Appel iværksat den 15. februar 2023 af Trasta Komercbanka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 30. november 2022 i sag T-698/16, Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

(Sag C-90/23 P)

(2023/C 134/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Trasta Komercbanka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De øvrige parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB), Republikken Letland, Europa-Kommissionen, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV og Rikam Holding SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Det fastslås, at afgørelse ECB/SSM/2016-529900WIP0INFDAWTJ81/2 WOANCA-2016-0005 truffet af ECB den 11. juli 2016 (»den omtvistede afgørelse«) er ugyldig for så vidt angår appellanten.

—	ECB tilpligtes at betale appellantens omkostninger og omkostningerne i forbindelse med appellen.

—	Såfremt Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført tre anbringender.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik flere fejl i forbindelse med spørgsmålet om appellantens repræsentation, som Domstolen (Store Afdeling) behandlede i sin dom af 5. november 2019, ECB m.fl. mod Trasta Komercbanka AS m.fl. (C-663/17 P, C-665/17 P og C-669/17 P, EU:C:2019:923).

Appellanten har anført, at Retten fejlagtigt undlod at tiltræde appellantens anbringende om ECB’s manglende forkyndelse af den omtvistede afgørelse for appellanten, idet Retten gengav sagens faktiske omstændigheder forkert i denne henseende og undlod at tage hensyn til konsekvenserne af Domstolens udtalelser i præmis 72 i Domstolens dom af 8. juli 1999, Hoecst mod Kommissionen (C-227/92 P, EU:C:1999:360).

Appellanten har endvidere gjort gældende, at Retten fejlagtigt undlod at tiltræde appellantens anbringende om den manglende repræsentation af appellanten under den procedure, der førte til vedtagelsen af den omtvistede afgørelse. Retten gengav sagens faktiske omstændigheder forkert, idet den ikke fandt, at det i den omtvistede afgørelse udtrykkeligt er anført, at appellanten ikke deltog i den procedure, der førte til vedtagelsen af den omtvistede afgørelse, og at appellanten ifølge ECB’s opfattelse ikke behøvede at være involveret i proceduren.

Endelig har appellanten gjort gældende, at Retten fejlagtigt undlod at tiltræde appellantens anbringende om, at appellantens ret til at blive hørt var blevet tilsidesat, og at denne fejl også var baseret på, at Retten undlod at lægge til grund, at appellanten ikke havde været involveret i den procedure, der førte til vedtagelsen af den omtvistede afgørelse.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en fejl med hensyn til den måde, hvorpå den behandlede dels ECB’s afgørelse, der gik forud for ECB’s administrative klagenævns revision, dels ECB’s afgørelse efter klagenævnets revision. I denne henseende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som Retten havde skabt med sin kendelse af 17. november 2021, Trasta Komercbanka mod ECB (T-247/16 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:809).

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten fejlagtigt undlod at tiltræde appellantens anbringende om en tilsidesættelse af artikel 24, stk. 7, i SSM-forordningen (1), idet Retten fejlagtigt lagde til grund, at denne bestemmelse fastsætter mulighed for en afgørelse med virkning ex tunc. Rettens synspunkt blev endvidere også anset for at være fejlagtigt af Kommissionen (jf. præmis 37 i kendelse af 17.11.2021, Trasta Komercbanka mod ECB (T-247/16 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:809)).

(1) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).