betragtnings andet afsnit nuancerer imidlertid den angivelse, som er nævnt i første afsnit heri, og som der henvises til i nærværende doms præmis 26, ved at præcisere, at »[æ]ndringer af kontrakten, der medfører en mindre ændring af kontraktens værdi op til et vist niveau, [altid bør] være mulige, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udbudsprocedure«.

30

EU-lovgiver har således tilkendegivet sin hensigt om at anvende en udstrakt mulighed for på en forenklet måde at foretage ændringer, der normalt kræver anvendelse af en sådan ny procedure, forudsat at sådanne ændringer ligger under visse tærskelværdier, selv om en sådan mulighed ikke fulgte af Domstolens praksis vedrørende situationer inden anvendelsen af direktiv 2014/24.

31

For det andet nævner 109. betragtning til dette direktiv, som vedrører de ændringer, der er reguleret ved direktivets artikel 72, stk. 1, litra c), som er underlagt kravet om ikke at ændre den pågældende kontrakts eller rammeaftales overordnede karakter, som eksempel ændringer, som medfører, at »arten af det samlede indkøb forandres«, ved at erstatte de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, med noget andet samt ved grundlæggende at ændre den pågældende indkøbstype.

32

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at selv om de eksempler, som EU-lovgiver herved har henvist til, ikke er udtømmende, forholder det sig ikke desto mindre således, at disse eksempler udelukkende vedrører ændringer, der omdanner den pågældende kontrakt, og hvis rækkevidde således går ud over de væsentlige ændringer, der er omhandlet i artikel 72, stk. 4, i direktiv 2014/24.

33

Selv om 109. betragtning til dette direktiv præsenterer disse eksempler som situationer, hvor det kan antages, at der med den omhandlede ændring må forudsættes en hypotetisk påvirkning af det pågældende resultat, kan det desuden ikke heraf udledes, at enhver ændring, der har en sådan virkning, skal anses for at medføre en samlet ændring af denne kontrakts karakter.

34

For det tredje fremgår det af en sammenligning mellem artikel 72, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2014/24, at EU-lovgiver har valgt at anvende forskellige udtryk for på den ene side at henvise til ændringer, der omdanner en rammeaftales overordnede karakter, og på den anden side til væsentlige ændringer i denne aftale.

35

Henset til opbygningen af artikel 72 i direktiv 2014/24 vil en fortolkning af denne bestemmelse, der sidestiller begreberne væsentlige ændringer og ændringer, der ændrer den overordnede karakter af en kontrakt eller en rammeaftale, i øvrigt fratage dette direktivs artikel 72, stk. 1, litra a) og c), og artikel 72, stk. 2, enhver effektiv virkning.

36

På den ene side fremgår det nemlig af artikel 72, stk. 1, litra e), i direktiv 2014/24, at enhver ændring, der ikke er væsentlig, uanset dens værdi kan foretages, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udbudsprocedure. På den anden side følger det af selve ordlyden af dette direktivs artikel 72, stk. 1, litra a) og c), og af artikel 72, stk. 2, at disse sidstnævnte bestemmelser ikke finder anvendelse på ændringer, der omdanner den pågældende kontrakts eller rammeaftales overordnede karakter. Såfremt sidstnævnte krav skulle forstås således, at det indebærer, at anvendelsen af de nævnte bestemmelser kun gør det muligt at vedtage ændringer, der ikke er væsentlige, tillader de samme sidstnævnte bestemmelser derfor udelukkende ændringer i kontrakter eller rammeaftaler, som under alle omstændigheder kan foretages i henhold til det nævnte direktivs artikel 72, stk. 1, litra e).

37

En sådan fortolkning er så meget desto mindre i overensstemmelse med opbygningen af det samme direktivs artikel 72, idet stk. 1, litra a) og c), og stk. 2 i denne artikel 72 hver især fastsætter særlige betingelser ud over, at der ikke må ske nogen ændring af den pågældende kontrakts eller rammeaftales overordnede karakter, og som ville være helt formålsløse, hvis denne fortolkning lægges til grund.

38

Hvad i tredje række angår formålene med direktiv 2014/24 følger det af Domstolens praksis, at dette direktivs artikel 72 ved at fastsætte de betingelser, hvorunder offentlige kontrakter kan ændres i deres løbetid, har til formål at sikre overholdelsen af princippet om gennemsigtighed i procedurerne og princippet om ligebehandling, samtidig med at der indføres en vis fleksibilitet i anvendelsen af reglerne om offentlige kontrakter og rammeaftaler, for at gøre det muligt for de ordregivende myndigheder at finde en pragmatisk løsning på de situationer, som de kommer ud for under gennemførelsen af kontrakterne og rammeaftalerne (jf. i denne retning dom af 3.2.2022, Advania Sverige og Kammarkollegiet, C-461/20, EU:C:2022:72, præmis 32 og 37, og af 7.12.2023, Obshtina Razgrad, C-441/22 og C-443/22, EU:C:2023:970, præmis 61).

