Sag C-400/23
VB
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofijski gradski sad)
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. januar 2025
»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – direktiv (EU) 2016/343 – retten til at være til stede under retssagen – artikel 8, stk. 2 – retssag, som fører til en afgørelse om domfældelse eller frifindelse in absentia – betingelser – artikel 8, stk. 4 – forpligtelse til at underrette den person, der er blevet dømt uden at være til stede, om de tilgængelige retsmidler – artikel 9 – ret til en ny retssag eller et andet retsmiddel, som giver mulighed for en fornyet prøvelse af sagens realitet, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres – artikel 10, stk. 1 – adgang til effektive retsmidler – national lovgivning, hvorefter anerkendelse af retten til en ny retssag er betinget af, at der indgives en anmodning om genoptagelse af straffesagen til en retslig myndighed, for hvilken den person, der er blevet dømt uden at være til stede, skal give møde«
Retligt samarbejde i straffesager – styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager – direktiv 2016/343 – retten til at være til stede under retssagen – udeblivelsessag – retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel – national lovgivning, hvorefter anerkendelse af retten til en ny retssag er betinget af, at der indgives en anmodning om genoptagelse af straffesagen – lovlighed – betingelser
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343, art. 8, stk. 2 og 4, og art. 9)
(jf. præmis 43-46, 59-69 og 75 samt domskonkl. 1)
Retligt samarbejde i straffesager – styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager – direktiv 2016/343 – retten til at være til stede under retssagen – udeblivelsessag – retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel – forpligtelse til at underrette den person, der er blevet dømt uden at være til stede, om vedkommendes ret til en ny retssag eller et andet retsmiddel – vurdering af, om der foreligger en sådan ret, foretaget af den retsinstans, der gennemfører en udeblivelsessag, og underretning om, at nævnte ret foreligger, i den afgørelse, der udleveres til den pågældende – lovlighed
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343, art. 8, stk. 2 og 4, og art. 9 og art. 10, stk. 1)
(jf. præmis 85-87 og domskonkl. 2)
Retligt samarbejde i straffesager – styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager – direktiv 2016/343 – retten til at være til stede under retssagen – udeblivelsessag – retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel – forpligtelse til at underrette den person, der er blevet dømt uden at være til stede, om vedkommendes ret til en ny retssag eller et andet retsmiddel – rækkevidde – afgørelse om frifindelse truffet in absentia – omfattet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343, art. 8, stk. 2 og 4, og art. 9)
(jf. præmis 90-95 og domskonkl. 3)
Resumé
I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse fra Sofijski gradski sad (byretten i Sofia) præciserede Domstolen medlemsstaternes forpligtelser i straffesager, der behandles som udeblivelsessager.
Den forelæggende ret skulle påkende straffesager mod VB, der blev retsforfulgt for lovovertrædelser, som kunne medføre frihedsstraf. VB havde ikke modtaget nogen formel underretning om anklagerne mod ham. Desuden var han hverken blevet underrettet om, at der var rejst tiltale mod ham for en ret eller så meget desto mindre om datoen og stedet for det pågældende retsmøde eller om konsekvenserne af at undlade at give møde. De kompetente nationale myndigheder havde nemlig ikke været i stand til at finde VB, da han i forundersøgelsesfasen flygtede forud for den politiaktion, der havde til formål at anholde de mistænkte.
Da den forelæggende ret fandt, at betingelserne i direktiv 2016/343 ( 1 ) for at gennemføre sagen, uden at den tiltalte var til stede, ikke var opfyldt i det foreliggende tilfælde, ønskede denne en afklaring af omfanget af rettens forpligtelse til at underrette en person, der er blevet dømt uden at være til stede, om de tilgængelige retsmidler ( 2 ). Den forelæggende ret anførte, at efter udløbet af fristen for appel af en afgørelse om domfældelse in absentia i Bulgarien er det eneste retsmiddel, der er til rådighed til prøvelse af denne domfældelse, en anmodning om genoptagelse af straffesagen, der skal indgives til Varchoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol, Bulgarien). Denne »ret til en ny retssag eller et andet retsmiddel« bliver imidlertid hverken meddelt eller anerkendt på det tidspunkt, hvor den person, der er dømt in absentia, underrettes om domfældelsen. Desuden har den person, der indgiver en anmodning om genoptagelse af straffesagen, ifølge bulgarsk ret pligt til at give møde for den ret, som behandler anmodningen, idet denne ellers henlægges.
