Sag T-613/23

James Flett

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Fjerde Udvidede Afdeling) af 23. juli 2025

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – stillingsopslag – seniormanagere i Kommissionen – afslag på ansøgning – udnævnelse af en anden ansøger – uregelmæssighed under ansættelsesproceduren – åbenbart urigtigt skøn – ulovlighedsindsigelse – retssikkerhed – kommissionsformandens delegering af beføjelser til sin kabinetschef – ansvar«

Tjenestemænd – ledig stilling – ledende personale – udvælgelsesprocedure – bedømmelse af ansøgernes egnethed – egnethed til at varetage ledelsesfunktioner på højt niveau – udelukkelse af en ansøger efter den anden bedømmelsesfase, som følge af at ansøgeren ikke har de krævede kompetencer – lovlighed – udvælgelse af en enkelt ansøger – lovlighed

(jf. præmis 32-36 og 38-46)
Tjenestemænd – ledig stilling – bedømmelse af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens beføjelser – domstolskontrol – grænser

(jf. præmis 62-67 og 69-71)
Tjenestemænd – ledig stilling – ledende personale – bedømmelse af ansøgernes egnethed – egnethed til at varetage ledelsesfunktioner på højt niveau – ansøgerens særlige kendskab til det relevante område – ikke afgørende kriterium – udvælgelseskomitéens mulighed for i forbindelse med vurderingen af ledelsesevnen at tage hensyn til svar på spørgsmål, der vedrører andre udvælgelseskriterier

(jf. præmis 67)
Tjenestemandssager – søgsmål rettet mod afgørelsen om afslag på en ansøgning om en ledig stilling – anbringende om, at udvælgelsesproceduren er ulovlig – anfægtelse af, at ansøgeren blev udelukket i forbindelse med en forhåndsudvælgelsesfase, idet den pågældende derved ikke fik mulighed for at deltage i en samtale med den kompetente myndighed, selv ikke i de tilfælde, hvor denne myndighed ikke måtte have ønsket at gå videre med de forhåndsudvalgte ansøgere – formaliteten

(jf. præmis 88-94 og 118)
Tjenestemænd – ledig stilling – ledende personale – udvælgelsesprocedure – regler om ligestillingspolitik vedtaget af Kommissionen – Kommissionens formands mulighed for at delegere afholdelsen af en samtale til sin kabinetschef af tvingende tjenstlige hensyn – manglende udfærdigelse af en afgørelse om delegation vedrørende den pågældende procedure eller manglende angivelse af de relevante tvingende hensyn – ikke tilladt – følger

(jf. præmis 120-131)
Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontrakt – betingelser – tab – erstatning for det økonomiske tab, der er forbundet med fortabelse af muligheden for at blive udnævnt til en ledelsesstilling – bedømmelse – kriterier – den fortabte mulighed skal være reel og endelig

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 143-149)

Resumé

I forbindelse med et søgsmål anlagt af James Flett, der havde indgivet en ansøgning til stillingen som ledende juridisk konsulent for teamet for handelspolitik og Verdenshandelsorganisationen under Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste (herefter »den omtvistede stilling«), annullerede Retten, der traf afgørelse i udvidet sammensætning, Kommissionens afgørelse om at udnævne en anden ansøger til denne stilling (herefter »den anfægtede afgørelse«), idet den forkastede sagsøgerens påstand om erstatning. I denne sammenhæng præciserede Retten de betingelser, hvorunder Kommissionens formand (herefter »formanden«) til sin kabinetschef kan uddelegere afholdelsen af en samtale med henblik på at ansætte en seniormanager.

I maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om, at den omtvistede stilling var ledig, med angivelse af de evalueringskriterier, der var gældende for stillingen. I september 2022 havde otte ansøgere deltaget i en samtale med Kommissionens forhåndsudvælgelsesudvalg. I oktober 2022, under den første fase af udvælgelsesproceduren, valgte Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser (herefter »CCA«) på grundlag af forhåndsudvælgelsesrapporten og de tilhørende evalueringsskemaer de tre ansøgere, der havde fået flest point, herunder sagsøgeren.

I november 2022 deltog sagsøgeren i udvælgelsesprocedurens anden fase, som bestod i prøver i et assessmentcenter, og nogle dage senere deltog han i en samtale med CCA. Efter afslutningen af den anden fase udvalgte CCA ikke sagsøgeren til en samtale med formanden. Kun en enkelt ansøger blev udvalgt til denne samtale. I januar 2023 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse om udnævnelse af denne anden ansøger til den omtvistede stilling.

Rettens bemærkninger

Hvad i første række angår overholdelsen af de bestemmelser, der regulerer den omhandlede udvælgelsesprocedure, fandt Retten, at det fremgår af Kommissionens afgørelse om en politik for seniormanagere ( 1 ) (herefter »seniormanagerafgørelsen«), af CCA’s forretningsorden og af meddelelsen om den omtvistede stilling, at dette udvalg evaluerer ansøgerne med hensyn til bl.a. deres egnethed til at varetage en seniormanagers funktioner. Deres evne til at varetage disse funktioner skal derfor undersøges tilbundsgående af CCA og kan på et fremskredent trin i proceduren begrunde, at ansøgere udelukkes trods de kvalifikationer, som de i øvrigt måtte besidde. Desuden udelukker de nævnte bestemmelser ikke, at kun en enkelt ansøger udvælges efter den anden fase. Henset til udvælgelsesprocedurens progressive karakter var udvælgelsen af sagsøgeren i den første fase derfor ikke i strid med afgørelsen om ikke at udvælge ham efter den anden fase.

