|
17.7.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 252/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Warszawie (Polen) den 24. marts 2023 — S. S.A. mod C. sp. z o.o.
(Sag C-197/23, S.)
(2023/C 252/19)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Apelacyjny w Warszawie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: S. S.A.
Sagsøgt: C. sp. z o.o.
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at en ret i første instans i en EU-medlemsstat, som er beklædt med en enedommer, der er blevet udnævnt til dommer i åbenlys modstrid med medlemsstatens retsforskrifter om fordeling af sager og om fastlæggelse og ændring af rettens sammensætning, ikke er en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, og som yder en effektiv retsbeskyttelse? |
|
2) |
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder anvendelsen af bestemmelser i national ret, såsom f.eks. artikel 55, § 4, andet punktum, i ustawa z 27 lipca 2001 r. Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af 27.9.2001 om organiseringen af de almindelige domstole) (konsolideret tekst, Dz.U. af 2020, pos. 2072, som ændret) sammenholdt med artikel 8 i ustawa o zmianie ustawy — Prawo o ustroju sądów powszechnych, ustawy o Sądzie Najwyższym oraz niektórych innych ustaw z 20 grudnia 2019 r. (lov om ændring af lov om organiseringen af de almindelige domstole, lov om den øverste domstol og visse andre love af 20.12.2019) (Dz.U. af 2020, pos. 190) for så vidt som de forbyder retten i anden instans at fastslå, i henhold til artikel 379, nr. 4, i ustawa z 17 listopada 1964 r. Kodeks postępowania (lov af 17.11.1964 — retsplejelov) (konsolideret tekst Dz.U. af 2021, nr. 1805, som ændret), at en sag, der er appelleret til denne ret, er ulovlig, dvs. sagen i første instans, som en retlig sanktion, der sikrer en effektiv retsbeskyttelse, med den begrundelse, at rettens sammensætning er uforenelig med loven, at retten ikke er lovligt sat, eller at en uberettiget eller inhabil person har deltaget i afgørelsen, med henvisning til, at dommeren, som var udpeget til at behandle sagen, er udpeget i åbenlys strid med medlemsstatens retsforskrifter om fordeling af sager og om fastlæggelse og ændring af rettens sammensætning? |