Da den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den bulgarske processuelle ordning var forenelig med direktiv 2016/343, forelagde den Domstolen en række spørgsmål.
Domstolens bemærkninger
Hvad indledningsvis angår retten for en person, der er dømt in absentia, »til en ny retssag eller et andet retsmiddel« som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i direktiv 2016/343 præciserede Domstolen, at dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat indfører en processuel ordning, der ikke automatisk fører til genoptagelse af straffesagen, men som kræver, at personer, der er dømt in absentia, og som ønsker en sådan genoptagelse, skal indgive en anmodning herom til en anden ret, der er forskellig fra den, der har afsagt udeblivelsesdommen, med henblik på, at denne anden ret efterprøver, at betingelsen for at have ret til en ny retssag – dvs. at de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 8, stk. 2, ikke blev overholdt – er opfyldt. Dette følger navnlig af ordlyden af det pågældende direktivs artikel 8, stk. 4. For det første er den omstændighed, at muligheden for at anfægte en udeblivelsesdom præsenteres som et særskilt og selvstændigt proceduremæssigt element i forhold til »retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel«, et holdepunkt for, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte en procedure, der går forud for afholdelsen af en ny retssag eller udøvelsen af et andet retsmiddel, idet formålet med en sådan procedure kan være at sikre, at de ovennævnte betingelser ikke er overholdt. For det andet indebærer anvendelsen af konjunktionen »eller« i sætningsleddet »retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel«, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte bestemmelser om genoptagelse af straffesagen i form af afholdelse af en ny retssag eller at fastsætte et »andet retsmiddel«, som skal svare til en ny retssag.
Domstolen fandt, at en sådan processuel ordning er forenelig med direktiv 2016/343, dels såfremt proceduren for anmodning om genoptagelse af straffesagen rent faktisk gør det muligt at afholde en ny retssag i alle de tilfælde, hvor det på baggrund af en prøvelse heraf er fastslået, at de betingelser, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 8, stk. 2, ikke var overholdt, dels såfremt den person, der er dømt in absentia, når vedkommende underrettes om sin domfældelse, også underrettes om, at der findes en sådan procedure.
Dernæst bemærkede Domstolen, at det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om den processuelle ordning, som den bulgarske lovgiver har indført, er forenelig med direktiv 2016/343, og navnlig om proceduren for genoptagelse af straffesagen overholder alle de krav, der følger af effektivitetsprincippet.
Hvad angår vurderingen af, om den af den bulgarske lovgiver indførte ordning overholder effektivitetsprincippet, bemærkede Domstolen for det første, at det skal sikres, at proceduren for anmodning om genoptagelse af straffesagen fører til anerkendelse af retten til en ny retssag i alle de tilfælde, hvor de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 8, stk. 2, ikke var overholdt.
For det andet skal det efterprøves, om den person, der er dømt in absentia, på det tidspunkt, hvor den pågældende underrettes om domfældelsen eller hurtigt derefter, modtager en kopi af hele afgørelsen afsagt in absentia og underretning om sine processuelle rettigheder, herunder med hensyn til muligheden for at indgive en anmodning om genoptagelse af straffesagen og om, hvilken retsinstans denne anmodning skal indgives til, og om fristen herfor.
For det tredje skal enhver procedure for anmodning om en ny retssag være udformet således, at denne anmodning behandles hurtigt, således at det hurtigst muligt kan afgøres, om udeblivelsessagen har fundet sted, uden at betingelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 har været overholdt. Dette krav om hurtighed er så meget desto vigtigere, som retsafgørelser, der er afsagt in absentia, kan fuldbyrdes.
