|
11.9.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/53 |
Sag anlagt den 4. juli 2023 — YH mod ECB
(Sag T-366/23)
(2023/C 321/59)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: YH (ved advokaterne J. Lehnhardt, R. Hübner og A. Walter)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
|
— |
ECB’s afgørelse af 5. maj 2023 (ECB-SSM-2023-DE-12 QLF-2022-0054, QLF-2023-0020, QLF-2023-0021), som modsætter sig sagsøgerens erhvervelse af kvalificerede andele i M.M. Warburg & Co (AG & Co.) Kommanditgesellschaft auf Aktien, M.M. Warburg & CO Hypothekenbank Aktiengesellschaft og Marcard, Stein & Co AG, annulleres. |
|
— |
ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.
|
1. |
Første anbringende om tilsidesættelser af procedurereglerne for vurderingen af kvalificerede andele. |
|
2. |
Andet anbringende om ECB’s tilsidesættelser af væsentlige proceduremæssige krav, nemlig (i) retten til at blive hørt, idet faktiske omstændigheder, som sagsøgeren ikke kunne kommentere på inden afgørelsen, blev taget i betragtning, og (ii) begrundelsespligt for negative afgørelser [artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 31, artikel 33, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (1) og artikel 22, stk. 1, første afsnit, og artikel 22, stk. 2, andet afsnit i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2)). |
|
3. |
Tredje anbringende om manglende undersøgelse af de relevante faktiske omstændigheder og om kun at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. |
|
4. |
Fjerde anbringende om ECB’s forkerte forståelse og anvendelse af begrebet »kvalificeret andel« ved at beregne og tildele stemmerettigheder ukorrekt og ved fejlvurdere de faktiske omstændigheder herom. |
|
5. |
Femte anbringende om ECB’s forkerte forståelse og anvendelse af vurderingskriterierne i artikel 23, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3) og i den tyske lovgivning til gennemførelse heraf i § 2c, stk. 1b, første punktum, i den tyske banklov (Kreditwesengesetz). |
|
6. |
Sjette anbringende om tilsidesættelser af EU’s charter om grundlæggende rettigheder, navnlig sagsøgerens ret til familieliv og til at indgå ægteskab (artikel 7, 9 og 33), ikke-forskelsbehandling (artikel 21), uskyldsformodning (artikel 48) and the ejendomsret (artikel 17). |
|
7. |
Syvende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. |
(1) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16.4.2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (EUT 2014, L 141, s. 1).
(2) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338).