Sag anlagt den 20. januar 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Malta

(Sag C-23/23)

(2023/C 83/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og R. Lindenthal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

—

Det fastlås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1) (herefter »fugledirektivet«), sammenholdt med dette direktivs artikel 9, stk. 1, idet den har vedtaget en undtagelsesordning, der tillader, at syv arter af vilde finker (bogfinke Fringilla coelebs, tornirisk Carduelis cannabina, stillids Carduelis carduelis, grønirisk Carduelis chloris, kernebider Coccothraustes coccothraustes, gulirisk Serinus serinus og grønsisken Carduelis spinus) fanges levende.

—	Republikken Malta tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Malta indførte i 2014 en undtagelsesordning støttet på fugledirektivets artikel 9, stk. 1, litra c), om godkendelse af fældefangst af syv arter af vilde finker til rekreative formål, i henhold til hvilken denne medlemsstat godkendte sæsoner for fældefangst i 2014 og 2015. I dom af 21. juni 2018, Kommissionen mod Malta (C-557/15, EU:C:2018:477) fastslog Domstolen, at undtagelsesordningen ikke opfyldte betingelserne i fugledirektivets artikel 9, stk. 1, litra c). Republikken Malta ophævede denne undtagelsesordning.

I oktober 2020 vedtog Malta en lignende undtagelsesordning for fældefangst af de samme finkearter. Denne gang støttede Malta ordningen på undtagelsesbestemmelsen i fugledirektivets artikel 9, stk. 1, litra b), idet medlemsstaten gjorde gældende, at den nye undtagelsesordning var vedtaget i forskningsøjemed. Malta åbnede op for sæsoner for fældefangst i angiveligt »forskningsøjemed« i 2020, 2021 og 2022.

Fugledirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbyde indfangning og besiddelse af vilde fugle, såsom de omhandlede finker, og enhver fangst af vilde fugle med ikke-selektive midler, såsom fælder eller net. Enhver undtagelse fra disse forbud er underlagt de strenge betingelser, der er fastsat i fugledirektivets artikel 9.

Kommissionen har anført, at Malta ikke har godtgjort, at betingelserne for en undtagelse i henhold til fugledirektivets artikel 9, stk. 1, litra b), er opfyldt. For det første har Malta ikke godtgjort, at undtagelsesordningen forfølger et oprigtigt forskningsmæssigt formål. For det andet har Malta ikke anført grundene til, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning. For det tredje har Malta indholdsmæssigt set ikke bevist, at der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning.

---

(1)  EUT 2010, L 20, s. 7.