Endelig kræver effektivitetsprincippet, at den pågældende er i stand til personligt eller gennem en advokat at udtale sig om spørgsmålet om, hvorvidt retssagen in absentia fandt sted, selv om de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343, ikke var overholdt. Denne mulighed kan ikke forstås således, at den pågældende er forpligtet til personligt at give møde for den ret, der behandler denne anmodning. Forpligtelsen for den pågældende til personligt at give møde for den ret, hvor vedkommende har indgivet en anmodning om en ny retssag, svarer således til at forpligte en person, der stadig er på fri fod, til at lade sig fængsle for at kunne benytte sin ret til at anmode om en ny retssag. Dette er uforeneligt med den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang.
Hvad desuden angår forpligtelsen til underrette den person, der er dømt in absentia, om vedkommendes ret til en ny retssag bemærkede Domstolen ( 3 ), at EU-lovgiver har undladt at præcisere, på hvilken måde underretning om »retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel« skal gives. Selv om direktiv 2016/343 ikke kan fortolkes således, at det pålægger en ret, der træffer afgørelse i en udeblivelsessag, at tage stilling til retten til en ny retssag ( 4 ) i sin afgørelse, overlader direktivet et vidt skøn til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen heraf. Direktivet kan derfor heller ikke fortolkes således, at det forbyder denne retsinstans under en udeblivelsessag at undersøge, om de i direktivets artikel 8, stk. 2, fastsatte betingelser er overholdt, og, når disse betingelser ikke er overholdt, at oplyse i sin afgørelse, at den pågældende har ret til en ny retssag. I forbindelse med den prøvelse heraf, som foretages af den ret, der gennemfører en udeblivelsessag, er det af betydning, at denne ret hører den advokat, som repræsenterer den pågældende, idet sidstnævnte i et sådant tilfælde ikke er til stede. De krav, der pålægges i direktiv 2016/343, er overholdt, når den ret, der gennemfører en udeblivelsessag, efter at have hørt anklagemyndigheden og forsvaret herom selv vurderer, om de i direktivets artikel 8, stk. 2, fastsatte betingelser er overholdt, og i benægtende fald i afgørelsen afsagt in absentia, hvoraf en fuldstændig kopi skal udleveres til den pågældende på det tidspunkt, hvor vedkommende underrettes om denne afgørelse eller hurtigt derefter, oplyser, at den pågældende har ret til en ny retssag.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1). I henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 2, kan »[m]edlemsstaterne [...] fastsætte, at en retssag, der kan resultere i en afgørelse om en mistænkts eller tiltalts skyld eller uskyld, kan afholdes, uden at vedkommende er til stede, på betingelse af: a) at den mistænkte eller tiltalte i tide er blevet underrettet om retssagen og oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde, eller b) at den mistænkte eller tiltalte, der er blevet underrettet om retssagen, repræsenteres af en befuldmægtiget advokat, som er udpeget enten af den mistænkte eller tiltalte eller af staten«.
( 2 ) – Artikel 8, stk. 4, i direktiv 2016/343 fastsætter således, at såfremt en retssag afholdes, uden at betingelserne fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2, er opfyldt, fordi den mistænkte eller tiltalte ikke kan findes, selv om der er blevet gjort en rimelig indsats, sikrer medlemsstaterne, at mistænkte eller tiltalte, når de underrettes om afgørelsen, navnlig når de pågribes, også underrettes om muligheden for at anfægte afgørelsen og om retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel.
( 3 ) – Dom af 8.6.2023, VB (Underretning af den domfældte, der er dømt in absentia) (C-430/22 og C-468/22, EU:C:2023:458, præmis 27).
( 4 ) – Dom af 8.6.2023, VB (Underretning af den domfældte, der er dømt in absentia) (C-430/22 og C-468/22, EU:C:2023:458, præmis 31).