1.

Kan der ved vurderingen af, om indsamlingen af oplysninger er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), i den generelle forordning om databeskyttelse (1), og om behandlingen af oplysningerne er nødvendig som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b) og f), i den generelle forordning om databeskyttelse, tages hensyn til den sædvanlige praksis inden for civil, forretningsmæssig og forvaltningsmæssig kommunikation, således at indsamlingen af oplysninger om kundernes tiltaleform, som er begrænset til betegnelserne »hr.« eller »fru«, kan anses for at være lovlig, uden at princippet om dataminimering er til hinder herfor?

2.

Skal det for at vurdere nødvendigheden af den obligatoriske indsamling og behandlingen af oplysningerne om kundernes tiltaleform, idet visse kunder ikke anser sig selv for at tilhøre nogen af de to tiltaleformer, og anser indsamlingen af denne oplysning for at være irrelevant for dem, tages i betragtning, at disse kunder, efter at have afgivet denne oplysning til den dataansvarlige med henblik på at gøre brug af den tilbudte tjenesteydelse, kan udøve deres ret til at gøre indsigelse mod brugen og lagringen af denne oplysning med henvisning til deres særlige situation ved anvendelse af artikel 21 i den generelle forordning om databeskyttelse?