Sag C-662/23 [Zimir] ( i )

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

mod

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Nederlandene))

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. maj 2025

»Præjudiciel forelæggelse – asylpolitik – direktiv 2013/32/EU – artikel 4, stk. 1, og artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b) – procedurer for tildeling af international beskyttelse – sagsbehandlingsperioden på seks måneder forlænget af den besluttende myndighed – stort antal ansøgninger om international beskyttelse, der indgives samtidigt – begreb – hensyntagen til andre omstændigheder«

Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – forudsætning, at der verserer en retssag for den forelæggende ret – fortsat behov for Domstolens svar ved afgørelsen af tvisten i hovedsagen

(Art. 267 TEUF)

(jf. præmis 27-30)
Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – direktiv 2013/32 – procedure for behandling af en ansøgning om international beskyttelse – betingelser for, at sagsbehandlingsperioden på seks måneder kan forlænges af den ansvarlige myndighed – stort antal ansøgninger om international beskyttelse, der indgives samtidigt – begreb – betydelig stigning i antallet af disse ansøgninger inden for et kort tidsrum – omfattet – vurdering af denne stigning i forhold til den sædvanlige og forventelige tendens i den pågældende medlemsstat – gradvis stigning i antallet af de nævnte ansøgninger over en lang periode – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32, art. 4, stk. 1, og art. 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b)]

(jf. præmis 32-49 og domskonkl. 1)
Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – direktiv 2013/32 – procedure for behandling af en ansøgning om international beskyttelse – betingelser for, at sagsbehandlingsperioden på seks måneder kan forlænges af den ansvarlige myndighed – praktisk vanskelighed ved at afslutte proceduren for behandling af sådanne ansøgninger inden for fristen på seks måneder – årsag – stort antal ansøgninger, der indgives samtidigt – tilladt – hensyntagen til andre omstændigheder, såsom den omstændighed, at der allerede er et betydeligt antal ubehandlede ansøgninger, eller at der mangler medarbejdere hos den ansvarlige myndighed – ikke tilladt

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32, art. 4, stk. 1, og art. 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b)]

(jf. præmis 51-56 og domskonkl. 2)

Resumé

I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse fra Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Nederlandene) præciserede Domstolen betingelserne for, at den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, kan gøre brug af sin beføjelse i artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2013/32 ( 1 ) til at forlænge den frist på seks måneder, der er fastsat for at behandle en sådan ansøgning. En sådan forlængelse er tilladt, hvis et stort antal tredjelandsstatsborgere samtidigt søger om international beskyttelse, og det derfor i praksis er meget vanskeligt at afslutte proceduren inden for seksmånedersfristen.

Den 10. april 2022 indgav den tyrkiske statsborger X en ansøgning om international beskyttelse i Nederlandene. Den 21. september 2022 udstedte den nederlandske kompetente myndighed en bekendtgørelse ( 2 ), hvorved den lovbestemte frist på seks måneder for behandling af ansøgninger om tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af asyl blev forlænget med ni måneder. Den 13. oktober 2022 rykkede X denne myndighed for en afgørelse, som følge af at myndigheden ikke havde truffet afgørelse inden for seksmånedersfristen. Da nævnte myndighed forholdt sig tavs i de følgende to uger efter denne rykker, anlagde X sag ved rechtbank Den Haag (retten i første instans i Haag, Nederlandene).

I januar 2023 gav rechtbank Den Haag (retten i første instans i Haag) X medhold og fastslog, at den kompetente myndighed ikke havde foretaget en lovlig forlængelse af fristen for behandling af ansøgninger om tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af asyl. Desuden pålagde retten denne myndighed at foretage en indledende høring af ansøgeren inden for otte uger fra datoen for dommen og at træffe afgørelse om dennes ansøgning inden for otte uger efter denne høring, idet der ellers ville blive pålagt en tvangsbøde.

Da den nederlandske kompetente myndighed var af den opfattelse, at proceduredirektivets artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), ikke blot giver mulighed for en forlængelse af fristen for behandling af ansøgninger om international beskyttelse i tilfælde af en pludselig stigning i antallet af ansøgninger, der indgives samtidigt, men også i tilfælde af en gradvis stigning i antallet af ansøgninger, for at sikre en korrekt og komplet behandling af disse ansøgninger, iværksatte myndigheden appel til prøvelse af denne dom ved Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager).

Da Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) var i tvivl om, hvorvidt forlængelsen af seksmånedersfristen for at træffe afgørelse var lovlig, besluttede denne retsinstans at forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse. Den forelæggende ret var for det første i tvivl om, hvorvidt proceduredirektivet gør det muligt at forlænge denne frist, når antallet af asylansøgninger kun stiger gradvist. Den forelæggende ret ønskede for det andet afklaret, om vanskeligheden ved i praksis at afslutte proceduren for behandling af ansøgninger om international beskyttelse inden for den frist på seks måneder, der er fastsat i dette direktiv, må skyldes andre omstændigheder end det store antal af sådanne ansøgninger, der indgives samtidigt.

Domstolens bemærkninger

I første række bemærkede Domstolen, at den frist på seks måneder for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, der er fastsat i proceduredirektivets artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), kan forlænges med ni måneder af den ansvarlige myndighed i tilfælde af en betydelig stigning i antallet af disse ansøgninger inden for et kort tidsrum i forhold til den sædvanlige og forventelige tendens i den pågældende medlemsstat, hvilket udelukker en situation, der er kendetegnet ved en gradvis stigning i antallet af de nævnte ansøgninger over en lang periode.