39

Det fremgår i øvrigt af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb af 20. december 2011 (KOM(2011) 896 endelig), der førte til vedtagelsen af direktiv 2014/24, at vedtagelsen af de regler, som nu er indeholdt i direktivets artikel 72, bl.a. havde til formål at tillade anvendelse af »en pragmatisk løsning til imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid«.

40

Som generaladvokaten har anført i punkt 28 i forslaget til afgørelse, er de tilfælde, der er nævnt i artikel 72, stk. 1, litra a) og c), og artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24, således kendetegnet ved den omstændighed, at de vedrører særlige situationer, hvor den påtænkte ændring kun i mindre omfang kan berøre overholdelsen af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, således at der kan anvendes en ordning med større fleksibilitet på disse situationer.

41

Det fremgår af disse betragtninger, at begrebet ændring af en rammeaftales overordnede karakter adskiller sig fra begrebet væsentlig ændring af aftalen, og at det førstnævnte begreb kun omfatter de mest betydningsfulde væsentlige ændringer, der indebærer en grundlæggende ændring af rammeaftalens formål eller af den pågældende type rammeaftale eller en grundlæggende forskydning af dennes balance, således at de kan anses for at have et sådant omfang, at de medfører en ændring af rammeaftalen i dens helhed.

42

Det følger heraf, at den blotte omstændighed, at en ændring kunne have påvirket resultatet af den oprindelige procedure for indgåelse af den pågældende rammeaftale, hvis den havde været indeholdt i det materiale, der lå til grund for denne procedure, hvilket forhold svarer til betingelsen i artikel 72, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/24, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå, at denne ændring ændrer rammeaftalens overordnede karakter.

43

Hvad nærmere bestemt angår en ændring af vederlagsmetoden i en rammeaftale skal det fremhæves, at artikel 72, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2014/24 udtrykkeligt nævner muligheden for at foretage en ændring af prisen på en kontrakt eller en rammeaftale, forudsat at denne ændring ikke ændrer den pågældende kontrakts eller rammeaftales overordnede karakter.

44

Eftersom disse bestemmelser udtrykkeligt udelukker prisændringer, der fører til en ændring af den pågældende kontrakts eller rammeaftales overordnede karakter, vil en antagelse om, at en begrænset ændring af prisen på en kontrakt eller en rammeaftale under alle omstændigheder udgør en sådan ændring, derfor fratage de mekanismer til tilpasning af denne pris, som EU-lovgiver udtrykkeligt har anerkendt i de nævnte bestemmelser, enhver virkning.

45

Selv om artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 ikke udtrykkeligt henviser til muligheden for at ændre prisen på en kontrakt eller en rammeaftale, tillader denne bestemmelse i øvrigt kun ændringer af en begrænset værdi, hvilket gør det muligt at begrænse virkningerne af en ændring af denne pris på balancen i den pågældende rammeaftale.

46

En ændring af en rammeaftales vederlagsmetode, der medfører en marginal ændring af denne rammeaftales samlede værdi, kan således under alle omstændigheder ikke indebære en grundlæggende ændring af den nævnte rammeaftales formål eller principielt af den pågældende type rammeaftale.

47

Det kan derimod ikke helt udelukkes, at en ændring af vederlagsmetoden, der medfører en marginal ændring af den samlede værdi af en rammeaftale, ligesom en betydelig ændring af balancen mellem faste og variable priser, under ganske særlige omstændigheder kan føre til en grundlæggende forskydning af denne rammeaftales balance og dermed til en ændring af den nævnte rammeaftales overordnede karakter.

48

Dette vil være tilfældet, såfremt ændringen af den pågældende rammeaftales vederlagsmetode indebærer en omvæltning af dennes opbygning, som medfører, at den tilbudsgiver eller de tilbudsgivere, der fik tildelt denne rammeaftale, bliver stillet i en betydeligt mere gunstig situation end den situation, der ville have fulgt af anvendelsen af den oprindeligt aftalte vederlagsmetode, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve i hovedsagen under hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder.

49

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 72, stk. 2, i direktiv 2014/24 skal fortolkes således, at ændringen af den vederlagsmetode, der er fastsat i en rammeaftale, som er blevet tildelt på baggrund af kriteriet om den laveste pris, hvor balancen mellem faste og variable priser ændres, samtidig med at prisniveauerne justeres i et sådant omfang, at den samlede kontraktværdi ikke ændres mere end på marginal vis, ikke skal betragtes som en ændring af den nævnte rammeaftales overordnede karakter som omhandlet i denne bestemmelse, medmindre ændringen af den samme rammeaftales vederlagsmetode fører til en grundlæggende forskydning af dens balance.

50

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

skal fortolkes således, at

ændringen af den vederlagsmetode, der er fastsat i en rammeaftale, som er blevet tildelt på baggrund af kriteriet om den laveste pris, hvor balancen mellem faste og variable priser ændres, samtidig med at prisniveauerne justeres i et sådant omfang, at den samlede kontraktværdi ikke ændres mere end på marginal vis, ikke skal betragtes som en ændring af den nævnte rammeaftales overordnede karakter som omhandlet i denne bestemmelse, medmindre ændringen af den samme rammeaftales vederlagsmetode fører til en grundlæggende forskydning af dens balance.