|
17.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 134/18 |
Sag anlagt den 26. februar 2023 — SBK Art mod Rådet
(Sag T-102/23)
(2023/C 134/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: SBK Art OOO (Moskva, Rusland) (ved advokaterne G. Lansky og P. Goeth)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås i henhold til artikel 263, artikel 275, stk. 2, og artikel 277 TEUF, at artikel 2, stk. 1, sidste afsnit, i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (1), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) nr. 2022/2477 (2), og artikel 3, stk. 1, sidste afsnit i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (3), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/1905 (4) er uanvendelige. |
|
— |
Derudover, eller uafhængigt af det ovenstående, og støttet på artikel 263 TEUF, annulleres Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2477 af 16. december 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2476 af 16. december 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (5), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren. |
|
— |
I henhold til procesreglementets artikel 134 tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet i henhold til artikel 263 TEUF og artikel 277 TEUF, har sagsøgeren anført, at de anfægtede retsakter er ugyldige som følge af i) anvendelsen af afledt EU-ret, som tilsidesætter traktaterne og retsstatsprincippet, ii) ulovlig tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder, iii) uforholdsmæssighed, iv) et urigtigt skøn, og v) ulovlig tilsidesættelse af begrundelsespligten, således, at de omtvistede kriterier for opførelse på listerne ikke finder anvendelse og de anfægtede retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.