Denne bestemmelse giver således medlemsstaterne mulighed for at forlænge seksmånedersfristen for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, hvis følgende tre kumulative betingelser er opfyldt, nemlig, for det første, at sådanne ansøgninger indgives »samtidigt«, for det andet, at disse ansøgninger indgives af »et stort antal« tredjelandsstatsborgere eller statsløse, og, for det tredje, at det derfor »i praksis er meget vanskeligt [for medlemsstatens myndigheder] at afslutte proceduren inden for seksmånedersfristen«.

Indledningsvis skal udtrykket »samtidigt« i proceduredirektivet, i mangel af en definition af betydningen og rækkevidden heraf, fortolkes som synonymt med udtrykket »simultant«, hvilket i princippet indebærer, at det store antal ansøgninger om international beskyttelse skal indgives på samme tidspunkt. Da ansøgninger om international beskyttelse i praksis sjældent indgives på nøjagtigt samme tidspunkt, skal udtrykket »samtidigt« forstås således, at det betyder »inden for et kort tidsrum«, for at artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), ikke fratages sin effektive virkning. Denne bestemmelse omhandler derimod ikke en gradvis stigning i antallet af disse ansøgninger over en længere periode.

Dernæst skal spørgsmålet om, hvorvidt der er indgivet ansøgninger af »et stort antal« tredjelandsstatsborgere eller statsløse, vurderes i forhold til den sædvanlige og forventelige strøm af disse ansøgninger i den pågældende medlemsstat, idet direktivet ikke indeholder kriterier, der gør det muligt at kvantificere et sådant antal. For at der kan være tale om »et stort antal« ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet »samtidigt«, skal den ansvarlige myndighed således på grundlag af en sammenlignende analyse af talmaterialet godtgøre, at der inden for et kort tidsrum er sket en betydelig stigning i antallet af ansøgninger i forhold til den sædvanlige og forventelige tendens i den pågældende medlemsstat.

Endelig skal betingelsen om, at der skal foreligge praktiske vanskeligheder ved at afslutte behandlingen af et stort antal samtidigt indgivne ansøgninger inden for seks måneder, vurderes i lyset af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til proceduredirektivets artikel 4, stk. 1 ( 3 ). I tilfælde af en gradvis stigning i antallet af ansøgninger om international beskyttelse over en længere periode er den pågældende medlemsstat i denne henseende forpligtet til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med denne bestemmelse for at tilpasse sin kapacitet til at behandle disse ansøgninger. Varigheden af den periode, der skal tages i betragtning, må således ikke overstige den tid, der er nødvendig for, at en medlemsstat kan øge de midler, der stilles til rådighed for den ansvarlige myndighed, og på ny have tilstrækkelig kapacitet til at behandle disse ansøgninger. Vurderingen af, hvor lang tid der er nødvendig, skal derfor foretages i lyset af den tid, der er påkrævet for at ansætte og uddanne kompetente medarbejdere til at foretage en korrekt og komplet sagsbehandling af de modtagne ansøgninger om international beskyttelse.

I anden række præciserede Domstolen, at vanskeligheden ved i praksis at afslutte proceduren for behandling af ansøgninger om international beskyttelse inden for fristen på seks måneder i henhold til proceduredirektivets artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), ikke må skyldes andre omstændigheder end det store antal ansøgninger, der indgives samtidigt, såsom den omstændighed, at der er et betydeligt antal ubehandlede ansøgninger, eller at der mangler medarbejdere hos den kompetente myndighed.

Hvis der tillades andre omstændigheder end det store antal samtidigt indgivne ansøgninger om international beskyttelse for at begrunde en forlængelse af sagsbehandlingsfristen, vil det således underminere de forpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde i henhold til proceduredirektivets artikel 4, stk. 1.

I tilfælde af en betydelig stigning i antallet af sådanne ansøgninger inden for et kort tidsrum i forhold til den sædvanlige og forventelige tendens i den pågældende medlemsstat kan det imidlertid ikke forventes af denne medlemsstat, at den straks vil være i stand til at opfylde de yderligere behov med hensyn til personale inden for den krævede frist på seks måneder. I en sådan situation skal medlemsstaterne have den nødvendige tid til at sikre en styrkelse af den ansvarlige myndigheds personale. I denne henseende fastsætter proceduredirektivets artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), en mulighed for at forlænge fristen for behandling af de nævnte ansøgninger med op til yderligere ni måneder.

Antallet af ansøgninger om international beskyttelse, der venter på at blive behandlet på det tidspunkt, hvor den betydelige stigning i antallet af ansøgninger, der indgives samtidigt, indtræffer, kan følgelig ikke i sig selv udgøre en omstændighed, der begrunder en forlængelse i henhold til denne bestemmelse. Når antallet af sådanne ansøgninger fortsat er konstant højt i en lang periode, skal medlemsstaten tilvejebringe passende midler med henblik på at sikre den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig behandlingskapacitet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 4, stk. 1.

( i ) – Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60, herefter »proceduredirektivet«).

( 2 ) – Besluit houdende wijziging van de Vreemdelingencirculaire 2000 (bekendtgørelse om ændring af udlændingecirkulæret af 2000).

( 3 ) – Denne bestemmelse foreskriver dels, at medlemsstaterne med henblik på alle procedurer udpeger en myndighed, der skal være ansvarlig for en hensigtsmæssig behandling af ansøgningerne i overensstemmelse med dette direktiv, dels, at de sikrer, at en sådan myndighed råder over de fornødne midler, herunder et tilstrækkeligt antal kompetente ansatte, til at varetage sine opgaver i overensstemmelse med direktivet.