Hvad i anden række angår den skønsbeføjelse, der tilkommer en udvælgelseskomité som CCA ved vurderingen af ansøgernes fortjenester til en stilling, præciserede Retten, at den omstændighed, at sagsøgeren blev udvalgt efter den første fase, ikke kunne føre til konstateringen af, at der var anlagt et åbenbart urigtigt skøn, som følge af at han ikke blev udvalgt efter den anden fase, da dette ville fratage den anden fase dens effektive virkning. Sagsøgerens præstation over for forhåndsudvælgelsespanelet og CCA i forbindelse med den første fase, hans overbevisning om at have svaret korrekt på de spørgsmål, der blev stillet under samtalen, og hans erhvervserfaring, således som den fremgik af hans CV og af hans begrundede ansøgning, kunne ikke udgøre uafkræftelige beviser for, at CCA havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, og var ikke bindende for dette udvalg i dets bedømmelse af de kundskaber og kvalifikationer, som han havde udvist under den mundtlige samtale i den anden fase.

Endelig udtalte Retten sig om lovligheden af den delegering, som formanden havde foretaget til sin kabinetschef, med henblik på at sidstnævnte kun skulle gennemføre en samtale med den ene ansøger, der var blevet udvalgt efter den anden fase.

Retten fastslog, at den omstændighed, at formandens kabinetschef – og ikke formanden selv – havde afholdt samtalen med den udvalgte ansøger, kunne forvolde sagsøgeren skade ved at påvirke hans retsstilling, hvorfor retsstridigheden af en sådan afholdelse af samtalen kunne medføre annullation af den anfægtede afgørelse.

På det tidspunkt, hvor der blev afholdt en samtale med denne ansøger, var det nemlig stadig muligt, at formanden kunne afholde en samtale med sagsøgeren, eftersom formanden i medfør af seniormanagerafgørelsen fortsat havde mulighed for at indkalde ham, såfremt hun ikke var tilfreds med den nævnte ansøger efter dennes samtale med hendes kabinetschef. Den måde, hvorpå denne samtale blev afholdt, og følgelig den samtaleansvarliges identitet kunne imidlertid have haft indflydelse på udfaldet heraf og derfor på formandens beslutning om at indkalde sagsøgeren eller ej. Selv om den endelige afgørelse om udnævnelse tilkom kommissærkollegiet, var den rolle, som formanden spillede forud for udnævnelsen, desuden fortsat afgørende.

Retten bemærkede dernæst, at den afgørelse, som Kommissionen traf vedrørende ligestillingspolitikken ( 2 ) (herefter »afgørelsen om ligestillingspolitikken«), i henhold til hvilken formanden overlod det til sin kabinetschef at afholde en samtale med den ene ansøger, der var blevet udvalgt efter den anden fase, ikke pålægger formanden, når hun ønsker at uddelegere en samtale til sin kabinetschef, at gøre dette skriftligt. Desuden kan det systematiske krav om en skriftlig delegering være i strid med det mål om en smidig og hurtig afvikling, der fremgår af den nævnte afgørelse og af retningslinjerne vedrørende procedurerne for ansættelse af ledende personale.

Formanden spiller ikke desto mindre en afgørende rolle i udvælgelsesproceduren til ledende stillinger. Afgørelsen om ligestillingspolitikken gør således formandens mulighed for at delegere betinget af, at der foreligger tilfælde, der er behørigt begrundet i tvingende tjenstlige hensyn.

For så vidt som formanden i det foreliggende tilfælde til sin kabinetschef havde delegeret afholdelsen af den nævnte samtale uden skriftlig instruks eller anden dokumentation, og da Kommissionen ikke havde godtgjort, at den pågældende delegering var begrundet i tvingende tjenstlige hensyn, konkluderede Retten, at denne delegering tilsidesatte de betingelser, der var fastsat i afgørelsen om ligestillingspolitikken.

Retten fremhævede i denne forbindelse, at det i retspraksis er blevet fastslået, at der til gengæld for det vide skøn, der tillægges administrationen i forbindelse med en procedure for besættelse af en ledig stilling i en meget høj lønklasse, består en forpligtelse til at udøve dette skøn under fuldstændig iagttagelse af alle relevante bestemmelser, hvilket omfatter eventuelle procedureregler, som administrationen måtte have vedtaget. Den manglende overholdelse af sådanne regler udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, hvilket indebærer, at det tilkommer Unionens retsinstanser, hvis de konstaterer, at den pågældende retsakt ikke er blevet forskriftsmæssigt vedtaget, at annullere den retsakt, der er behæftet med en sådan mangel, uden at det er nødvendigt at fastslå, at der foreligger et tab.

( 1 ) – Kommissionens afgørelse SEK(2004) 1352/2 af 26.10.2004 om en politik for seniormanagere.

( 2 ) – Kommissionens afgørelse om ligestillingspolitikken, som er indeholdt i referatet fra det 2351. møde i Kommissionen, der blev afholdt i Bruxelles (Belgien) den 30.9.2020 (PV(2020) 2351 final af 11.11.2020).