2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 25. januar 2023 — Agenzia delle Entrate mod PR

(Sag C-37/23, Giocevi (1))

(2023/C 155/39)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Agenzia delle Entrate

Kassationsindstævnt: PR

Præjudicielt spørgsmål

Er principperne i kendelsen i sagen Agenzia delle Entrate mod Nuova Invincibile srl, C-82/14, EU:C:2015:510, og i dom af 17. juli 2008, Kommissionen mod Italien, C-132/06, EU:C:2008:412, til hinder for en ordning såsom den, der følger af artikel 33, stk. 28, i lov nr. 183/2011, ifølge hvilken afgiftspligtige personer omfattet af det jordskælv, som ramte regionen Abruzzo den 6. april 2009, kan opnå tilbagebetaling af 60 % af den moms, som blev indbetalt i perioden fra april 2009 til december 2010?


(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.