|
21.8.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 296/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Duisburg (Tyskland) den 19. april 2023 — OB mod Mercedes-Benz Group AG
(Sag C-251/23, Mercedes-Benz Group)
(2023/C 296/18)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Duisburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: OB
Sagsøgt: Mercedes-Benz Group AG
Præjudicielle spørgsmål
|
1. |
Er en dieseldrevet personbil, som er omfattet af standarden Euro 5, uafhængigt af, om der i dens styring er installeret en omskifter, som begrebsmæssigt må klassificeres som en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. Juni 2007 (1), i strid med EU-retlige krav, hvis det på grund af dens konstruktion og styringen af de deri installerede funktioner på forhånd er klart, at den, efter at motoren er kørt varm, i »Mix« udstøder mere end 180 mg nitrogenoxider pr. km, selv når den i denne tilstand gennemkører en prøvekørsel i henhold til NEDC? |
|
2. |
Kan en anordning i et køretøj, som registrerer temperatur, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller ethvert andet parameter med henblik på alt efter resultatet af denne registrering at ændre parametrene for forbrændingsprocessen i motoren, også reducere emissionsbegrænsningssystemets effektivitet som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007 og dermed udgøre en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, hvis den ændring af parametrene for forbrændingsprocessen, der sker som følge af resultatet af anordningens registreringer, ganske vist på den ene side forhøjer emissionerne af et bestemt skadeligt stof, f.eks. nitrogenoxider, men samtidig på den anden side reducerer emissionerne af et eller flere andre skadelige stoffer, f.eks. partikler, kulbrinter, carbonmonoxider og/eller carbondioxid? |
|
3. |
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: På hvilke betingelser udgør anordningen i et sådant tilfælde en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007? |
|
4. |
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelser i national ret, som i fuldt omfang pålægger køberen af et køretøj at bevise, at der foreligger en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, uden at køretøjsfabrikanten under bevisoptagelsen skal bidrage med informationer herom, i strid med de i Domstolens dom af 21. marts 2023 (C-100/26), nævnte artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 (2), i det omfang det fremgår af de sidstnævnte bestemmelser, at køberen af et motorkøretøj, der er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning, har krav på erstatning fra køretøjets fabrikant (jf. den nævnte doms præmis 91 og 93)? |
|
5. |
Hvis det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Hvilken fordeling af bevisbyrden er der i henhold til EU-retten fastsat i tvisten mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af en ulovlig manipulationsordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007? Kan bevisbyrden lettes for de respektive parter, eller påhviler der dem eventuelt forpligtelser, og i givet fald hvilke? Hvis der påhviler dem forpligtelser: Hvilke følger har det, hvis de ikke opfyldes? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT 2007, L 263, s. 1).